Kun fire ud af ti danskere har et nødlager – trods myndighedernes opfordring
For over et år siden udsendte myndighederne en klar opfordring til alle danskere: Hav et nødberedskab, så du og din husstand kan klare jer i tre døgn uden strøm, vand eller internet. Alligevel viser en ny undersøgelse fra Norstat, foretaget for De Samvirkende Købmænd (DSK), at kun 40 pct. af befolkningen rent faktisk har taget anbefalingen til sig.

”Der er bred opbakning i befolkningen til tanken om kriseforberedelse – men det er stadig alt for få, der omsætter kendskab til handling,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør i DSK.
Høj bevidsthed – lav handling
Hele 95 pct. af danskerne kender i nogen grad til myndighedernes anbefalinger. Det viser, at kampagnen har nået bredt ud. Men selvom flere har opbygget et nødlager sammenlignet med året før, er det fortsat seks ud af ti husstande, der står uden et egentligt beredskab.
”Det er positivt, at kendskabet er højt – men vi er stadig langt fra målet. Hvis en krise rammer i morgen, vil størstedelen af befolkningen være uforberedt, I en tid præget af klimahændelser, stigende cybertrusler og geopolitisk uro er det vigtigt, at danskerne tager ansvar for egen forberedelse” siger Jannick Nytoft.
30 % opfatter prepping som reelt unødvendigt
Undersøgelsen viser, at cirka 30 pct. af danskerne opfatter prepping og kriselagre som mere unødvendige end nødvendige. Det vidner om en vis skepsis i befolkningen – en skepsis, der potentielt kan underminere den generelle samfundsrobusthed.
Blandt de danskere, der rent faktisk har opbygget et lager, er det især tørvarer som ris og pasta (74 pct.), vand på flaske (65 pct.) og batterier (55 pct.), der dominerer. Derudover er powerbanks og stearinlys også blevet populære. Til gengæld er basale ting som kontanter, førstehjælpsudstyr og udskrifter af vigtige dokumenter stadig lavt repræsenteret.
Det understreger, at der ikke blot er behov for at øge antallet af husholdninger med nødlager – men også at sikre, at indholdet af lagrene er dækkende og velovervejet.
”Størstedelen af de varer, myndighederne anbefaler, skal købes i dagligvarebutikker. Derfor er dagligvarehandlen en central aktør i samfundets samlede kriseberedskab. Hvis danskerne skal tage kriseforberedelse seriøst, kræver det, at butikkerne er en aktiv del af kommunikationen – og at myndighederne til stadighed koordinerer indsatsen med os,” understreger Jannick Nytoft.
Information skal sikre samfundsrobusthed
For at sikre bedre implementering af anbefalingerne opfordrer DSK til, at myndighederne iværksætter en ny, landsdækkende informationskampagne om kriseberedskab. Kampagnen bør udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med detailhandlen, så både indhold og timing er afstemt med virkeligheden i butikkerne og at varerne er på lager.
Fakta: Myndighedernes anbefalinger
- Nødlager til tre døgn
- Tre liter vand pr. person pr. døgn
- Holdbare fødevarer
- Alternativer til strøm og varme
- Førstehjælpsudstyr og hygiejneprodukter
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!
Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. lukkelov, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Når købmanden lukker, falder boligpriserne markant14.11.2025 12:22:19 CET | Pressemeddelelse
Ny DSK-analyse dokumenterer klar sammenhæng mellem afstand til ens købmand og boligpriser
Massiv folkelig opbakning til lavere moms og færre bøvlede afgifter6.11.2025 07:01:02 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af danskerne ønsker lavere moms på fødevarer og færre afgifter i hverdagen Det viser en analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK).
Hypermarkeder truer lokalsamfund: Op mod 40 procent af butikker forsvinder på 10 år30.10.2025 07:46:39 CET | Pressemeddelelse
Etableringen af hypermarkeder uden for bymidterne har markante og vedvarende konsekvenser for det lokale handelsliv. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at antallet af lokale dagligvare- og conveniencebutikker falder med op mod 40 procent på 10 år, når der åbnes et hypermarked i området.
Hypermarkeder truer lokalsamfund: Op mod 40 procent af butikker forsvinder på 10 år30.10.2025 07:38:49 CET | Pressemeddelelse
Etableringen af hypermarkeder uden for bymidterne har markante og vedvarende konsekvenser for det lokale handelsliv. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at antallet af lokale dagligvare- og conveniencebutikker falder med op mod 40 procent på 10 år, når der åbnes et hypermarked i området.
Hypermarkeder truer lokalsamfund: Op mod 40 procent af butikker forsvinder på 10 år30.10.2025 07:31:40 CET | Pressemeddelelse
Etableringen af hypermarkeder uden for bymidterne har markante og vedvarende konsekvenser for det lokale handelsliv. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at antallet af lokale dagligvare- og conveniencebutikker falder med op mod 40 procent på 10 år, når der åbnes et hypermarked i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum