Nyt kapitel i Midtjysk Boligselskab: Bjarne takker af – John tager over
Efter mere end et kvart århundrede i beboerdemokratiets tjeneste – heraf godt 15 år som formand – giver Bjarne Almind Johansen stafetten videre i Midtjysk Boligselskab. Ny formand er John Lehmann Bøgh, der kommer med solid erfaring fra både afdelings- og organisationsbestyrelser.

Med Bjarne Almind Johansen ved roret har Midtjysk Boligselskab markeret sig som en væsentlig aktør i udviklingen af almene boliger i blandt andet Silkeborg, Skanderborg, Horsens og på Samsø.
Et særligt højdepunkt er den omfattende renovering af 145 boliger på Poul la Cours Vej – en del af boligområdet Højvangen i Skanderborg. Projektet blev afsluttet i 2023 efter mange års indsats og står for Bjarne Johansen som en af de mest betydningsfulde opgaver i tiden som formand.
”Vi er lykkedes med at skabe et boligområde, hvor beboerne har haft reel indflydelse – blandt andet på indretningen af køkkener. I dag står vi med et velfungerende boligområde, som vi kan være stolte af,” siger Bjarne Almind Johansen.
Højvangen blev i 2022 kåret som Nordens Bedste Boligområde.
I sin tid som formand har Bjarne Almind Johansen lagt vægt på de løbende styringsdialoger med de kommuner, hvor boligselskabet har boliger.
”For mig har det været vigtigt, at det er os som beboerdemokrater – de direkte repræsentanter for beboerne – der tager dialogen med kommunerne. Hvis det alene er en administrativt udpeget person, mister vi noget af beboerdemokratiets sjæl,” siger han.
Synlighed og nærvær har også været centrale pejlemærker i arbejdet:
”Synlighed er vigtigt – og måske især, når boligafdelingerne er geografisk spredt, som det er tilfældet hos os. Jeg har gjort meget ud af at være synlig i vores afdelingsbestyrelser. Hvis vi skal inspirere til at tage del i beboerdemokratiet, så skal beboerne vide, hvem vi er,” siger Bjarne Almind Johansen, der fra 2011 til 2019 desuden har siddet i hovedbestyrelsen for Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for mere end 60 almene boligselskaber landet over – herunder Midtjysk Boligselskab.
Beboerdemokratiet i fokus
Nyvalgt formand John Lehmann Bøgh trådte ind i det beboerdemokratiske arbejde for mange år siden, først i Glostrup og senere i Silkeborg. Da han for fire år siden flyttede ind i en afdeling i Midtjysk Boligselskab uden en aktiv afdelingsbestyrelse, sagde han ja til at engagere sig. Siden fulgte en plads i organisationsbestyrelsen, der repræsenterer alle afdelinger i boligselskabet.
”Jeg vil blandt andet have fokus på, at vores boligmasse er tidssvarende og attraktiv. Det indebærer blandt andet at se på råderetten og mulighederne for modernisering,” siger John Lehmann Bøgh.
”Og så vil jeg gerne fremtidssikre beboerdemokratiet – vi skal have flere yngre kræfter med. Ideelt set skal vi kombinere erfaring med nye idéer og perspektiver,” lyder det.
Et stærkt fællesskab og godt samarbejde
John Lehmann Bøgh fremhæver det solide fundament, han overtager – og sender en stor tak til sin forgænger:
”Jeg har kendt Bjarne og hans kone Tove i mange år og ved, hvor stort et arbejde de sammen har lagt i Midtjysk Boligselskab. Bjarne har været en synlig og respekteret formand – ikke mindst i samarbejdet med kommunerne. Jeg ser frem til at bygge videre på det gode samarbejde med Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Silkeborg og det engagerede beboerdemokrati,” siger John Lehmann Bøgh.
Efter det konstituerende møde ser bestyrelsen i Midtjysk Boligselskab således ud:
Formand: John Lehmann Bøgh, næstformand: Torben Larsen, medlemmer: Ulla Toft Laursen, Dorte Dahl, Hanne Østergaard, Lars Larsen, Jens Jørn Josefsen, Knud Erik Helbo. Eksternt udpeget medlem: Alfred Larsen.
Nøgleord
Kontakter
John Lehmann BøghFormand Midtjysk Boligselskab
Tlf:42 44 18 95Kim JohansenRegionsdirektør - VestBoligkontoret Danmark
Tlf:30 57 70 94kijo@bdk.skBilleder

Om Midtjysk Boligselskab
Midtjysk Boligselskab er et alment boligselskab med over 2.200 lejeboliger fordelt på 80 boligafdelinger i hele Øst- og Midtjylland.
Midtjysk Boligselskab bliver administreret af Boligkontoret Danmark, en foreningsbaseret nonprofitorganisation, som leverer administration, rådgivning og serviceydelser til mere end 35.000 lejeboliger landet over for både almene boligselskaber og kommuner.
Følg pressemeddelelser fra Midtjysk Boligselskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midtjysk Boligselskab
Presseinvitation: Fejring af færdigrenoveret Poul la Cours Vej17.5.2023 13:02:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem år med renovering står boligafdelingerne på Poul la Cours Vej i Højvangen nu endeligt færdig. Det markeres fredag den 26. maj fra kl. 12-14 med en festlig fejring for områdets beboere, samarbejdspartnere og repræsentanter fra den boligsociale helhedsplan ’Fælles om Højvangen’. ”Både boliger og udendørsarealer i vores boligafdelinger på Poul la Cours Vej fremstår i dag forvandlet og beboernes trivsel og engagement vidner om en vellykket renovering, som vi ser frem til at fejre,” siger Bjarne Almind Johansen, der er formand for Midtjysk Boligselskab, som Poul la Cours Vej i Højvangen hører under. Renoveringerne i afdeling 39, Poul la Cours Vej, omfatter 145 boliger og tæller blandt andet nye fælleshave arealer, nye stisystemer og tryghedskabende lys, facadeudskiftning, lukkede altaner, nye køkkener og gulve i lejlighederne og renoverede opgange. Boligområdet Højvangen har over de seneste år gennemlevet en stor forandring. Tidligere kæmpede området med kriminalitet og fremgik fr
Byrådet holdt møde i forvandlet boligområde22.4.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra byrådssal til boligområde. Skanderborg Byråd og Skanderborg Kommunes ledelse skiftede torsdag den 20. april de vante møderammer ud med rundvisning, oplæg og oplevelser i boligområdet Højvangen, der gennem de seneste år har gennemgået en stor forvandling med renoveringer, fællesskab og sammenhold på tværs af beboerne.
Nordens bedste boligområde ligger i Skanderborg13.9.2022 12:40:56 CEST | Pressemeddelelse
Det mener juryen ved NBO Housing Award. Torsdag d. 8. september blev boligområdet Højvangen nemlig kåret som vinder af konkurrencen Nordens Bedste Boligområde.