Litterær gåtur - Kunsten at vandre og tænke
Oplev en unik kombination af natur og litteratur, når Næstved Bibliotek onsdag d. 15. oktober kl. 11:00-12:30 afholder litterær gåtur under overskriften ”Kunsten at vandre og tænke”.

Både Søren Kierkegaard, H. C. Andersen og Nietzsche gjorde det; de gik, tænkte og skrev.
At gå betyder at være på vej, både i fysisk forstand og i overført betydning. Man kan gå til og fra noget. Man kan lade tankerne vandre. Man kan gå med strømmen eller imod den.
Denne litterære gåtur handler om at gå (naturligvis, fristen man til at sige). Og gennem litteraturen vil vi undervejs bevæge os tættere på fænomenet ”at gå”.
Hvad er en litterær gåtur?
En litterær gåtur er en særlig oplevelse, hvor udvalgt litteratur tages med ud i byen og naturen. På en litterær gåtur kan man se sit nærområde med nye, litterære øjne og høre oplæsninger under trækroner og lygtepæle.
Vi lover hygge og godt selskab, så snør de gode sko og gå med på tur med biblioteket.
Praktisk info
- Vi mødes på parkeringspladsen ved Herlufsholm Idrætscenter på Herlufsholm Allé 15. oktober kl. 11.
- Gåturen er lige under 5 km lang og slutter samme sted, som den starter. Ruten følger stier, men terrænet er ujævnt, så det er bedst egnet for godt gående.
- Turen foregår i et roligt tempo med flere stop, hvor der vil være oplæsninger.
- Det er gratis at deltage.
- Du tilmelder dig på bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk.
Bemærk: Vi forbeholder os retten til at kunne aflyse i tilfælde af for dårligt vejr. Alle der har booket billet vil få besked på mail dagen inden, hvis vi bliver nødt til at aflyse gåturen.
Tilgængelighed på ruten
- På ruten er der både asfalterede veje samt mindre grus- og skovstier.
- Længde: Ruten er ca. 5 kilometer lang.
- Sværhedsgrad: Mellem. Ruten er ikke egnet til kørestolsbrugere.
Kontakter
Lea Anna PetersenKulturformidler
Tlf:55884132lampet@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Gør et bogkup på Næstved Bibliotekernes store bogsalg29.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag d. 13. oktober til søndag d. 19. oktober er der igen mulighed for at hapse masser af gode bøger og andre materialer med hjem fra det store, årlige bogsalg hos bibliotekerne i Næstved Kommune.
Efterårsferie på Næstved Bibliotek26.9.2025 12:56:26 CEST | Pressemeddelelse
I skolernes efterårsferie i uge 42 byder Næstveds nye børnebibliotek på uhygge og gys for store og små. Der er både film og fortællinger, spøgelsesjagt, forfattertalk, bookbattle, krea-aktiviteter og meget andet på programmet.
Læsekreds om forbudte bøger19.9.2025 12:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Deltag i en højaktuel læsekreds om forbudte bøger. Læsekredsen mødes tre gange på Næstved Bibliotek, første gang onsdag den 8. oktober kl. 17.00-18.00.
Litterær gåtur om verdensmålene19.9.2025 11:33:23 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af festivalen NæverGreen inviterer Næstved Bibliotek til en litterær gåtur, hvor vi kombinerer poesi med skraldeindsamling og FN’s 17 verdensmål. Det sker lørdag den 11. oktober kl. 10.30-11.30.
Åbningsfest for Næstveds nye børnebibliotek12.9.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Kulturnatten fredag den 3. oktober er der fest på Næstved Bibliotek. Vi indvier det nye flotte børnebibliotek, og alle er inviteret med. Festen varer fra kl. 16.00-20.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum