Elis støtter ferielejre for udsatte børn med nyvaskede tekstiler
Hver sommer i ugerne 28, 29 og 30 afholder Ungdommens Røde Kors ferielejre for udsatte børn og unge over hele Danmark, og igen i år støtter Elis med bl.a. nyvasket sengetøj og håndklæder. På disse lejre står engagerede frivillige klar til at give deltagerne en uforglemmelig ferie fyldt med omsorg, sammenhold og positive oplevelser.

Igen i år støtter Elis Danmark (tidl. Berendsen) alle 23 lejre med deres kernekompetence, nemlig tekstilservice i form af nyvasket sengetøj og håndklæder. Mange af børnene og de unge kommer fra familier præget af økonomiske udfordringer, misbrug eller psykisk sygdom, og ferielejrene giver dem mulighed for at opleve fællesskaber og nye venskaber i glade og trygge rammer.
” Ungdommens Røde Kors’ ferielejre, er for udsatte børn og unge, som ikke har en anden mulighed for at komme på sommerferie som mange andre. Derfor gør vores frivillige en enorm indsats for, at børnene hver dag skal få nogle magiske ferieoplevelser i børneuniverser, som de ikke kan opleve i en SFO”, siger Thomas Bøllingtoft Knudsen, der er frivillig projektleder i Ungdommens Røde Kors, og fortsætter:
”Elis’ donation er en af de flotteste, der overhovedet bliver givet til vores ferielejre, og det er også en af de absolut længst løbende. Hvis vi selv skulle betale for at leje og få vasket alle de tekstiler, ville vi have færre penge til oplevelser til børnene.”
Støtten skaber glæde hele vejen rundt
Hos Elis ser de det som en naturlig del af deres samfundsansvar at støtte sociale organisationer i deres arbejde, og Bæredygtighedschef i Elis, Christina Saxkjær, udtaler: "Det betyder meget for os som virksomhed og for vores medarbejdere, at vi kan donere vores kerneydelse i form af vask af sengelinned og håndklæder til alle ferielejrenes deltagere. Det er ikke kun de udsatte børn og unge, der glædes over oplevelsen af at sove i hotelsengetøj. Vores medarbejdere ser altid frem til at hjælpe med godgørende formål som disse. Og samtidig sikrer vores donation, at der er endnu flere penge at bruge på sjove oplevelser for lejrenes deltagere.”
Fakta om ferielejrene:
- 23 ferielejre i Danmark
- 1.450 børn og unge deltager i 2025
- 1.000 frivillige er hvert år med på ferielejrene
- Børnelejrene er for 7-13-årige og ungelejrene er for 14-17-årige
- Lejrene er blevet afholdt siden 1964
Nøgleord
Kontakter
Anna-Sofie PlougmandMarketingchef
Tlf:2363 9383Anna-Sofie.Plougmand@Elis.comOm Elis Danmark
Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden.
Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa og Latinamerika og er førende i de fleste af de 29 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com
Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S
Elis er udvalgt til Børsen Bæredygtig for tredje år i træk med fokus på genanvendte tekstiler16.5.2025 10:26:09 CEST | Nyhed
For tredje år i træk er Elis Danmark (tidl. Berendsen) blevet anerkendt som en Børsen Bæredygtig Case – og i år er det virksomhedens egenudviklede Textile to Textile-projekt, der vækker opsigt.
"Bæredygtighed i Elis 2024" er netop offentliggjort15.5.2025 12:13:24 CEST | Pressemeddelelse
Elis Danmark (tidl. Berendsen) har nu udgivet sin redegørelse omkring bæredygtighed for 2024. Redegørelsen fremhæver årets fremskridt inden for cirkulære løsninger, klimainitiativer og medarbejdertrivsel, med afsæt i virksomhedens cirkulære forretningsmodel og stærke engagement i medarbejderne.
Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme28.3.2025 13:52:51 CET | Nyhed
I Danmark bliver mange børn hvert år alvorligt syge og har behov for at være indlagt i længere tid. For familier, der står over for disse udfordringer, er det afgørende at have et sted, hvor de kan finde støtte og husrum. Elis støtter disse familier.
Elis’ 2025-mål for genanvendelse er allerede opnået19.11.2024 09:14:14 CET | Nyhed
Det er en del af Elis’ cirkulære service at minimere tekstilaffald ved bl.a. at reparere beskadigede tekstiler, samt sende dem til genanvendelse, når de skal kasseres. Allerede nu er det lykkedes Elis at overgå deres 2025-mål takket være lokale indsatser og stærke partnerskaber.
Nye analyseresultater viser hvorfor det er vigtigt at vaske måtter18.11.2024 15:28:52 CET | Nyhed
Der er mange gode grunde til at vælge en indgangsmåtte med vaskeløsning. Det er fx med til at bevare måttens maksimale effektivitet, holde den frisk og lugtfri samt mere præsentabel. Men nu viser nye analyseresultater udarbejdet af Eurofins Miljø A/S, at en lang række stoffer herunder forskellige tungmetaller, mikroplast og tunge olier også fjernes i vaskeprocessen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum