“Den smager pissegodt”: Plantebaseret burger overrasker på populær sønderjysk grillbar
29.7.2025 05:53:00 CEST | Dansk Vegetarisk Forening | Pressemeddelelse
Hos grillbaren Drej Ind i Jels sælger de stadig masser af kød – men en ny plantebaseret burger overrasker både ejer og stamkunder. Den traditionelle grillbar har knækket en del af koden til, hvordan man kan sælge flere grønne retter.

Hos den klassiske grillbar Drej Ind i den lille by Jels, hvor Ali Seren i 20 år har langet bøfsandwiches og flæskesteg over disken, har en ny og grønnere burger sneget sig ind på menukortet. Den 100 % plantebaserede "Rustic Smoke"-burger har både fundet vej til menukortet og til maverne på grillbarens gæster.
"Drej Ind er en klassisk grillbar, der sælger masser af kød. Men flere og flere kunder spørger efter plantebaserede muligheder. Derfor er jeg glad for, at vi også kan tilbyde Rustic Smoke-burgeren," fortæller indehaver Ali Seren.
Smagsprøver satte gang i interessen
I weekenden den 17.–18. maj tilbød Drej Ind smagsprøver på den nye plantebaserede burger. Omkring 10 % af gæsterne valgte faktisk burgeren frem for et klassisk måltid med kød, mens resten holdt sig til det velkendte – men udviste generelt positiv interesse. Siden da har grillbaren øget synligheden med skilte på borde og skærme, og ejer Ali Seren er optimistisk.
"Jeg er spændt på, hvordan salget går – jeg tror faktisk, at vi kommer til at sælge endnu flere," siger han.
Overrasker også kødelskere
Burgeren er sammensat med en speciel burger-dressing, som giver den en røgfyldt, saftig smag.
"Nu er jeg selv kødelsker, men jeg synes, at burgeren smager kanon. Hvis man ikke ved, den er plantebaseret, så vil man ikke kunne smage det. Jeg synes, den smager pissegodt," siger Ali Seren.
Det er ikke kun ejeren selv, der er positivt stemt over for det nye skud på burgerstammen. Også stamkunden Flemming Bonde lod sig overraske.
"Jeg er faktisk overrasket over, hvor god den er. Den smager rigtig lækkert, krydret og saftig. Man skulle ikke tro, der ikke var kød i. Jeg kunne godt finde på at købe den igen og anbefale den til andre,” siger han med et smil.
Drej Ind har nu fået flere plantebaserede produkter i sortimentet – herunder burger, nuggets og pølser. Særligt burgeren oplever stor interesse. Med det plantebaserede udvalg ønsker Ali Seren at favne gæster med forskellige spisevaner, så der også er noget for dem, der foretrækker at spise plantebaseret enten hver dag eller en gang imellem.
Opskriften på at sælge flere grønne retter
Ifølge Marie Luja Rasmussen, markedskonsulent for detail og foodservice i Dansk Vegetarisk Forening, er der et par enkle greb, som takeawaysteder med fordel kan tage i brug.
"Undgå at lave en plantebaseret kopi, af det, du allerede har. Lav noget unikt, der giver kunderne et alternativ i både smag og udtryk,” siger hun og fortsætter:
"Placer ikke de plantebaserede retter i en særskilt boks på menukortet. Præsenter dem i stedet som ligeværdige og appetitvækkende alternativer. Og giv dem navne med fokus på smag og oplevelse – ikke bare fraværet af kød”.
Et navn som "Rustic Smoke"-burger rammer bredere end f.eks. “vegetarisk burger” og vækker lysten til at prøve noget nyt, uanset spisevaner, påpeger Marie Luja Rasmussen.
Fakta:
Initiativet er en del af Mad på Farten 2.0, et projekt i regi af Dansk Vegetarisk Forening, som arbejder for at gøre plantebaserede retter mere tilgængelige i fastfood og takeaway.
Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer og samarbejder med spisesteder i hele landet om at gøre det lettere at vælge grønt – også når man er på farten.
Nøgleord
Kontakter
Marie Luja Rasmussen
markedskonsulent for detail og foodservice
Dansk Vegetarisk Forening
marie.luja.rasmussen@vegetarisk.dk
Alexander Grau
Pressemedarbejder
Dansk Vegetarisk Forening
alexander.grau@vegetarisk.dk
Tlf 81 11 09 60
Billeder



Links
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er den centrale plantebaserede aktør i Danmark og samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere. Vi er samtidig en forening for alle, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Kan et enkelt plantebaseret måltid påvirke mænds seksuelle sundhed?17.6.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe mænd fik registreret flere og længere natlige erektioner efter et plantebaseret aftensmåltid end efter et måltid med kød. Holdet bag eksperimentet peger på behovet for mere viden om sammenhængen mellem kost, kredsløb og mænds seksuelle sundhed.
Topforsker bag verdens største studier om plantebaseret kost gæster Danmark5.6.2026 11:05:21 CEST | Presseinvitation
Dr. Gary E. Fraser har i årtier undersøgt sammenhængen mellem plantebaseret kost, sygdomsrisiko og levealder. I juni gæster han Aalborg, Aarhus, Odense, Næstved og København med foredrag om, hvad forskningen viser, samtidig med at den nye regering lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt.
Vegetarisk Forening: Den nye sunde moms på frugt og grønt kan give milliardgevinst2.6.2026 11:58:38 CEST | Pressemeddelelse
Det er klogt af landets kommende regering at fjerne momsen på frugt og grønt. Tiltaget vil både gavne folkesundheden og statskassen, lyder det fra Dansk Vegetarisk Forening.
Situationen er alvorlig: Danmark har brug for en national kostrådsstrategi19.3.2026 08:08:54 CET | Pressemeddelelse
Vi er for langt væk fra anbefalingerne i de nationale kostråd. Situationen er efterhånden så alvorlig, at der må øjeblikkelig politisk handling til. Ét greb kan benyttes som et naturligt første skridt, mener Danmarks centrale plantebaserede aktør.
Ny Voxmeter-måling: 4 ud af 5 danskere vil støtte landbruget i at producere mere dansk frugt og grønt17.3.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Bliver nulmoms på frugt og grønt en realitet, ønsker et flertal af danskerne at øremærke restbeløbet af de afsatte midler til at understøtte landbrugets omlægning til mere dansk frugt og grønt, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum