Beskyt dig selv og dit kæledyr mod flåter

Klimaændringer med mildere vintre og længere, lune efterårsmåneder skaber optimale betingelser for flåter, hvilket betyder en øget forekomst i Danmark i sommeren 2025. Derfor er det vigtigt, at kæledyrsejere er ekstra opmærksomme på deres dyr, advarer Agria Dyreforsikring:

- De blodsugende kryb kan, på trods af deres lille størrelse, lave stor ravage i vores hundes og kattes liv. Flåter kan leve og suge blod fra dyr i op til tre år, og derfor er der en stor risiko for, at de videregiver sygdomme som f.eks. borrelia, anaplasma og TBE-virus. Det gør flåten til en af verdens værste smittespredere, kun overgået af malariamyggen, forklarer Mogens Brix Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring. Han uddyber:

- Som følge af det generelt mildere klima har antallet af flåter igennem flere år været stigende, bl.a. grundet en øget rådyrbestand og et generelt mildere klima. Samtidig stiger antallet af flåtbårne sygdomme i Europa, også her i Danmark, hvor omkring hver tredje skovflåt bærer på borrelia-bakterien.

Sådan jager flåten

Flåter har ikke rigtige øjne, men kan opfatte lys og mørke. De kryber op på et græsstrå eller lignende og venter på, at et værtsdyr skal komme forbi. Når værtsdyret nærmer sig, opfatter flåten vibrationer i jorden, lysforandringer, varmeudstråling og kuldioxid fra værtsdyrets udåndingsluft og forsøger derefter at kravle over på værtsdyret.

- Når flåterne bider sig fast i vores kæledyr – og os selv – er der risiko for, at den overfører bakterier (borrelia), mikroorganismer (anaplasma) eller virus (Tick Borne Encephelitis, TBE). Flåten vil overføre TBE-sygdommen til hunden i samme sekund, den bider, hvilket er i modsætning til sygdommen borrelia. Her kan hunden nemlig undgå smitte, hvis ejeren når at fjerne flåten i tide - senest et døgn efter, at den har bidt sig fast. For hunde ser man typisk symptomer som feber, muskel- og ledsmerter, manglende appetit, træthed og lammelse i ansigtet, eller at hunden begynder at gå usikkert, forklarer Mogens Brix Koldkjær.

For katte gælder lignende symptomer, men det er et mere usædvanligt syn, da de er mindre modtagelige end hunde og mennesker. Bliver katten smittet, vil den typisk få irriteret hud og kan i enkelte tilfælde blive sløv.

Både borrelia og anaplasma kan behandles med antibiotika. De fleste dyr, der rammes af de to sygdomme, bliver helt raske. Et lille mindretal udvikler kroniske symptomer. Der er til gengæld altid risiko for, at dyret kan blive inficeret igen. Samtidig er det er vigtigt at huske, at mange dyr bliver smittet uden at udvise nogen tegn på sygdom.

De hyppigste flåtoverførte sygdomme hos kæledyr:

• Borreliose (Borrelia burgdorferi): Bæres af ca. 30–35 % af skovflåter. Symptomer opstår ofte uger efter smitte og inkluderer feber, skiftende halthed, hævede led og træthed.
• Anaplasmose (Anaplasma phagocytophilum): Ses hos 10–15 % af flåterne. Symptomer kommer typisk hurtigt med høj feber, nedsat appetit, sløvhed og muskelømhed.
• TBE (Tick-Borne Encephalitis): En alvorlig virussygdom, som overføres øjeblikkeligt ved flåtbid. Kan føre til neurologiske symptomer og dødsfald hos hunde. Sjælden, men stigende i udbredelse – især i Nordsjælland og på Bornholm.

Behandling og prognose:

Borreliose og anaplasmose behandles effektivt med antibiotika, som regel doxycyklin.
Tidlig behandling giver god prognose, men enkelte dyr kan få kroniske følger.
TBE kan ikke behandles med antibiotika og har høj dødelighed. Der findes endnu ingen vaccine til hund i Danmark.

Hvad med katte?
Katte bliver sjældnere syge af flåtbårne infektioner.
Symptomerne er ofte milde og begrænset til hudirritation eller sløvhed, men alvorlige tilfælde er beskrevet.

Forebyggelse mod flåtbid 

Selv om hunden eller katten ikke har vist tegn på flåtbid, anbefaler Agria Dyreforsikring følgende:

• Brug repellent flåtmidler (”spot on” pipetter, tabletter og/ eller halsbånd) igennem hele flåtsæsonen og husk, at med milde vinterperioder kan dette være hele året. Behandlingen gentages med forskelligt interval alt efter valg af præparat.
• Kig og mærk godt efter på dit kæledyr mindst én gang om dagen. Føl dig grundigt igennem hele pelsen fra snude til halespids. Flåterne sætter sig gerne under kæben, rundt om halsen, i armhuler, i lysken og under halen. Det gælder både, hvis kæledyret færdes i naturområder med skov, eng og vand, men også i byparker og på villakvarterernes græsplæner kan flåter trives i bedste velgående. Vær derfor også opmærksom, hvis du bor i et byområde.
• En fnugrulle kan nogle gange også være en hjælp. Hvis du ”ruller” hundens pels efter gåturene, sætter de små flåter sig på det klistrede papir i stedet for at bide sig fast i huden.

• Husk også dig selv: Når du har været ude og gå, er det en god ide at tjekke fødder, ben og arme. Brug fnugrulle på dit tøj, når du kommer hjem.

• Hold flåtbehandlinger til forskellige dyr adskilt. For eksempel tåler katte ikke flåtbehandlinger til hunde – disse kan gøre katte meget syge.

Sådan fjerner du en flåt

• Du kan bruge en spids pincet, flåttang eller speciallavet "flåt-brækjern" for at tage fat så langt nede på flåten som muligt. Derefter drejer du flåten rundt nogle gange, indtil den selv giver slip. Undgå ryk og undgå at klemme om flåtens krop, idet du derved øger risikoen for at overføre flåtens smitsomme sygdomme til dit kæledyr.
• Glem alt om gamle tips om smør og olie. Hvis du prøver at kvæle flåten med smør eller olie, kan det øge risikoen for at overføre flåtens smitsomme sygdomme.