Lars fejrer 25 år i Arkil med styr på sagerne
Efter 25 år som formand i Arkil har Lars Jytzler fra Andrup ved Esbjerg helt styr på sine fjernvarmeprojekter, samtidig med at han sørger for at børnebørnene kommer til gymnastik, og at haven står helt skarp.

Lars sidder foran computeren i sine orange bukser og en mørkeblå sweater med Stürup-logoet på. I håret sidder brillerne, mens han får styr på dagens opgaver. I eftermiddag skal han ud på et af sine fjernvarmeprojekter. Lige nu har han 10-12 sager åbne, som han kører sideløbende – alle i Esbjerg og omegn.
”Jeg bruger cirka halvdelen af min tid foran computeren, og resten af tiden ude på pladserne,” siger Lars Jytzler.
Lars kan i år fejre et flot 25-års jubilæum som formand i Stürup, der er Arkils afdeling i Esbjerg. Og der er ikke mangel på arbejde. Lars plejer at håndtere omkring 200 sager om året, og i år er ingen undtagelse.
Fra brolægger til formand
Lars’ første job i branchen var i 1985 som arbejdsmand i PL Brolægning. Derefter blev han udlært brolægger ved Esbjerg Kommune, og inden han startede i Arkil, var han to år forbi Superfos/NCC Danmark. Selvom han mest havde erfaring som arbejdsmand, blev han ansat som formand i Arkils brolæggerafdeling den 9. oktober 2000.
”Det var først senere, at der kom uddannelseskurser som formand, man kunne tage. Så dengang jeg startede, var det bare at prøve sig frem,” fortæller han.
Lars var uden tvivl god til sit arbejde fra begyndelsen, for han fik mere og mere ansvar, selvom han fortæller det med vestjysk ydmyghed:
”Stille og roligt fik jeg nogle sager, og jeg lærte det hele at kende. Det har åbenbart været godt nok, for nu har det kørt sådan i 25 år,” siger han og smiler.
Der gik ikke længe som formand for brolæggerafdelingen, før han også blev formand for fjernvarmeprojekter. Efter en årrække med mange projekter og meget travlhed, endte han med at være dedikeret fjernvarmeformand.
”Det har givet mere tid til at være ude på pladserne. Mine fjernvarmefolk siger også, at jeg har meget mere tid nu, og jeg er meget mere rolig. Det er de glade for, tror jeg,” fortæller Lars.
Lars’ vigtigste redskab
Der er ingen tvivl om, at Lars nyder at være ude på byggepladserne, hjælpe kollegaerne og se arbejdet skride frem. Ofte ser man ham med sit målehjul i hånden. Med den måler han, hvor mange meter fjernvarme de har lagt ude på pladserne.
På kontoret i Esbjerg ligger der et gammelt målehjul udstillet blandt andre klenodier. Da snakken falder på det gamle målehjul, griber Lars straks chancen for at vise sin moderne model frem.
Ude bag i bilen finder han et etui, og med rutinerede hænder folder han hurtigt sit målehjul ud. Man fornemmer tydeligt, at han har gået mange, mange meter med et målehjul i hånden gennem sine 25 år i Arkil.

Altid i gang
Med så mange sager om året ville de fleste nok lægge sig direkte hjem på sofaen. Men ikke Lars. Tværtimod.
Tre-fire gange om ugen går han til spinning. Hver anden torsdag laver han og hans kone mad med gamle fodboldkammerater, og så er han til gymnastik med sine børnebørn på et og tre år.
”Det er fantastisk. Børnebørn er en glæde i livet, når man kommer op i min alder,” fortæller Lars på 58 år, mens smilet breder sig på hans ansigt.
Derudover tager han og hans kone også gerne til Thailand hver vinter, mens de er at finde på en campingplads ved Ribe om sommeren. Det er nu fjerde sæson, at de kan kalde sig campister – og de har et godt vennepar, de ligger ved siden af.
Man skulle tro, at det var rigeligt at se til, men Lars har også styr på haven derhjemme.
”Jeg får at vide, at det ser godt ud, og jeg bruger også en del timer på den. Jeg kan gode lide, at der er fejet, hækken er klippet og græsset er lavt. Hvis det ikke ser ordentligt ud, så irriterer det mig. Det skal helst se rimeligt ud – både indvendigt og udvendigt. Sådan er det jo.”
Lars har bestemt styr på sine sager og gør tingene ordentligt – både på arbejdet og derhjemme.
Jubilæet bliver fejret med pølsevogn på firmaet i Esbjerg, hvor både familie, venner samt nuværende og tidligere kollegaer kommer.

Nøgleord
Kontakter
Anne Stine Bendix HøjsagerKommunikationskonsulent
Tlf:41533514ansbe@arkil.dkBilleder



Om os:
Med 2.300 ansatte og en omsætning på ca. 4,7 mia. kroner er Arkil én af Danmarks største entreprenører. Som en familieejet virksomhed prioriterer vi blandt andet ordentlighed, dialog og ansvar, både i forhold til medarbejdere, kunder og samfundet omkring os.
Vi udfører små og store infrastrukturprojekter i Danmark, Tyskland og Irland. Vi anlægger veje og asfalterer. Vi byggemodner, etablerer fjernvarme og kloakerer. Vi bygger broer, vandværker og industrianlæg. Vi udfører alle typer fundering, og vi håndterer både forureninger og grundvand.
Vi løser opgaver for små og store private kunder, forsyningsselskaber, kommuner og regioner samt nogle landets største bygherrer som Vejdirektoratet, Banedanmark og Energinet. Vi håndterer alt fra den lille opgave til store totalentrepriser – og vi stiller gerne vores ekspertise til rådighed tidligt i processen.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Stor miljøoprensning i København udført uden bortgravning29.9.2025 08:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Til gavn for grundvandet i København har Arkil sammen med gode partnere fjernet uønskede stoffer fra en grund i Københavns Nordvest-kvarter. Nu kan ejendoms- og investeringsselskabet AKF bygge.
Stor sø vender tilbage efter 200 års dræning25.9.2025 10:59:14 CEST | Pressemeddelelse
Siden foråret 2024 har Arkil arbejdet på at genskabe Søborg Sø i Nordsjælland – et af landets største igangværende naturgenopretningsprojekter.
40-års jubilar er en af Danmarks største brobyggere13.8.2025 10:05:45 CEST | Pressemeddelelse
Han har bygget 31 broer, jaget vildsvin i Sverige – og lært, at gode idéer kan holde lige så længe som beton. Nu fejrer Henrik fra Himmerland 40-års jubilæum i Arkil.
36 år senere: Arkil forskønner Aarøsund Havn igen10.7.2025 12:04:02 CEST | Pressemeddelelse
Arkils afdeling for vandbygning har været tilbage i Aarøsund, hvor vi etablerede lystbådehavnen i 1988. Denne gang lød bestillingen blandt andet på renovering af indsejlingen.
Københavns nye el-knudepunkt tager form27.6.2025 09:22:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny transformerstation skal sikre strøm til tusindvis af boliger, Københavns nye containerterminal og de store krydstogtskibe. Byggeriet tager form med Arkil som hovedentreprenør for Energinet og Radius.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum