Dansk Metal: Ny aftale kan sikre dansk skibsbygning

4.7.2025 19:01:51 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Politisk aftale om bygning af forsvarsskibe i Danmark er et fremskridt for dansk forsvarsindustri og vores sikkerhed. Det kan skabe massevis af arbejdspladser.

Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal
Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal

Dansk Metal hilser den politiske aftale om, at flere af Danmarks kommende forsvarsskibe kan bygges herhjemme, velkommen. Aftalen markerer en historisk mulighed for igen at gøre Danmark til en stærk skibsbyggernation og kan samtidig skabe massevis af arbejdspladser over hele landet, hvis det bliver til virkelighed.

– Det her er en god nyhed, som vi i Dansk Metal har presset hårdt på for i årevis. Når vi investerer milliarder i vores forsvar, er det fuldstændig afgørende, at vi også sikrer, at pengene skaber værdi herhjemme, siger Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen.

Han understreger, at aftalen ikke kun handler om at styrke Danmarks sikkerhed, men også om at bevare og udvikle vigtige kompetencer inden for skibsbygning.

– Vi har både kompetencerne og kapaciteten i Danmark, og det vil være komplet meningsløst at sende ordrerne til udlandet. Beslutningen betyder, at vi nu er ét skridt nærmere på at skabe højteknologiske arbejdspladser for smede, industriteknikere og skibsmontører over hele landet, siger Claus Jensen.

Dansk Metal har længe advaret mod et ukritisk kapløb mod udenlandske våbenkøb og opfordret politikerne til at sikre, at genoprustningen også bliver en industri- og erhvervspolitisk satsning.

– Nu har politikerne lyttet, og det fortjener ros. Men det er vigtigt, at der hurtigt kommer handling bag ordene. Vi skal ikke bare være et showroom for udenlandske producenter, men en reel industrination med en stærk, danskbygget flåde, siger Claus Jensen.

Dansk Metal opfordrer derfor politikerne til hurtigt at sætte konkrete initiativer i gang, så byggeriet af fremtidens danske krigsskibe kan komme i gang hurtigst muligt.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye