Aarsleff udvider Danmarks største vandreservoir
HOFOR har valgt Aarsleff som partner på moderniseringen af Tinghøj Beholderanlæg.

Nedrivning af det eksisterende nordlige beholderanlæg centralt i Gladsaxe, opførelse af et nyt anlæg med tilhørende store ledningsanlæg samt opførelse af anden infrastruktur i den forbindelse.
Sådan lyder, ret overordnet, opdraget i den kontrakt vedrørende Tinghøj Beholderanlæg, Aarsleff netop har indgået med Hovedstadsområdets Forsyningsselskab HOFOR. En kontrakt med en anslået værdi på 650 millioner kroner.
Dykker vi bare lidt længere ned i de specifikke opgaver, ses tydeligt konturerne af et omfattende projekt, forklarer Claus Elleman, der er afdelingsdirektør i Aarsleff.
”Formålet er at opføre en ny beholderkapacitet på 162.000 kubikmeter vand i underjordiske betonreservoirer. Vi indgår i tidlig involvering med HOFOR i en partneringmodel og skal sammen med dem og COWI udforme et projekt, der kan holdes inden for den aftalte ramme. Vi ser frem til endnu et godt samarbejde,” siger han og tilføjer, at Aarsleff i forhold til nedbrydning og miljøsanering har allieret sig med Tscherning A/S.
Opgaver står i kø
Entreprisen omfatter nemlig også en kompliceret nedrivning af de eksisterende betonbeholdere med samlet kapacitet på 108.000 kubikmeter inklusive tilhørende jordarbejder og miljøsanering samt nedrivning af eksisterende ledningsanlæg for dræn og transmissionsledninger for drikkevand.
Derefter skal vi etablere nye betonbeholdere med en samlet kapacitet på 162.000 kubikmeter også med tilhørende jord- og lukningsarbejder samt etablere nye ledningsanlæg i jord for både afvanding, dræn og transmission af drikkevand. Dertil kommer landskabsarbejder, anlæggelse og reetablering af veje, etablering af mandskabsfaciliteter og mindre servicebygninger og endelig aptering, bygningsinstallationer samt transformer- og generatorkonstruktion.
Projektet vil for Aarsleffs vedkommende strække sig fra samprojektering i oktober 2025 til medio 2026 og udførelse frem til ultimo 2030.
Kontaktoplysninger: For uddybende information eller citater fra Claus Elleman – ring til Aarsleff Kommunikation på 8744 2222 eller skriv en mail til kommunikation@aarsleff.com.
Nøgleord
Billeder
Om Aarsleff-koncernen
Infrastruktur og byggeri til moderne samfund
Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.
Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.
Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff-selskab medvirker til etableringen af Islands første vindmøllepark28.4.2025 13:03:38 CEST | Pressemeddelelse
Cirka 140 kilometer øst for Reykjavik skal Ístak gøre klar til opførelsen af 28 nye vindmøller.
Aarsleff Rail forlænger facility management-kontrakten med DSB7.4.2025 10:25:32 CEST | Pressemeddelelse
De seneste fem år har Aarsleff-koncernen stået for vedligehold og service af bygninger samt tekniske installationer på de mere end 400 stationer i Danmark. Kontrakten med DSB forlænges nu i yderligere to år
Hansson & Knudsen skal forny stort boligområde12.3.2025 11:20:28 CET | Pressemeddelelse
270 boliger i Elleparken i Valby bliver til 284, når Aarsleff-selskabet Hansson & Knudsen bliver færdig med sin nye opgave.
Man kan ikke renovere kloakker med god stemning – og dog…24.2.2025 14:08:46 CET | Pressemeddelelse
Ledningsnet og brønde under mere end 1.000 københavnske lejemål blev fornyet til prisen og afleveret før aftalt tid – takket være noget så svært målbart som godt samarbejde.
Permagreen Grønland bygger nyt til psykiatrien i Nuuk10.2.2025 14:53:07 CET | Pressemeddelelse
Aarsleff-selskab skal udvide Dronning Ingrids Hospital med 6.500 nye kvadratmeter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum