Ny test: Autostole har aldrig været mere sikre
Trods nye, skrappere testkrav imponerer 20 autostole i stor test. Både sikkerheden og betjeningen er i top, og så er alle testens stole fri for skadelige stoffer.

Der er godt nyt for både børn og forældre, der er på udkig efter en autostol til bilens mindste passagerer. Sikkerheden i autostole har nemlig aldrig været bedre.
Det viser en ny stor test af 20 autostole, som FDM har lavet i samarbejde med europæiske bilklubber og forbrugerorganisationer.
Af de 20 stole får 10 bedømmelsen ’anbefalet’, mens 10 får bedømmelsen ’betinget anbefalet’.
FDM har i årtier været med til at teste autostole, og undervejs er kravene til stolenes sikkerhed, betjening, komfort og indhold af skadelig kemi løbende blevet skærpet. Senest er kravene blevet skærpet i 2025. Det betyder, at årets resultater ikke kan sammenholdes direkte med test fra de senere år.
De skærpede krav til trods imponerer puljen af stole samlet med en historisk god sikkerhed.
”Man må aldrig gå på kompromis med sikkerheden, og slet ikke når det gælder autostole til familiens mindste medlemmer. Det er heldigvis blevet lettere at købe en sikker autostol, hvis man ser på årets første test af autostole. Resultaterne betyder, at man som forældre har et langt større udvalg, man trygt kan vælge mellem, og dermed kan man også bedre vælge en stol, der passer til ens bil og barn,” siger bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen.
Det er ikke mindst i forhold til kollisionssikkerheden, at man har skærpet kravene, så de nu matcher Euro NCAP’s testprotokol. Her testes stolens sikkerhed ved to forskellige typer af frontalsammenstød ved hhv. 64 og 50 km/t samt ved en sidekollision ved 60 km/t mod tidligere 50 km/t. Nu rammes bilen fra siden af en bil på 1.400 kg, tidligere vejede den 1.300 kg.
Data fra testens kollisionstest viser, at belastningen målt i testdukkens hoved og bryst som følge af den forøgede hastighed og vægt var 10 procent højere end ved den tidligere test, hvilket igen stiller større krav til autostolenes sikkerhed.
”Antallet af børn, der bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i personbiler, er på knap 30 år faldet med næsten 90 procent. Det skyldes ikke bare, at bilerne er blevet mere sikre, men i høj grad også, at autostolene er blevet det. Her viser testen, at stoleproducenterne har formået løbende at udvikle deres autostole, så de lever op til fremtidens testkrav. Det er meget positivt,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:
”Markedet for autostole kan virke stort og uoverskueligt. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i markedet og dykke ned i test som denne, inden man køber autostol.”
Se alle resultaterne fra autostoletesten på fdm.dk
Sådan vælger man den rigtige autostol
- Stolen skal passe til barnets størrelse (alder, vægt, højde)
- Stolen skal passe til bilen. Prøv stolen i bilen inden køb
- FDM anbefaler kun autostole, der har fået mindst fire stjerner i FDMs autostoletest
- Til de større børn anbefaler FDM selepuder med rygstøtte, da de beskytter bedre. Selepuder uden rygstøtte er dog bedre alternativer i forhold til at lade børn sidde på bilens sæde. F.eks. hvis legekammerater skal med i bilen
- Børn under 135 cm skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til deres vægt og højde
- FDM anbefaler, at børn sidder bagudvendt så længe som muligt, og minimum til de er 15 mdr. Ofte er det muligt at sidde bagudvendt til omkring 3-årsalderen
- Autostole og selepuder skal være godkendt med ECE 44-03, ECE 44-04 eller ECE R-129 (i-Size)
- Det koster et klip i kørekortet, hvis barnet ikke er spændt fast i godkendt autostol eller selepude, der passer til barnet
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder



Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Lavprismærke falder - igen - igennem i sikkerhedstest21.5.2025 13:19:31 CEST | Pressemeddelelse
Dacia viser endnu en gang, at mærket ikke tager sikkerheden alvorligt. Hverken for bilens fører, passagerer eller medtrafikanter. Til gengæld klarer Årets Bil i Danmark sig til de maksimale fem stjerner – men kun med ekstra sikkerhedspakke. I alt 16 biler har været gennem skrap Euro NCAP-test.
FDM-test skal gøre køb af brugt elbil mere trygt9.5.2025 08:44:37 CEST | Pressemeddelelse
Boom i salget af brugte elbiler får FDM til at lancere ny brugtbiltest for elbiler. Med 135 tjekpunkter og test af elbilens batteri skal testen sikre forbrugerne mod at få dyre fejl med i handlen.
Kinesiske biler demonstrerer høj sikkerhed9.4.2025 11:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske bilmærker har for længst vist, at de laver nogle af de sikreste biler. I ny Euro NCAP-test demonstrerer de igen tårnhøj generel sikkerhed, og en svensk/kinesisk elbil opnår hidtil bedste karakter for sikkerheden for børn.
Populær biltype får dødsstødet i Danmark8.4.2025 10:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Nye EU-regler vil få afgiften på plugin-hybrider til at eksplodere. Flere modeller står til at stige 200.000 kroner eller mere i afgift. FDM forudser, at salget af plugin-hybrider vil gå helt i stå i Danmark, men har sympati for ny og mere retvisende forbrugsmåling.
Ny type p-afgift kan være ulovlig14.3.2025 09:04:40 CET | Pressemeddelelse
Stadig flere p-huse er blevet elektroniske. Det betyder, at parkeringsafgiften mange steder nu sendes digitalt. Men den praksis er ulovlig, mener FDM, der bakkes op af både Forbrugerombudsmanden og transportministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum