Esbjerg Festuge samlede over 35.000 gæster
Esbjerg Festuge 2025 blev en sand folkefest! Tællinger fra bl.a. Torvet og dronefotos viser, at mere end 35.000 mennesker lagde vejen forbi de mange koncerter, events og oplevelser rundt i hele byen.

Der er ingen tvivl om, at de mange gratis koncerter på Torvet, var der hvor allerflest gæster dansede, sang og hyggede sig i den lune juniluft.
Højdepunktet kom lørdag den 21. juni, hvor ca. 6.500 feststemte publikummer fyldte Torvet under Malte Eberts koncert. Fredag den 20. juni trak også op mod 6.000 mennesker, og allerede i åbningsweekenden var der mellem 4.500–6.000 gæster til koncerterne.
“Det var en uge fyldt med liv, smil og sammenhold. Esbjerg Festuge viser, hvad vi kan, når hele byen spiller sammen – og det gør mig både stolt og begejstret,” siger Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune.
Den begejstring deles også af restaurationslivet:
“Vi har haft en fantastisk uge med godt vejr og glade gæster. Festugen skaber omsætning og stemning – og den viser, at Esbjerg er en by fuld af muligheder og stærkt fællesskab. Derfor bakker vi op som sponsor – det her kan og skal vi løfte i fællesskab,” siger Jacob Rand Jensen, indehaver af Dronning Louise.
Festugen samler – og sætter Esbjerg på landkortet
Med 1,8 millioner visninger på Facebook i løbet af juni har Esbjerg Festuge også sat tydelige digitale aftryk. Ligesom festugens hjemmeside har haft næsten 400.000 besøgende under festugen. Højdespringerne er programmet, Music 4 Free, åbningen med Leslie og hyldesten til Johnny Madsen.
Tallene understreger, at festugen ikke kun samler folk i byen – den skaber også stor omtale og positiv opmærksomhed omkring Esbjerg langt ud over kommunegrænsen.
Derfor har restauratør Jacob Rand Jensen også et opråb til byens øvrige erhvervsliv:
”Jeg så meget gerne at endnu flere af byens store virksomheder bidrog til Esbjerg Festuge. Det er desværre ofte de samme skuldre, der år efter år bærer udgifterne og derved sikre en god Festuge.”
Festugen er vigtig, lyder det fra borgmesteren:
”Esbjerg Festuge er ikke bare underholdning – det er en investering i hele kommunens fremtid,” siger borgmester Jesper Frost Rasmussen:
“Festugen er en vigtig brik i vores samlede satsning på oplevelser og kultur – sammen med Fantasyfestival, Suset, street art, Tall Ships Races og Royal Run. Det er summen af alle de her oplevelser, der gør Esbjerg til en levende og attraktiv by.”
Læs mere om festugens betydning for Esbjerg:
www.esbjerg.dk/festugelegacy
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum