Velfærdsdebatten påvirker danske hesteejere

41 procent af danske hesteejere har ladet sig påvirke af den seneste tids debat om hestevelfærd. Det viser en ny undersøgelse foretaget af analysebureauet Extreme på vegne af Agria Dyreforsikring.

Specielt er det de yngre og de kvindelige hesteejere, der har ladet sig påvirke mest af debatten set i forhold til både mandlige hesteejere og ældre hesteejere af begge køn:

48 procent af de hesteejere mellem 18 og 49 år, der deltog i undersøgelsen, har svaret, at de er mere kritiske overfor eliterytternes ridning og håndtering af heste generelt. Samtidig har de valgt at følge færre hesterelaterede opslag på sociale medier, ligesom også deres interesse for at følge med i eller selv at deltage i konkurrencer er faldet.

Blandt kvinderne er det 45 procent, der angiver, at debatten om hestevelfærd har påvirket dem i en sådan grad, at de er blevet mere kritiske over for eliterytternes ridning og i det hele taget den måde, eliterytterne håndterer deres heste på.

– At billedet af eliterytterne har ændret sig er en naturlig udvikling – specielt fordi mange af dem, der nu kritiseres, tidligere var store rollemodeller. Når der bliver sat spørgsmålstegn ved vores idoler, bliver skuffelsen så meget desto større. Vi risikerer, at det er de få brodne kar, der bliver afgørende for, hvordan den samlede hesteverden bliver opfattet, siger Tine Stabell, direktør i Agria.

Dalende interesse

Blandt de mandlige hesteejere svarer 53 procent, at debatten slet ikke har påvirket dem. Undersøgelsen viser dog samtidig, at der er lidt flere mænd (8 procent) end kvinder (7 procent), der svarer, at debatten har ført til, at de har ændret den måde de plejer hesten på i hverdagen. Ligeledes er det flere mænd (4 procent) end kvinder (3 procent), der angiver, at de har mistet interessen for at konkurrere, mens 2 procent af de mandlige ryttere er holdt helt op med at ride – hos kvinderne er det 1 procent, der svarer sådan.

Agrias undersøgelse viser desuden, at flere kvinder (7 procent) end mænd (2 procent) har udskiftet dele af det udstyr, de bruger til hesten, mens lige så mange mænd som kvinder (7 procent) har ændret måden, de træner deres heste på som følge af det øgede fokus på hestevelfærd.

– At flere mennesker reflekterer over både valg af udstyr og den måde de træner på, viser en øget bevidsthed og selvkritik, der i sidste ende kommer hestene til gavn. Heldigvis er det de fleste danske hesteejere, der hele tiden stræber efter at blive bedre og dygtigere, og det er positivt, fordi den brede hestevelfærd begynder hjemme i stalden, hvor den enkelte hesteejer har det overordnede ansvar og mulighed for at påvirke hestens velbefindende, siger Tine Stabell.