Vi har købt boliger for 148 milliarder kroner i første halvår
Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.

Der har været en markant stigning i købesummen på boligmarkedet i første halvår af 2025. Der er købt og solgt boliger for over 148 milliarder kroner; et beløb, der svarer til syv storebæltsbroer. Det er en stigning på 31 procent fra første halvår sidste år, og beløbet af kun overgået af det usædvanlige år 2021, hvor der blev handlet boliger for 171 milliarder kroner i de første seks måneder.
”I år er der blevet handlet boliger for et langt højere beløb, end vi har været vant til. Det skyldes både stigende priser og et højt antal handler af både huse, lejligheder og sommerhuse. Køberne er stadig sultne, og vi har lagt den økonomiske krise og energikrisen bag os, så der er ikke noget, der stopper boligdrømmene lige nu,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.
Læs også: Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 2025
Købesum for alle boligtyper første halvår
| År (januar-juli) | Købesum | 
| 2015 | 80 mia. | 
| 2016 | 78 mia. | 
| 2017 | 92 mia. | 
| 2018 | 94 mia. | 
| 2019 | 94 mia. | 
| 2020 | 108 mia. | 
| 2021 | 171 mia. | 
| 2022 | 116 mia. | 
| 2023 | 98 mia. | 
| 2024 | 113 mia. | 
| 2025 | 148 mia. | 
Kilde: Boligsiden
Lejlighederne trækker fra
Det er især lejlighederne, der trækker den store stigning i købesummen op. I årets første seks måneder er der handlet lejligheder for 39 milliarder kroner; Et beløb, der ligger 50 procent højere end for samme periode sidste år. Ser vi på udviklingen fra 2023 til 2024, steg købesummen for lejligheder blot med 13 procent i første halvår. Der er altså tale om en markant udvikling i år. Købesummen tangerer rekordåret 2021, hvor der blev handlet lejligheder for 42 milliarder kroner.
”Vi har set en signifikant udvikling i både priser og antal handler på lejlighedsmarkedet. Flere flytter mod byerne, og det københavnske lejlighedsmarked har svært ved at følge med efterspørgslen. Det øger presset på priserne, som selvfølgelig har betydning, når vi opgør købesummen” siger Birgit Daetz.
Læs også: Derfor stikker boligpriserne af i København
Købesum for lejligheder første halvår
| År (januar-juli) | Købesum | 
| 2015 | 23 mia. | 
| 2016 | 23 mia. | 
| 2017 | 27 mia. | 
| 2018 | 25 mia. | 
| 2019 | 23 mia. | 
| 2020 | 25 mia. | 
| 2021 | 42 mia. | 
| 2022 | 29 mia. | 
| 2023 | 23 mia. | 
| 2024 | 26 mia. | 
| 2025 | 39 mia. | 
Kilde: Boligsiden
Pæn stigning for huse
Der er solgt for 90 milliarder kroner huse i årets første seks måneder, og det er 24 procent mere end i samme periode sidste år. Fra 2023 til 2024 steg købesummen med 17 procent for huse, så udviklingen for husene er lidt mere moderat end for lejlighederne.
”Udviklingen i husmarkedet er altid lidt mere lineær end udviklingen for lejlighederne, hvor udsvingene ofte er større. Men vi ser stadig en markant stigning i købesummen for huse i første halvår, der understreger tendensen i hele markedet,” siger Birgit Daetz.
Købesum for huse i første halvår
| År (januar-juli) | Købesum | 
| 2015 | 47 mia. | 
| 2016 | 46 mia. | 
| 2017 | 54 mia. | 
| 2018 | 57 mia. | 
| 2019 | 59 mia. | 
| 2020 | 65 mia. | 
| 2021 | 102 mia. | 
| 2022 | 72 mia. | 
| 2023 | 62 mia. | 
| 2024 | 72 mia. | 
| 2025 | 90 mia. | 
Kilde: Boligsiden
Stor udvikling for sommerhuse
Sommerhuskøberne handlede for 11 milliarder kroner i årets første halvår. Det er en stigning på 24 procent fra sidste år. For sommerhusene er det især antallet af handler, der trækker den samlede købesum så meget op. Salgsprisen på sommerhuse er steget med 2,2 procent fra juni 2024 til juni 2025, men antallet af solgte sommerhuse er steget 17,6 procent fra første halvår af 2024 til første halvår af 2025.
”Der er stadig en kæmpe interesse for sommerhuse, og rigtig mange nøgler skifter hænder. Selvom salgsprisen stiger på sommerhusene, gør den det i et mere moderat tempo end for huse og lejligheder, og det kan anspore flere til at hoppe med på vognen. Samtidig er det sandsynligt, at stigende temperaturer og voldsomt vejr får danskerne til at orientere sig mod Danmark frem for andre lande længere mod syd, når de skal vælge feriedestination både i år og i kommende år,” siger Birgit Daetz.
Købesum for sommerhuse i første halvår
| År (januar-juli) | Købesum | 
| 2015 | 4 mia. | 
| 2016 | 4 mia. | 
| 2017 | 6 mia. | 
| 2018 | 6 mia. | 
| 2019 | 7 mia. | 
| 2020 | 11 mia. | 
| 2021 | 15 mia. | 
| 2022 | 9 mia. | 
| 2023 | 8 mia. | 
| 2024 | 9 mia. | 
| 2025 | 11 mia. | 
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Hvem er Boligsiden.dk?
 På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Vi har handlet boliger for 230 milliarder i år21.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets første tre kvartaler har vi købt boliger for 230 milliarder kroner, og ser vi på september måned alene, er der sat ny rekord for omsætning på boligmarkedet. Det viser nye tal fra Boligsiden.
Hussalget når højeste niveau i september16.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at der er solgt 5.715 villaer og rækkehuse i september. Det er det højeste månedsresultat i år, og med få handler topper det også det hidtil højeste niveau for september i Boligsidens statistik.
Huspriserne stiger i størstedelen af landets kommuner9.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye kvartals-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser stigende salgspriser for villaer og rækkehuse i 69 af landets kommuner. Samtidig har lejlighedspriserne fået endnu et kraftigt skub op i både København og Aarhus kommune.
Nyt redskab i boligsøgningen: Se salgspriser lokalt på Boligsidens nye priskort3.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsiden kan i dag præsentere et nyt redskab i boligsøgningen, som giver dig et hurtigt og visuelt overblik over de lokale salgspriser for alle boligtyper helt ned på enkelte postnumre og sogne.
Stor købelyst gør indhug i boligkøbernes valgmuligheder3.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fart på boligsalget har resulteret i et faldende udbud af boliger i de seneste måneder. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum