Næstved Bibliotek og Borgerservice

Quiz løs med biblioteket på Underhuset

Del

Er du også vild med quizzer? Så har du nu mulighed for at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset fire onsdage i efteråret.

Forvent spørgsmål inden for et væld af forskellige emner til bibliotekets pubquiz.
Forvent spørgsmål inden for et væld af forskellige emner til bibliotekets pubquiz. Lea Anna Petersen

Næstved Bibliotek og Underhuset inviterer igen til pubquiz i Underhusets hyggelige lokaler.

Der quizzes i forskellige emner på et niveau, hvor alle kan være med. Der vil være omkring 8-10 runder med spørgsmål inden for emner såsom aktuelle nyheder, historie, sport, film, musik, litteratur, geografi og meget mere.

Arrangørerne opfordrer til at man deltager i hold bestående af maksimalt fire deltagere.

På aftenen dystes der naturligvis mod de andre hold om titlen som aftenens quizvinder - og om en præmie! Men mindst lige så vigtigt er det, at man har en hyggelig aften i godt selskab.

Så dan et hold og kom og vær med – det er gratis at deltage. Og der er garanti for højt humør og god stemning.

Praktisk info
Pubquizzen foregår i Underhuset på Axeltorv i Næstved følgende fire onsdage:

3. september kl. 16:30-18:30
1. oktober kl. 16:30-18:30
5. november kl. 16:30-18:30
3. december kl. 16:30-18:30

Som sagt lyder opfordringen, at man deltager med et hold, men man kan dog også deltage i quizzen alene. Der kan være op til fire personer på et hold.

Hvis man deltager med et hold, bookes én billet pr. deltager. Det vil sige, at der f.eks. bookes tre billetter, hvis der er tre på holdet. Billetter bookes via bibliotekets hjemmeside, naesbib.dk.

Kom gerne i god tid, så du/I har tid til at finde et bord og evt. købe noget at drikke i baren.

Kontakter

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye