Christina Egelund: Vi har glemt betydningen af de sproglige kompetencer
5.7.2025 16:37:30 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
I dag udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1. I år har 85.508 søgt ind, hvilket er en lille stigning i forhold til sidste år. Færre vælger at søge ind på en sproguddannelse, hvilket uddannelses- og forskningsministeren kalder bekymrende.
Af tallene fremgår det, at 5.138 i år har valgt at søge mod de humanistiske uddannelser. Dermed fortsætter de seneste ti års tendens, hvor de humanistiske bacheloruddannelser, herunder fremmedsprogsuddannelserne, har oplevet faldende søgning. På de almene tysk- og franskuddannelser har 61 i år søgt ind, hvilket svarer til et fald på 13 pct. i forhold til sidste år.
Igen i år er flere af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser blandt de mest søgte. Dog er der på sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelserne et fald på hhv. 8 pct. og 2 pct., mens der på folkeskolelærer- og pædagoguddannelserne er en lille stigning på hhv. 3 pct. og 1 pct.
19.877 har søgt ind på en STEM-uddannelse, hvilket er en stigning på 1 pct., og 8.546 har søgt ind på en IT-uddannelse, hvilket er et fald på 4 pct.
I den samlede opgørelse over årets søgning til de videregående uddannelser indgår også udenlandske ansøgere, der med 8.588 ansøgere udgør omkring 10 pct. af det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser.
Læs notat om søgningen til de videregående uddannelser (pdf).
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
– Jeg glæder mig over, at så mange igen i år har valgt at søge ind på en videregående uddannelse. Men det bekymrer mig, at søgningen til sproguddannelserne falder fra et i forvejen lavt niveau i en ny geopolitisk virkelighed, hvor vi har brug for at blive dygtigere og ikke dårligere til at forstå hinanden. Derfor er det vigtigt, at de unge dygtiggør sig inden for europæiske sprog og kulturer, for det udvider vores kulturelle horisont og forståelse. Det europæiske samarbejde og fællesskab er afgørende for Danmark. Jeg vil derfor se på, hvordan vi kan styrke sproguddannelserne, og samtidig give flere studerende mulighed for at tilegne sig sprogkundskaber som supplement til deres kernefaglighed. Kombinationen af en stærk faglighed og praktiske sprogfærdigheder er attraktiv for mange virksomheder – uanset om det er ingeniøren, der kan tale tysk, eller juristen, der kan begå sig på fransk.
Vigtige datoer for søgning og optagelse i 2025
- Fire gange om året bliver søgnings- og optagelsestal på de videregående uddannelser offentliggjort på ufm.dk.
- 15. marts er der frist for kvote 2-ansøgere, ansøgere med adgangsgrundlag fra udlandet og ansøgere til uddannelser med adgangsprøver.
- 5. juli opgøres årets samlede søgningstal. Udover 15. marts-søgningen inkluderer dette de ansøgere, der søger frem til 5. juli, og som alene vurderes i kvote 1.
- 28. juli udsendes tilbud om optagelse på de videregående uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet resultatet af sommerens optagelse.
- Efter 1. oktober opgøres efteroptagelsestal.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Klar, parat, skærmstart: Skab gode rammer for dit barns digitale liv21.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lanceres en ny kampagne og hjemmesiden GodSkærm.dk, der skal gøre det lettere for forældre at få hjælp til at skabe en tryg digital start for deres børn. Her kan forældre få konkrete værktøjer til at navigere i deres børns møde med den digitale verden.
Omfattende uautoriseret adgang til borgeres CPR-oplysninger5.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CPR-administrationen har konstateret, at uvedkommende har skaffet sig uautoriseret adgang til bl.a. navne og adresser samt CPR-numre på ca. 8,8 mio. registrerede personer (levende, udrejste, døde m.fl.)
Nu bliver det lettere at navigere i digital EU-lovgivning29.9.2026 09:21:08 CEST | Pressemeddelelse
En ny online guide skal gøre det nemmere for virksomheder at få overblik over de digitale EU-regler og finde relevant vejledning.
Nu får de unge mikrofonen i samtalen om AI og fremtidens uddannelser28.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bruger elever og studerende AI i dag, og hvor er der behov for klarere rammer? Det skal forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund og undervisningsminister Magnus Heunicke i dag blive klogere på, når de unge får ordet på et møde om AI i skole- og uddannelsessystemet.
H.M. Dronningen og forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeren uddeler Undervisningsprisen 202622.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv undervisere fra landets universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelser samt højere kunstneriske uddannelser modtager i dag Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriets Undervisningspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum