Lille elbil slår sig i ny sikkerhedstest
Den lille elbil Hyundai Inster klarer sig kun lige akkurat til fire stjerner i ny sikkerhedstest fra Euro NCAP. Omvendt imponerer biler fra Polestar og Zeekr fra Volvo-familien med en flot sikkerhed.

Efter et længere tilløb begynder de billige elbiler nu endelig at trille af samlebåndene. En af dem er Hyundai Inster, der med sit utraditionelle design og en pris fra 180.000 kroner har vakt stor interesse. Men den billige elbil kommer med en pris: sikkerheden.
For selvom Hyundai Inster på papiret har et flot sikkerhedsniveau med en lang række sikkerhedssystemer som standard, afslører den seneste Euro NCAP-test alligevel en række mangler. I testen opnår Hyundai Inster kun lige akkurat fire stjerner.
Det er på flere områder, at den lille elbil falder igennem, men i særdeleshed på den grundlæggende kollisionssikkerhed. I testens frontalkollision kom der således ikke nok luft i førerairbaggen, med det resultat at testdukkens hoved ramte rattet, og i sidekollisionen åbnede døren sig. En airbag mellem de to forreste sæder, der skal forhindre, at fører og passager støder sammen, virkede heller ikke efter hensigten. Beskyttelsen af bløde trafikanter var også kun lige til fire stjerner, mens de forskellige sikkerhedssystemer ikke er så omfattende, som man burde kunne forvente i ny bil anno 2025.
”Selvom Hyundai Inster er en charmerende bil, må vi konstatere, at den samlede sikkerhed er under niveauet for nye bilmodeller. Det skyldes blandt andet, at selve bilens konstruktion grundlæggende er for svag for både fører, passagerer og medtrafikanter. Det er sympatisk, at Hyundai bygger en billig elbil, men vi må konstatere, at man her er gået lige lovlig meget på kompromis med sikkerheden for at holde prisen nede på bilen. Det er ærgerligt. Ikke mindst fordi Hyundai igennem mange år har vist, at de sagtens kan lave sikre biler, hvis de vil,” siger FDMs biltekniske redaktør, Søren W. Rasmussen.
Langt bedre klarer to af testpuljens andre biler sig. Polestar 4 og Zeekr 7X er begge en del af Volvo-familien, og det ses tydeligt på sikkerheden og især kollisionssikkerheden, der har alt det, som den lille Hyundai Inster mangler. Begge biler kører dermed uden problemer fem stjerner i hus.
”Zeekr er et nyt spændende kinesisk/svensk bilmærke, som netop nu er landet på det danske marked, og ligesom Polestar 4 er Zeekr 7X en bil i premiumsegmentet. Her er ikke sparet på noget – heller ikke sikkerheden, som er i den absolut høje ende for både store og små passagerer og med alle sikkerhedssystemer som standard. Helt som det burde være i alle biler. Skal man alligevel sætte fingeren på noget, er det, at det kamera, som i Polestar 4 skal overvåge førerens opmærksomhed, ikke lever op til de europæiske standarder. Det ændrer dog ikke på, at der er tale om to meget sikre biler,” siger Søren W. Rasmussen.
Testens biler:
Der er i alt testet otte biler, men det er i øjeblikket kun bilerne far Hyundai, Polestar og Zeekr, der er på det danske marked:
- Chery Tiggo 7: 4 Euro NCAP-stjerner
- Chery Tiggo 8: 4 Euro NCAP-stjerner
- Ford Tourneo Courier: 4 Euro NCAP-stjerner
- Hyundai Inster: 4 Euro NCAP-stjerner
- Lynk & Co 02: 5 Euro NCAP-stjerner
- Omoda 9: 5 Euro NCAP-stjerner
- Polestar 4: 5 Euro NCAP-stjerner
- Zeekr 7X: 5 Euro NCAP-stjerner
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder




Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Forhadt type p-afgifter er fortsat ulovlige2.7.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Minister præciserer: Det er ikke lovligt for private p-selskaber at udstede usynlige p-afgifter. Godt for bilisternes retssikkerhed, mener FDM, som forventer, at p-selskaberne retter ind.
Ny test: Stor forskel på de bedste og værste helårsdæk24.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Milde vintre og udsigt til bøder får flere bilister til at vælge helårsdæk. Ny test af 16 helårsdæk viser, at de bedste dæk nu trygt kan bruges året rundt. Flere af dækkene er omvendt komplet uegnede for danske bilister.
Populære Tesla-modeller ramt af nye problemer12.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange Tesla-biler døjer med slør i både rat og hjulophæng. Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, og om bilerne kan bestå bilsyn. FDM anbefaler Tesla-ejere at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien udløber.
Ingen har overblik over milliardstort efterslæb på vejene11.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne er bagud med at vedligeholde vejene, men der er ikke noget klart billede af, hvor stort efterslæbet er – kun at det er milliardstort. FDM mener, det er uholdbart, og frygter at de mange vejhuller går ud over trafiksikkerheden.
Ny test: Autostole har aldrig været mere sikre22.5.2025 09:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods nye, skrappere testkrav imponerer 20 autostole i stor test. Både sikkerheden og betjeningen er i top, og så er alle testens stole fri for skadelige stoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum