Elev- og Studenterbevægelsen kalder på styrket kvalitet i uddannelse

Nedskæringerne rammer universitetsuddannelserne

I år er der 1.443 færre optagede på de akademiske bacheloruddannelser, mens søgningen er steget med 284. I år er første år, hvor sektordimensioneringen, en del af universitetsreformen, indgået af regeringen og støttepartierne, hvor man skærer ca. 10% i optaget på bacheloruddannelserne på universiteterne i forhold til gennemsnitsniveauet fra 2018-2022.

“I år er der desværre knap 1.500 flere unge, som ikke er blevet optaget på deres drømmeuddannelse. Og vi kan kun forvente at tallet stiger frem mod 2030, hvor antallet af ansøgere vil stige, mens antallet af pladser vil forblive låst.” siger Christoffer Rosenkvist, forperson for Danske Studerendes Fællesråd.

Sektordimensioneringen har ikke ændret adfærden i søgningen 

“Regeringens intention med sektordimensioneringen var at påvirke de unges søgemønstre i retning af professions- og erhvervsuddannelserne. Men unge søger uddannelserne de har interesse i at tage, og vi kan ikke presses til at tage andre uddannelser alene fordi de bløder ansøgere”, siger Christoffer Rosenkvist.

Anthon Berentzen fra Lærerstuderendes Landskreds tilføjer, “Fokus bør i stedet ligge på styrkelse af professionsuddannelserne, så de gode og nødvendige uddannelser igen bliver attraktive i sig selv.”

Sektordimensioneringen får betydning for adgangskvotienterne

Sektordimensioneringen begrænser adgangen til videre uddannelse, og ifølge Danske Gymnasieelevers Sammenslutning øger det presset på unge: 

“De stigende adgangskvotienterne kommer til at kaste karakterræsbenzin på gymnasieelevernes bål. Der er allerede nok unge, der er presset over deres uddannelsesvalg, og med færre studiepladser på universiteterne øges dette pres. Det virker sandsynligt, at flere elever kommer til at fokusere på tallene frem for udbyttet de får ud af undervisningen” - Freja Sinclair, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. 

Samtidig ses en 3 pct. stigning i såkaldt selv-annulerede ansøgere, altså ansøgere som har trukket deres ansøgning tilbage inden optagelsesfristens udløb. 

"Stigningen ved de selv-annullerede ansøgere tyder på, at flere unge vælger at udskyde deres uddannelsesvalg. Vi ved, at der er mange, der frygter at vælge forkert, og derfor kan det føles som en nemmere løsning at udskyde det.”, siger Freja Sinclair.

Optagelsen på de fire store professionsbacheloruddannelser bløder 

Der er samlet set 4 pct. færre optagede end sidste år på de fire store professionsuddannelser. Det er desværre en tendens, som har stået på i flere år, og derfor er de studerende helt enige om nødvendigheden af reformen. Det er derfor afgørende, at arbejdet med reformen ender i reelle forbedringer.  

“Vi er enormt begejstrede for det politiske fokus, der har været på vores uddannelser, så vi også i fremtiden har samfundets fundament: lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker, men det vigtigste er, at reformen kan mærkes på uddannelserne.” udtaler Burak Ulrik Ulucan, forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

De studerende peger særligt på praktikken som den essentielle del af reform. 

“Hvis vi skal lykkes med kvalitetsløftet, er mere vejledning, feedback og støtte i praktikken afgørende. Vi har brug for endnu flere investeringer i praktikken, hvis de politiske ambitioner i reformen skal nå i mål. Der er brug for mere politisk handling fra regeringen, regionerne og kommunerne”, siger Ida Friis Christoffersen, forperson for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende. 

Organisationer bag den fælles udmelding: 

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)

Landssammenslutning af Handelsskoleelever (LH)

Lærerstuderendes Landskreds (LL)

Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)

Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)

Sygeplejestuderendes Landsammenslutning (SLS)