DTD Concerts

Queens of the Stone Age vender tilbage til Danmark

Del

Katakombernes ekko rammer København, når de amerikanske rockikoner indtager DR Koncerthuset fredag den 24. oktober 2025 – som del af en eksklusiv og anderledes koncertoplevelse: The Catacombs Tour.

Foto: Andreas Neumann

Queens of the Stone Age har i snart tre årtier været garant for kompromisløs og nyskabende rockmusik – båret frem af Josh Hommes karakteristiske vokal og musikalske signatur, der veksler mellem det støjende, det snigende og det storladne. Bandet brød for alvor igennem med albummet Songs for the Deaf og hits som ”No One Knows” og ”Go With the Flow”, og har siden markeret sig med roste udgivelser som …Like Clockwork og Villains.

I efteråret vender bandet tilbage til Europa – og til Danmark – med The Catacombs Tour: En række helt særlige og intime koncerter på udvalgte spillesteder, hvor Queens of the Stone Age dykker dybere ned i deres mørkere lydlandskaber. Touren er inspireret af Alive in the Catacombs – bandets anmelderroste liveoptagelse fra katakomberne under Paris – og løftes af et særligt kurateret setup og udvalgte musikalske ensembles, der tilsammen skaber en koncertoplevelse uden fortilfælde i Queen of the Stone Ages historie.

Det bliver en sjælden chance for at opleve Queens of the Stone Age i et helt nyt lys – intenst, atmosfærisk og kompromisløst.

Billetsalget starter fredag den 18. juli kl. 10.00 via dtdconcerts.dk og drkoncerthuset.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Pede B i Falkoner Salen5.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 28. december 2026 lægger Falkoner Salen hus til en kæmpe fest, når rapperen Pede B kommer forbi med sit anmelderroste live-show. Selvom Pede B har været en fast institution på den danske rapscene i snart to årtier, var det først i år, at han modtog en platinplade (for singlen “Hun Vil Ha”). Rapperens status og publikum er gået roligt opad år efter år, og i 2026 står han overfor sin karrieres største spillestedskoncert i Falkoner Salen på Frederiksberg. Pede B’s koncerter er lig med høj energi, nye og gamle numre, stagedives, freestylerap, gæster og overraskelser på scenen. De er elsket af publikum og anmeldere, og Gaffas anmelder kaldte fx hans sidste koncert på Roskilde Festival for “bedste rap-koncert på Roskilde nogensinde”. Om koncerten i Falkoner Salen siger Pede B: “Det her bliver fejringen af 20 år på scenen. Vi har aldrig før turde sætte en så stor koncert op, men med alle de yngre lyttere og nye supportere, vi har fået de sidste par år, giver det pludselig mening. Vi skal

August Høyen annoncerer sin største koncert til dato d. 28. november 2026 i K.B. Hallen23.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

August Høyen brød igennem lydmuren i 2023 med debut-ep’en Det Hele Handler Om Dig. Siden fulgte P3’s Uundgåelige, et debutalbum, optrædener på Roskilde Festival, Heartland, NorthSide m.fl. samt en række udsolgte koncerter i Store VEGA og senest Det Kongelige Teater. I efteråret 2026 vender han tilbage til hovedstaden, når han d. 28. november 2026 giver sin til dato største koncert i legendariske K.B. Hallen – et sted der har stor betydning for Høyen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye