36 år senere: Arkil forskønner Aarøsund Havn igen
Arkils afdeling for vandbygning har været tilbage i Aarøsund, hvor vi etablerede lystbådehavnen i 1988. Denne gang lød bestillingen blandt andet på renovering af indsejlingen.

Der var på mange måder tale om et kærligt gensyn, da Arkils afdeling for fundering og vandbygning rykkede ind på Aarøsund Havn i slutningen af sidste år. Tilbage i 1988 var det nemlig den samme Arkil-afdeling, der udvidede den lille industrihavn til også at rumme en lystbådehavn.
Igennem 36 år har tidens tand – og det kraftige tidevand i Lillebælt – dog sat sit præg på særligt indsejlingen til havnen. Netop på grund af det kraftige tidevand har det aldrig været en udfordring at holde sejlrenden dyb nok. Udfordringen har snarere været det modsatte.
For igennem årene har tidevandet taget havbund med sig ud i bæltet med det resultat, at den spunsvæg, der er med til at holde ydermolen på plads, var blevet blottet i en grad, der krævede handling.
”I forhold til det oprindelige niveau var der omkring to meter mindre havbund til at holde spunsen,” siger Brian Bay Hermansen, der er projektchef i Arkil.

Derfor har en del af opgaven i Aarøsund været at genoprette bassindybden og forebygge den blotlægning af spunsen, som indtil nu er sket igennem årene. Løsningen har været at støbe en 500 kvm stor betonplade i indsejlingen, der nu ligger på fem meters dybde.
Udfordringer gør det spændende
Inde i havnen er et gammelt molehoved blevet erstattet med et stenmolehoved, og det ydre molehoved har gennemgået en totalrenovering.
I den forbindelse opstod der en af de udfordringer, som er med til at gøre vandbygning til noget særligt. For det viste sig, at det i praksis var umuligt at følge den plan for at sætte ny spuns omkring det ydre molehoved, der ellers var lagt og godkendt af myndighederne.
”Der var simpelthen for mange store sten i havbunden der, hvor spunsen skulle sættes. Og når vi forsøgte at fjerne stenene, begyndte molehovedet at gøre tegn til at skride. Så i stedet måtte vi lægge en ny plan for rammelinjen,” siger Brian og fortsætter:
”Det gik heldigvis glat, ikke mindst på grund af et godt samarbejde med rådgiver og Haderslev Kommune.”
For projektchefen er det den slags udfordringer, som er med til at gøre jobbet spændende.
”Jeg har det egentlig rigtig godt med, at vi aldrig helt ved, hvad der møder os, når vi går i gang. Selvfølgelig kan det også være lidt frustrerende, når vi står midt i det, men det er helt afgjort med til at gøre jobbet spændende,” siger Brian.

Nøgleord
Kontakter
Gitte Keck HolmKommunikationschef
Tlf:+45 73 22 50 44gih@arkil.dkBilleder





Om os:
Med 2.300 ansatte og en omsætning på ca. 4,7 mia. kroner er Arkil én af Danmarks største entreprenører. Som en familieejet virksomhed prioriterer vi blandt andet ordentlighed, dialog og ansvar, både i forhold til medarbejdere, kunder og samfundet omkring os.
Vi udfører små og store infrastrukturprojekter i Danmark, Tyskland og Irland. Vi anlægger veje og asfalterer. Vi byggemodner, etablerer fjernvarme og kloakerer. Vi bygger broer, vandværker og industrianlæg. Vi udfører alle typer fundering, og vi håndterer både forureninger og grundvand.
Vi løser opgaver for små og store private kunder, forsyningsselskaber, kommuner og regioner samt nogle landets største bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Vi håndterer alt fra den lille opgave til store totalentrepriser – og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed tidligt i processen.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Entreprenør bidrager til stor reduktion i materialeforbrug9.10.2025 13:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Erfaringer fra tidligere projekter er med til at sænke forbruget af stål med 40 pct. under AG Gruppens landvindingsprojekt i Horsens.
Lars fejrer 25 år i Arkil med styr på sagerne8.10.2025 14:56:40 CEST | Pressemeddelelse
Efter 25 år som formand i Arkil har Lars Jytzler fra Andrup ved Esbjerg helt styr på sine fjernvarmeprojekter, samtidig med at han sørger for at børnebørnene kommer til gymnastik, og at haven står helt skarp.
Stor miljøoprensning i København udført uden bortgravning29.9.2025 08:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Til gavn for grundvandet i København har Arkil sammen med gode partnere fjernet uønskede stoffer fra en grund i Københavns Nordvest-kvarter. Nu kan ejendoms- og investeringsselskabet AKF bygge.
Stor sø vender tilbage efter 200 års dræning25.9.2025 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
Siden foråret 2024 har Arkil arbejdet på at genskabe Søborg Sø i Nordsjælland – et af landets største igangværende naturgenopretningsprojekter.
40-års jubilar er en af Danmarks største brobyggere13.8.2025 10:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Han har bygget 31 broer, jaget vildsvin i Sverige – og lært, at gode idéer kan holde lige så længe som beton. Nu fejrer Henrik fra Himmerland 40-års jubilæum i Arkil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum