Danmarks største erhvervshavn opjusterer forventningerne efter solidt resultat i første halvår af 2025
Aarhus Havn kom ud af første halvdel af 2025 med et solidt økonomisk resultat og en fremgang i den samlede godsomsætning på 5,3 procent. Særligt containeromsætningen (TEU) er steget markant med over 13 procent i forhold til samme periode sidste år. Det får landets største erhvervshavn til at opjustere forventningerne til hele 2025.

Første halvdel af 2025 har været præget af stor global uforudsigelighed, som har påvirket verdenshandlen og sendt forskydninger i de globale forsyningskæder. Det har man også kunnet mærke i Aarhus.
- Jeg glæder mig over, at vi sammen med virksomhederne formår at levere et meget tilfredsstillende resultat i årets første seks måneder, som har været præget af global uforudsigelighed. Det har stillet store krav til os, til APM Terminals, der opererer containerterminalen, og ikke mindst de mange mennesker, der hver dag arbejder for at sikre forsyningen, lyder det fra Thomas Haber Borch, der er CEO hos Aarhus Havn.
Aarhus Havn har efter de første seks måneder af 2025 opnået en omsætning på 186 millioner kroner med en EBIT på 52 millioner kroner. Det samlede resultat lyder på 48 millioner kroner. Det får Aarhus Havn til at opjustere forventningerne til året samlede resultat med hele 23 millioner kroner.
- Den økonomiske fremgang skal særligt ses i lyset af containeromsætningen, som i årets første seks måneder er steget med over 13 procent. Vores i forvejen stærke rutenet er blevet udvidet med nye ruter og skibe samtidig med, at den geopolitiske situation sender flere containere til Aarhus, og vi oplever i stigende grad, at Aarhus er et vigtigt knudepunkt for containergods til resten af Europa, fortæller Thomas Haber Borch.
I løbet af de første seks måneder af året er der blevet introduceret flere nye containerruter til og fra Aarhus. Det gælder blandt andre de to direkte forbindelser til og fra Asien fra henholdsvis MSC samt Mærsk og Hapag-Lloyd. Derudover har Maersk introduceret flere nye forbindelser, ligesom rederiet CMA CGM har introduceret en ny rute med forbindelse til og fra Baltikum.
Fakta
|
Godsomsætning |
6M 2024 |
6M 2025 |
Ændring (%) |
|
Container (ton) |
2.492.224 |
2.933.641 |
+17,7 |
|
Fast bulk (ton) |
1.487.806 |
1.389.540 |
-6,6 |
|
Flydende bulk (ton) |
605.893 |
509.475 |
-15,9 |
|
Ro/Ro mv. (ton) |
199.353 |
199.357 |
0 |
|
Samlet godsomsætning (ton) |
4.784.540 |
5.032.013 |
+5,2 |
|
Container (TEU - 20-fods-containere) |
312.711 |
354.851 |
+13,5 |
|
Krydstogtpassagerer (stk.) |
85.593 |
67.591 |
-21,0* |
|
Personbiler (stk.) |
611.701 |
626.570 |
+2,4 |
|
Færgepassagerer (stk.) |
1.461.348 |
1.466.365 |
+0,3 |
*Krydstogtsæsonen er startet senere i 2025 og derfor fremgår et fald sammenlignet med 6M 2024. Der forventes i 2025 omkring 200.000 passagerer.
|
Økonomi (mio. kr.) |
Forventning pr. 1 januar 2025 |
Opjusteret forventning pr. 1. juli 2025 |
Ændring (mio. kr.) |
|
Resultat |
97 |
120 |
+23 |
|
Omsætning |
376 |
387 |
+11 |
|
EBIT |
70 |
110 |
+40 |
Kontakter
Martin ChristensenCommunications Specialist
Tlf:+45 30502342mach@portofaarhus.dkBilleder
Vedhæftede filer
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Havn
Aarhus Havn ansætter midlertidig administrerende direktør16.12.2025 09:30:46 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havn har per 16. december 2025 ansat Kåre Clemmesen som interim CEO. Kåre Clemmesen har omkring 25 års ledererfaring fra ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede selskaber.
Aarhus Havns administrerende direktør fratræder sin stilling15.12.2025 09:30:07 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Havns bestyrelse og CEO Thomas Haber Borch har efter fælles overenskomst aftalt, at Thomas Haber Borch fratræder sin stilling hos Aarhus Havn fra og med 15. december 2025.
Aarhus Havn forventer rekordmange krydstogtskibe i 202624.11.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
73 krydstogtskibe forventes at besøge Aarhus i 2026 med op mod 257.000 gæster og besætningsmedlemmer ombord. Det er ny rekord. For første gang nogensinde får Aarhus også besøg af krydstogtgæster i alle årets 12 måneder.
Danmarks største erhvervshavn leverer bedste kvartal nogensinde med ny containerrekord28.10.2025 09:15:35 CET | Pressemeddelelse
Det har været rekordernes år hos Aarhus Havn, der i årets første ni måneder har haft en containervækst på 27 procent. Nu har Aarhus Havn i årets tredje kvartal opnået den højeste containeromsætning nogensinde i havnens historie.
Rikke Bjørn Sørensen er ny CFO hos Aarhus Havn22.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som mangeårig partner i BDO og senest som CFO i ejendomsudviklingsbranchen kommer Aarhus Havns nye CFO Rikke Bjørn Sørensen til Danmarks største erhvervshavn som erfaren leder med solid erfaring fra dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



