E.ON Drive Infrastructure Denmark

Cafeteria Storebælt og E.ON Drive Infrastructure byder dig velkommen hjem fra sommerferien med lynhurtig opladning og flæskestegssandwich lige ved motorvejen ved Halsskov

Del

Der er fuld gang i opladning på E.ON Drive Infrastructure Denmark's lynladestation ved Cafeteria Storebælt, Halsskov, og mens der bliver lynladet benytter kunderne sig af pausen med en kop kaffe eller et godt måltid mad.

Velkommen hjem fra ferie hos Cafeteria Storebælt
Velkommen hjem fra ferie hos Cafeteria Storebælt E.ON Drive Infrastructure Denmark

Efter en god tur ud i det Europædiske sommerland står Kasper Søndergaard og hans altid glade kollegaer klar til at service elbilister på den sidste del af turen hjem, mens de bliver ladt op lige ude foran cafeteriaet.

”Vi har oplevet en stor stigning i elbilister, der har kigget forbi vores cafeteria efter vi har indgået partnerskab med E.ON Drive Infrastructure Denmark, og vi er glade for at kunne gøre ladepausen til en god spisepause. Vi vil nemlig gerne være med til, at vore gæster får tanket god energi mens bilen, varevognen, bussen eller lastbilen ladet op, og derfor er vi godt tilfredse et partnerskab med en europædisk operatør, der har fokus på gode, lokale partnere", siger Kasper Søndergaard, ejer af Cafeteria Storebælt.

Partnerskabet mellem netop Cafeteria Storebælt og E.ON Drive Infrastructure Denmark har også bragt megen glæde fra ladeoperatøren, der ligger helt i tråd med strategien for såvel Danmark som Europa om at etablere ladeinfrastruktur til både elbilister lokalt og for de mange turister.

”Vi ønsker at tilbyde en bred vifte af opladningsmuligheder over hele landet. Vi er overbeviste om, at det ikke kun er overnattende gæster på hotellerne, der vil få gavn af de nye ladestandere, men også elbilister, som foretrækker at bruge ladetiden til en god kop kaffe eller et godt måltid. Derudover er lokationen jo lige ved motorvej, og det unikke på denne lokation er, at vi også kan understøtte varevogne, elbusser og ellastbiler”, siger Lasse Rosholm, Head of Commercial and Partnerships i E.ON Drive Infrastructure Denmark.

Ladestanderne kan benyttes af både personbiler, varevogne, busser og lastbiler, hvor der kan benyttes enten kreditkort direkte på ladestanderne eller via pay.edri.com for at starte opladningen, uden behov for app eller ladebrik. 

Du finder Cafeteria Storebælt og lynladestationen på adressen Storebæltsvej 50, 4220 Korsør.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om E.ON

E.ON Drive Infrastructure (EDRI) er en paneuropæisk markedsledende operatør af ladestationer, som ejes af E.ON-koncernen. EDRI bygger, ejer og driver offentlig ladeinfrastruktur til alle typer af elektriske køretøjer. Virksomhedens formål er at skabe en bæredygtig verden ved at tilbyde opladning til alle overalt. Teamet beskæftiger i øjeblikket 100 personer og driver mere end 6.000 offentlige ladepunkter i 11 europæiske lande: Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Østrig, Storbritannien, Tjekkiet, Norge, Italien, Ungarn og Rumænien. Sammen med lokale partnere vil EDRI udvide sit netværk ved at installere 1.000 ekstra lynladere om året.

Find mere information på www.edri.com

Følg pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Drive Infrastructure Denmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye