Alt, vi troede om løbeskader var forkert, viser dansk studie

Et nyt studie fra Aarhus Universitet vender og ned på vores forståelse af, hvordan løbeskader opstår. 

Forskningsprojektet, der er det største af sin art nogensinde, viser, at løberelaterede overbelastningsskader ikke opstår gradvist over tid, som tidligere antaget, men derimod pludseligt – ofte i løbet af ét enkelt træningspas. 

”Vores studie markerer et paradigmeskifte i forståelsen af årsagerne til løberelaterede overbelastningsskader. Vi har tidligere troet, at skaderne opstår gradvist over tid, men det viser sig, at mange skader opstår, fordi løberne laver træningsfejl i ét enkelt træningspas,” forklarer lektor Rasmus Ø. Nielsen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der er hovedforfatter på studiet.

Studiet har fulgt 5.205 løbere fra 87 lande gennem 18 måneder og viser, at risikoen for skader stiger eksponentielt, når løbere øger deres distance i ét enkelt træningspas i forhold til deres længste tur de seneste 30 dage. Desto længere turen bliver, desto højere bliver skadesrisikoen.

Forkert vejledning til millioner af løbere

Resultatet sætter ifølge Rasmus Ø. Nielsen kritisk lys på den måde tech-industrien har implementeret såkaldt ”evidens”. Millioner af sportsure verden over er nemlig udstyret med software, der vejleder løbere om deres træning – både med henblik på træningsoptimering men også med henblik på forebyggelse af skader.

Men algoritmen, der anvendes til skadesforebyggelse, bygger ifølge Rasmus Ø. Nielsen på et meget tyndt videnskabeligt grundlag. 

”Det betyder konkret, at millioner af løbere hver dag får forkert vejledning fra deres sportsure. De tror, de følger en videnskabelig metode til at undgå skader, men i virkeligheden bruger de en algoritme, der slet ikke kan forudsige risikoen for skader,” siger han. 

Ikke-eksisterende evidens

Nu nuværende algoritme, kaldet ”Acute;Chronic Workload Ratio”, blev introduceret i 2016 og er i dag implementeret i udstyr fra virksomheder, der producerer sportsure, mens organisationer og klinikere, såsom fysioterapeuter, også anvender algoritmen. 

ACWR-algoritmen beregner forholdet mellem akut belastning (seneste uges træning) og kronisk belastning (gennemsnit af de seneste 3 uger). Algoritmen anbefaler maksimalt 20% stigning i træningsbelastning for at minimere skaderisikoen.

Ifølge Rasmus Ø. Nielsen blev algoritmen oprindeligt udviklet til holdsport og var baseret på et studie med 28 deltagere. Grundet få deltagere i studiet kombineret med datamanipulation er det evidensbaserede grundlag for at bruge algoritmen som forebyggelse mod løbeskader derfor ”ikke-eksisterende”. 

Vejledning i real-tid

Forskerholdet har i de seneste otte år derfor arbejdet på at udvikle en ny algoritme, der i langt højere grad vil kunne forebygge skader for løbere. 

Rasmus Ø. Nielsen understreger, at han og de øvrige forskere, der står bag undersøgelsen, ikke har nogen kommercielle interesser i at lancere en ny algoritme som potentiel afløser til en metode, han selv kritiserer.

Algoritmen vil blive lagt frit frem for løbere, virksomheder, klinikere og organisationer, der ønsker at bruge den aktivt til at vejlede om træning og forebyggelse af skader.

Rasmus Ø. Nielsen håber, at de nye indsigter vil blive implementeret i den eksisterende teknologi. 

”Jeg forestiller mig for eksempel, at sportsure med vores algoritme vil kunne guide løbere i real-tid under en løbetur og give en alarm, hvis de løber ud på en distance, hvor skadesrisikoen er høj. Ligesom et trafiklys giver grønt lys, hvis skadesrisikoen er lav; gult lys, hvis skadesrisikoen stiger og rødt lys, når skadesrisikoen bliver høj,” forklarer Rasmus Ø. Nielsen.

Fakta om studiet: 

Garmin-Runsafe Running Health Study fulgte 5.205 løbere fra 87 lande gennem 18 måneder. 

• Deltagerne registrerede 588.071 løbeture, og 35 procent af deltagerne pådrog sig en løberelateret skade i løbet af studiet.
• Studiet dokumenterer konkrete risikostigninger ved øgede løbedistancer i forhold til længste tur de seneste 30 dage: 
  • 10-30 procent stigning: 64 procent øget skadesrisiko
  • 30-100 procent stigning: 52 procent øget skadesrisiko
  • Over 100 procent stigning: 128 procent øget skadesrisiko
• Studiet viser også, at risikoen for skader stiger ved progressioner over 1 procent (i intervallet mellem 1 og 10 procent), hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om den hyppigt anvendte 10%-regel for sikker træningsprogression er retvisende. 

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Kohorte-studie med 18 måneders opfølgningsperiode

Samarbejdspartnere: Garmin International (rekruttering af deltagere) samt forskere fra Danmark, Sverige, Luxembourg og Australien. 

Ekstern finansiering: Studiet har fået ekstern finansiering er Aarhus Universitets Forskningsfond og Gigtforeningen. Garmin og eksterne bevillingsgivere havde ikke indflydelse på studiedesign, forskningsspørgsmål, dataindsamling, databearbejdning og statistisk analyse og/eller fortolkning af data samt skrive- og publikationsprocessen. 

Interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: How much running is too much? Identifying high-risk running sessions in a 5200-person cohort study | British Journal of Sports Medicine