Gymnasieelever strejker og siger nej til nedskæringer og karakterkrav. " Vi strejker for vores fremtid"
11.11.2024 05:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse
Mandag d. 11/11 kl. 13 går gymnasieelever på gaden for at protestere mod regeringens nye reformer. Med fokus på spareplaner, der rammer store gymnasier hårdt, og stigende karakterkrav til optag, ønsker eleverne at beskytte uddannelseskvaliteten og opfordre til investeringer fremfor besparelser. Demonstrationen starter på Rådhuspladsen i København.

Når klokken slår 13 i dag, samles gymnasieelever fra hele landet til demonstration som reaktion på regeringens nye gymnasiereform, hvor man i finanslovsforslaget lægger op til besparelser på undervisningen for 60.000 gymnasieelevers for at give lidt ekstra til udkantsskolerne, mens man med EPX-reformen vil pensionere HF’en og hæve karakterkravet til gymnasiet.
Stop uddannelses kannibalisme - invester i fremtiden
Gymnasieeleverne hepper med på regeringens forslag om at give udkantsskolerne et løft, men når det er gjort, så virker regeringen plan for finansloven helt skæv. Hele omlægningen betales nemlig ved at skære på skoler med mere end 700 elever, mens tilskuddet til dyr undervisning i naturvidenskab og musik fjernes. Resultatet er, at mange skoler må spare millioner af kroner.
Dette er fx tilfældet i Silkeborg, hvor man finder Danmarks største gymnasium. Maria Pedersen, der er elev og arrangør af strejken, synes det er ærgerligt, at hendes gymnasium må afgive over 8 mio. kroner til regeringens reform, fordi de er mange elever på matriklen.
“Fordi vi er så mange elever på Silkeborg Gymnasium, har vi mulighed for at vælge mellem en masse forskellige fede fag og studieretninger. Det er fordi, vi er så mange, at vi kan have aktive elevudvalg, som skaber noget særligt for alle. Det er det, som Tesfaye vil begrænse med sin reform, og det er det, som vi strejker for at beskytte.” fortæller Maria.
For det forslag, der ligger på bordet, vil have konsekvenser for både undervisningskvaliteten og det sociale liv på skoler, store som små. Regeringens andet sparetræk på finansloven om at afskaffe A-fagstillægget vil oven i ramme alle gymnasier og give færre naturvidenskabelige studenter, og faktisk betyder, at ⅓ af de udkants-skoler, man gerne ville hjælpe alligevel bliver ramt af skærekniven.
Lad os vælge ud fra interesser frem for karaktergrænser
Samtidig med finansloven er toget også begyndt at rulle på regeringens helt store reformudspil med en ny ungdomsuddannelse, EPX, men hvor man også vil pensionere HF’en og kommunal 10.klase, mens mam hæver karakterkravet til de nuværende gymnasieuddannelser fra 5 til 6. Særligt det, er noget, der vækker opsigt på Falkonergårdens Gymnasium og HF i København, hvor der er arrangeret bannermaling og livemusik inden turen går mod Christiansborg til demonstration:
“Det er virkelig bekymrende, at man vil hæve karakterkravet til STX og HHX. Hvis pointen med EPX er, at flere skal kunne vælge gymnasiet, så er det da super ærgerligt, at man samtidig begrænser unges gymnasievalg med en karaktermur. Vi ville meget hellere, at regeringen lod os unge vælge det ,vi synes er mest spændende og motiverende.” udtaler Lukas Karademir, Elev og arrangør af undervisningsnedlæggelsen på Falkonergården.
Han frygter desuden, at det karakterræs og den præstationskultur, han oplever i gymnasiet, i kampen for at holde flest mulige videregående uddannelsesvalg åbne, vil blive skubbet ned i folkeskolen, så har mulighed for at vælge den gymnasieuddannelse de vil.
Gymnasieeleverne håber på et opmærksomt Folketing
“Vi håber selvfølgelig på, at Børne- og undervisningsministeren, Mattias Tesfaye, såvel som resten af Folketinget lytter med, når gymnasieeleverne går på gaden i dag. Vi håber, de tager vores bekymringer og Danmarks fremtid seriøst, når de går ind på borgen.” Fortæller Joachim Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og organisator af demonstrationen.
Det er gymnasier fra hele landet, der strejker og har meldt deres ankomst til demonstrationen, der starter klokken 13 på Rådhuspladsen i København, hvorefter gangen går mod slotspladsen, hvor der vil være taler af både folketingsmedlemmer og gymnasieelever.
Pressekontakter:
-
Lukas Karademir - Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus - 81 66 04 66
-
Maria Hellerup Pedersen - Silkeborg Gymnasium - 22 22 54 13
Elever på disse gymnasier strejker i dag:
-
Aalborg City Gymnasium
-
Aalborg Katedralskole
-
Aurehøj Gymnasium
-
Campus Bornholm
-
Det Frie Gymnasium
-
Falkonergårdens Gymnasium
-
Frederiksberg Gymnasium
-
Frederiksberg HF
-
Gammel Hellerup Gymnasium
-
Gladsaxe Gymnasium
-
Gribskov Gymnasium
-
Herning Gymnasium
-
HF Imagine Thy
-
HF VUC Fyn
-
Holstebro Gymnasium
-
Horsens Gymnasium
-
Køge Gymnasium
-
Maribo Gymnasium
-
Munkensdam Gymnasium
-
Næstved Gymnasium
-
Nykøbing Katedralskole
-
Nørre Gymnasium
-
Ordrup Gymnasium
-
Rosborg Gymnasium
-
Rødovre Gymnasium
-
Sankt Annæ Gymnasium
-
Silkeborg Gymnasium
-
Skive Gymnasium
-
Tønder Gymnasium
-
Viborg Katedralskole
-
ZBC Ringsted
-
ZBC Slagelse
-
Århus Statsgymnasium
Pressekontakter:
-
Lukas Karademir - Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus - 81 66 04 66
-
Maria Hellerup Pedersen - Silkeborg Gymnasium - 22 22 54 13
Kontakter
Joachim Ekstrand FederspielForpersonDanske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tlf:+45 50774801joachim@dgsnet.dkOm Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
21 organisationer kalder til massedemonstration: “Nu er det nok - stop besparelserne på unge og uddannelse!”6.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen fremlagde i sidste uge sine økonomiske prioriteringer i et interview med Berlingske. Politikken er klar: Der er en regning, der skal betales, og dén tørrer regeringen bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet og Moderaterne med største vellyst af på unge med milliardbesparelser. De fire partier vil nemlig afskaffe SU’en for 81.000 unge, skære drastisk i den for endnu flere og stille krav om beskæftigelse som grundlag for at modtage dimittenddagpenge efter endt studieliv. Det er helt groteske forslag, der endnu engang forringer unges muligheder for at uddanne sig. Vi står sammen om at mene, at det er den helt forkerte vej at gå. I stedet burde regeringen investere i uddannelser af høj kvalitet for alle unge. Forslaget om at fjerne SU’en helt for 81.000 hjemmeboende unge, der er børn af forældre med en samlet årsindkomst på over 710.000 kroner - svarende til over en gennemsnitlig pædagogløn - og at forringe den for alle unge, der har forældre med en årsindkomst på over 420.
Regeringen amputerer med eklatant løftebrud SU'en for pædagogbørn29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DGS opfordrer medier og gymnasieelever til at gøre opmærksomme på, hvad det vil betyde for eleverne, at regeringen hugger SU'en fra dem.
Elevorganisationer går sammen om åbent brev til ministeren: Styrk elevdemokratiet!24.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nørre Nissum, 24. september 2026. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, sender i dag et åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke med tre konkrete initiativer, der skal løfte elevindflydelse og elevengagement på ungdomsuddannelserne. Forslagene er som følger: Indfør et elevrådstaxameter på 200 kr. pr. årselev. Stil krav om minimum én fuldtidsansat elevrådskoordinator på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. Sørg for, at elevdemokratisk engagement ikke registreres som fravær Initiativerne skal sikre, at der på alle landets ungdomsuddannelser er økonomi til, at elevråd kan drives stabilt og realisere elevernes visioner. Samtidig skal der være dedikeret professionel kapacitet, der kan understøtte elevrådets arbejde administrativt og organisatorisk og forbedre rammerne for det brede elevengagement på skolerne. De strukturelle rammer om elevernes demokratiske deltagelse styrkes også
Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum