Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff Rail tager hul på større sydjysk sporfornyelse

Del

Sammen med vores tyske partner Spitzke SE udfører vi i efteråret omfattende sporarbejder mellem Fredericia og Padborg.

Sporombygningstog i arbejde fra sporfornyelsen på Østfyn i 2023.
Sporombygningstog i arbejde fra sporfornyelsen på Østfyn i 2023. Foto: Aarsleff Rail A/S.

Midt på sommeren satte vi underskrift på kontrakten – og allerede nu er vi gået i gang med at udføre arbejderne på sporfornyelsen Fredericia-Padborg.

Aftalen omfatter sporfornyelse og broarbejder på tre delstrækninger: Fredericia-Taulov, Vamdrup-Lunderskov og Vojens-Rødekro, og den har en samlet værdi på cirka 98 millioner kroner. Thomas Mollerup, der er administrerende direktør i Aarsleff Rail, udtaler:

”Kontrakten indeholder en meget bred vifte af opgaver, der kræver kompetencer inden for stort set samtlige jernbanediscipliner; spor, jord, afvanding, ballast, konstruktioner, sikring og kørestrøm. Den type opgave har vi flere gange før løftet med succes for Banedanmark, senest ved sporfornyelserne på Østfyn og Slagelse-Korsør.”

Store krav til projektstyring og jernbanesikkerhed

Aarsleff Rail udfører hovedparten af opgaverne, mens vores tyske partner Spitzke SE udfører sporjusteringerne samt arbejderne, der kræver brug af sporombygningstog. Partnerskabet har kørt siden 2015, hvor vi første gang gennemførte en række sporfornyelsesprojekter for Banedanmark.

”Projekterne har dokumenteret vores evne til samarbejde, internt såvel som med bygherre og andre interessenter. Vores projekter er afleveret til tiden, og de gode resultater bekræfter, at vi med vores strategiske partnerskab tilbyder en relevant kombination af teknisk knowhow og professionel projektstyring,” fortæller administrerende direktør Thomas Mollerup.

Hovedparten af opgaverne afsluttes ultimo november 2025.

Fra sporfornyelse i Brabrand nær Aarhus. Foto: Aarsleff Rail A/S.

Kort om opgaverne

  • Fredericia-Taulov: Projektet omfatter blandt andet etablering af en ny sporkasse med sideflytning af spor, 3350 meter ballastrensning, sporsænkning ved en bro samt opførelse af fire nye kørestrømsportaler.
  • Vamdrup-Lunderskov: Her skal vi udføre cirka fem kilometer skinne/svelleudveksling og ballastrensning samt arbejder ved to broer.
  • Vojens-Rødekro: På den længste strækning omfatter arbejderne sporsænkning og spuns ved en vejoverføring, svelleudveksling og ny sporkasse samt arbejde ved yderligere en bro.

Yderligere oplysninger

Thomas Mollerup, administrerende direktør i Aarsleff Rail A/S, tlf. 2949 7450.

Billeder

Sporombygningstog i arbejde fra sporfornyelsen på Østfyn i 2023.
Sporombygningstog i arbejde fra sporfornyelsen på Østfyn i 2023.
Foto: Aarsleff Rail A/S.
Download
Fra sporfornyelse i Brabrand nær Aarhus.
Fra sporfornyelse i Brabrand nær Aarhus.
Foto: Aarsleff Rail A/S.
Download

Om Aarsleff-koncernen

Infrastruktur og byggeri til moderne samfund 

Aarsleff-koncernen omsætter for mere end 20 milliarder kroner om året – heraf cirka en tredjedel i udlandet. Vi udfører opgaver inden for infrastruktur, klimatilpasning, miljø, energi og byggeri. Vi opererer på internationalt niveau og er markedsledende i Danmark og i de lande i Nordeuropa, hvor vi tilbyder vores specialiserede kompetencer inden for især rørfornyelse og fundering.

Det ligger i Aarsleffs kultur at skabe værdi gennem udvikling, omstilling og innovation. Vi tager ansvar og bidrager aktivt til bæredygtig udvikling og innovative projekter, som styrker vores forretning og gavner miljø, klima og samfund.

Aarsleff-koncernen beskæftiger 8.800 engagerede medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Per Aarsleff Holding A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye