Aarhus går ind i årets travleste krydstogtuge: Over 16.000 gæster går i land
Fem krydstogtskibe besøger Aarhus fordelt på bare fire dage i uge 29 med i alt 16.298 gæster. Med andre ord bliver det årets travleste krydstogtuge på havnen i Aarhus, der også bringer rekordmange turister til smilets by.

Når krydstogtskibene Mein Schiff 1 og VISTA lægger til kaj i Aarhus mandag den 14. juli, markerer det starten på en helt særlig krydstogtuge i Aarhus.
Med fem krydstogtsanløb og i alt 16.298 gæster fordelt på bare fire dage bliver det nemlig årets travleste krydstogtuge på havnen i Aarhus. Her samarbejder Aarhus Havn med VisitAarhus om at give turisterne den bedst mulige ankomst til Smilets By.
”Det bliver en helt speciel uge, og det er et resultat af, at rederierne i stigende grad prioriterer Aarhus som en attraktiv turistdestination, og at vi leverer en rigtig god service som havn og destination i samarbejde med VisitAarhus. Krydstogtgæsterne skaber værdi for byens kulturinstitutioner, butikker og attraktioner, og derfor er det også glædeligt, at vi i år er med til at bringe rekordmange krydstogtgæster til byen,” siger Thomas Haber Borch, CEO hos Aarhus Havn.
Mere landstrøm og flere gæster end nogensinde
2024 var et rekordår, da Aarhus Havn tog imod 193.000 krydstogtgæster, men forventningen er, at over 200.000 krydstogtsgæster fordelt på 62 anløb er gået i land, når 2025 er omme.
De 16.298 krydstogtgæster i uge 29 vil primært være fra Tyskland og USA. Det er det næsthøjeste antal krydstogtgæster på en uge i Aarhus – kun overgået af en historisk uge 21 i 2024 med cirka 18.000 krydstogtgæster.
Det er ikke kun rekorder på antal gæster, der bliver slået. Forventningen for 2025 er, at cirka 80 procent af de anløbne krydstogtskibe på havnens bynære krydstogtkaj vil benytte sig af landstrømsanlægget. Det er rekordmange, for i 2024 var tallet 68 procent.
”Vi oplever en stor vilje blandt rederierne til at bruge landstrøm, når det er muligt. Det er rigtig positivt, for når skibene kan slukke dieselgeneratorerne og i stedet forsyne sig med strøm, så giver det både gæsterne og aarhusianerne en bedre oplevelse,” siger Thomas Haber Borch.
Aarhus Havn indførte sidste år også en grøn afgift, som gør det dyrere for krydstogtskibene at fravælge landstrømmen. Det betyder en ekstra afgift på op til 80.000 kroner til de krydstogtskibe, der anløber krydstogtkajen og ikke kobler sig på landstrøm.
De fem krydstogtsanløb i uge 29 markerer også midtpunktet på krydstogtsæsonen målt på antal skibe. I årets sæson har der indtil videre rundt regnet været 86.000 gæster på besøg i Aarhus fordelt på 110 nationaliteter, hvoraf 70 procent har været fra Tyskland.
Herunder er et overblik over, hvornår de fem krydstogtskibe ankommer i løbet af uge 29:
- Mandag den 14. juli: Mein Schiff 1 (2.894 krydstogtgæster)
- Mandag den 14. juli: VISTA (1.469 krydstogtgæster)
- Onsdag den 16. juli: AIDAmar (2.686 krydstogtgæster)
- Torsdag den 17. juli: CARNIVAL MIRACLE (2.649 krydstogtgæster)
- Fredag den 18. juli: AIDAnova (6.600 krydstogtgæster)
Kontakter
Martin ChristensenCommunications Specialist
Tlf:+45 30502342mach@portofaarhus.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Denmark's largest commercial port adjusts expectations after solid results in the first half of 202530.9.2025 08:01:44 CEST | Press release
The Port of Aarhus closed the first half of 2025 with a solid financial result and an increase in total freight turnover of 5.3 percent. Container turnover (TEU) in particular has increased significantly by over 13 percent compared to the same period last year. This has led Denmark's largest commercial port to revise up expectations for all of 2025.
Danmarks største erhvervshavn opjusterer forventningerne efter solidt resultat i første halvår af 202530.9.2025 08:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn kom ud af første halvdel af 2025 med et solidt økonomisk resultat og en fremgang i den samlede godsomsætning på 5,3 procent. Særligt containeromsætningen (TEU) er steget markant med over 13 procent i forhold til samme periode sidste år. Det får landets største erhvervshavn til at opjustere forventningerne til hele 2025.
Nu begynder arbejdet med 430 meter ny kaj i Aarhus24.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
430 meter ny kaj er på vej til havnen i Aarhus. Byggeriet af projektet, som er godkendt af Trafikstyrelsen, begynder i denne uge.
Aarhus Havn sætter gang i arbejdet med 430 meter ny kaj26.5.2025 12:04:24 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har netop indgået en aftale med MT Højgaard Danmark, som skal færdiggøre kajen på den såkaldte Omniterminal.
Aarhus Havn skyder krydstogtssæsonen i gang med kurs mod besøgsrekord11.4.2025 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Foråret kaster de første varme stråler over Aarhus Havn, og det betyder, at krydstogtsskibene snart vil sejle til Smilets By. I år forventes de at have flere turister med end nogensinde før.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum