Sparekassen Kronjylland forlænger støtten til Vorbasse Marked – og hele lokalsamfundet
7.7.2025 06:22:00 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
Danmarks største kræmmermarked får igen støtte af den lokale sparekasse – til gavn for foreninger og fællesskaber i hele lokalområdet

Når op mod 250.000 mennesker i midten af juli valfarter til Vorbasse, er det igen med støtte fra Sparekassen Kronjylland, at Vorbasse Marked slår dørene op. Sparekassens afdeling i Vorbasse har indgået en ny treårig aftale med Vorbasse Grundejerforening om et hovedsponsorat af Danmarks største familietradition.
- Det er vigtigt, at de lokale erhvervsdrivende støtter os. Vi har et rigtigt godt samarbejde, hvor formålet jo er at tjene penge til de lokale foreninger og lokalsamfundet, siger Jeroen Schotemeijer, der er formand for grundejerforeningen, der arrangerer Vorbasse Marked.
Overskuddet fra Vorbasse Marked går direkte til idrætsforeninger, spejderforeninger, kulturarrangementer og meget mere i en radius af 50 km fra markedet. Samtidig skaber markedet omsætning for det lokale erhvervsliv – som for eksempel håndværkere, madleverandører og butikker.
Dermed bliver støtten til Vorbasse Marked også en støtte til et større område omkring markedet og især til selve Vorbasse – og den støtte er vigtig, fortæller Jeroen Schotemeijer.
- Det er simpelthen så afgørende i et lille samfund som Vorbasse, at man støtter hinanden og bakker hinanden op, siger han.
En del af Sparekassens DNA
Det er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Vorbasse H.C. Christensen enig i.
- Vi ser os som en vigtig del af lokalsamfundet i Vorbasse, og det er helt naturligt, at vi støtter op om markedet og de mange frivillige, der gør en kæmpe indsats, siger han.
Samarbejdet mellem Vorbasse Marked og Sparekassen Kronjylland har stået på i mange år. H.C Christensen ser det som en del af Sparekassens DNA – og som en måde at sige tak for opbakningen til de lokale kunder og give noget tilbage til lokalsamfundet.
- Nu glæder vi os til igen at tage hul på Vorbasse Marked, og se hele Vorbasse emme af liv og sjove aktiviteter – til gavn for alle i byen og hele vores lokalområde, siger han.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Historisk udstedelse fra Sparekassen Kronjylland3.3.2026 13:16:07 CET | Pressemeddelelse
Udsteder 450 millioner kroner, men investorerne ville have meget mere
Regnskab: Sparekassen Kronjylland overgår forventningerne5.2.2026 09:15:42 CET | Pressemeddelelse
Fortsætter vækstrejsen og har nu mere end 200.000 kunder
Nu kan der indstilles til Garant-millionen: Fokus på fællesskaber, der får alle med2.2.2026 14:28:19 CET | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland har nu åbnet for, at gode initiativer kan indstilles til støtte fra Garant-millionen. Denne gang går støtten særligt til inkluderende fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland giver 150.000 kroner til at forebygge ludomani blandt børn og unge26.1.2026 06:12:00 CET | Pressemeddelelse
Et antal børn og unge under 18 år svarende til hundrede skoleklasser har alvorlige pengespilsproblemer. Nu igangsætter Center for Ludomani en ny indsats med støtte fra Sparekassen Kronjylland.
Sparekassen Kronjylland åbner to afdelinger i Himmerland14.1.2026 12:00:06 CET | Pressemeddelelse
Åbner i Aars og Løgstør med lokale profiler
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum