3,4 millioner kr. fra Landdistriktspuljen er på vej til projekter i Region Nordjylland og omkringliggende øer
I dag lander en positiv besked i indbakken hos syv projekter i bl.a. Hjørring og Mariagerfjord Kommune samt på Egholm.

Midlerne fra Landdistriktspuljen gives i støtte til projekter, der kan skabe udvikling og gode levevilkår i både landdistrikterne og på småøerne. Midlerne tildeles projekter, der falder inden for de tre kategorier; udviklingsprojekter, borgerdrevne dagligvarebutikker samt projekter på de små øer.
Minister for byer og landdistrikter, Thomas Danielsen:
”Igen i år har der været en stor søgning til Landdistriktspuljen, og det viser, at vi har stærke lokalsamfund i hele landet, som udviser en stor skabertrang og initiativrigdom. Det er meget positivt og skaber grundlag for at understøtte den udvikling og fremdrift, vi har behov for i landdistrikterne.”
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, Nynne Larsby Friis:
”I de seneste år har Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen oplevet en markant stigning i antallet af ansøgninger, og det glæder os især, at de både har høj kvalitet og kommer fra hele landet. Det store engagement og den betydelige mangfoldighed i projekttyperne vidner om, at der spirer mange lokale udviklingsinitiativer. Særligt mødesteder på tværs af generationer - med afsæt i det rige natur- og kulturliv -står stærkt i landdistrikterne, og det er noget der, bliver værnet om og udviklet på. Puljens nye fokus på maritime miljøer har givet anledning til spændende idéer, og udvalget ser gerne, at endnu flere projekter udfolder sig inden for dette felt”
Landdistriktspuljen havde d. 24. april 2025 frist for ansøgninger om støtte til projekter. Plan- og Landdistriktsstyrelsen modtog i alt 145 ansøgninger med et samlet ansøgningsbeløb på i alt 63,7 mio. kr. Syv projekter fra Region Nordjylland modtager støtte.
Eksempler på støttede projekter i Region Nordjylland:
Projektholder: Foreningen Jordforbindelsen
Titel: Har du fået pip
Foreningen søger støtte til en række fællesskabende formidlingsaktiviteter i 2025/2026, herunder workshops, guidede ture og etablering af adgang og opholdsareal ved en bålhytte i Varbro Ådal ved Hjørring. Projektet skal fremme socialt samvær og naturforståelse – særligt blandt sårbare grupper, som ofte oplever isolation og ensomhed.
Med naturen som det fælles tredje har foreningen stor succes med at skabe trygge fællesskaber på tværs af alder, diagnose, baggrund og social status. Projektet omfatter bl.a. formidling om flora og fauna, herunder rødlistearter, samt frøindsamling til lokale vild med vilje-haver. Der udarbejdes formidlingsmateriale, som vil kunne bruges i foreningens fremtidige aktiviteter i området.
Foreningen drives af ca. 50 frivillige og engagerer årligt omkring 1.500 deltagere i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Aalborg Kommuner. Der samarbejdes med organisationer som Home-Start, Headspace og Bedre Psykiatri.
Tilsagnsbeløb: 352.250 kr.
Projektholder: Støtteforening for: Veddum-Skelund Købmandsselskab
Titel: Skelund Veddum købmandsselskab
Formålet med projektet er at etablere en ny, moderne og fremtidssikret købmandsforretning i Veddum, efter lukningen af Dagli’Brugsen i december 2024. Købmanden skal sikre lokal dagligvareforsyning og fungere som et centralt samlingspunkt for byen. Derudover skal projektet bidrage til økonomisk vækst, skabe lokale arbejdspladser og styrke bosætning i området.
Projektet omfatter køb og renovering af de tidligere butikslokaler, opgradering af teknisk udstyr (køl/frys, kassesystem) samt ny indretning med reoler og hyldesystemer. Der er allerede afholdt borgermøde, hvor der blev solgt 196 anparter, og der er igangsat en bred finansieringsindsats.
Målet er at åbne en bæredygtig købmandsbutik, der både leverer dagligvarer og fungerer som et socialt og økonomisk knudepunkt. På sigt forventes butikken at styrke lokalsamfundet gennem øget tilflytning, højere ejendomsværdier og lokal udvikling.
Tilsagnsbeløb: 600.000 kr.
Projektholder: Egholm Samråd
Titel: Renovering af fælleshus
Den gamle skole fungerer som øens eneste fælleshus og er et centralt mødested for øens ca. 50 beboere. Her afholdes sociale aktiviteter, øens samråd og fælles beslutningsprocesser – særligt vigtigt i en tid, hvor en planlagt motorvej gennem øen skaber utryghed og behov for stærkt fællesskab.
Bygningen er indvendigt nedslidt, og har dårlige forhold – bl.a. akustik og tilgængelighed gør, at enkelte beboere ikke kan deltage i arrangementer. Projektet har til formål at renovere og opgradere fælleshuset, så det kan rumme flere og mere inkluderende aktiviteter.
Forbedringerne skal styrke det sociale liv og gøre det muligt at åbne huset for flere formål: offentlige arrangementer, udlån til lokale foreninger, guidede ture for naturinteresserede samt adgang til øens lokalhistoriske arkiv.
Tilsagnsbeløb: 642.823 kr.
De støttede projekter kan ses her:
Læs mere om Landdistriktspuljens delpuljer her.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål om Landdistriktspuljen, kan du kontakte Plan- og Landdistriktsstyrelsen på tlf. 4171 7897 eller på landdistriktspulje@plst.dk.
Kontakter
Pressevagten i By-, Land- og Kirkeministeriet
Tlf:+45 70 20 25 85pressevagten@km.dkOm By-, Land- og Kirkeministeriet
By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.
Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.
By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet
København er vært for det 24. European Tourism Forum under det danske EU-formandskab3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark byder i dag repræsentanter fra hele Europa velkommen til det 24. European Tourism Forum. Konferencen sætter fælles visioner for fremtidens turisme i EU på dagsordenen gennem dialog mellem medlemsstater, EU-institutioner, turismeerhvervet og centrale aktører.
Copenhagen to host the 24th European Tourism Forum under the Danish EU Presidency3.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Today, Denmark welcomes representatives from across Europe to the 24th European Tourism Forum to be held in Copenhagen. During the two-day conference visions for the future of tourism in the EU will be on the agenda through dialogue between Member States, EU institutions, the tourism industry, and key stakeholders.
Millionbevilling skal styrke nye oplevelsesruter på tværs af Danmark28.11.2025 14:33:21 CET | Pressemeddelelse
Turister rejser i stigende grad for at få helhedsoplevelser, der kombinerer natur, kultur, kunst, gastronomi og lokale fortællinger. Samtidig er der et behov for at styrke turisternes kendskab til de mange kultur- og naturattraktioner i hele landet.
Styrket markedsføring af internationale events skal sikre flere internationale turister til Danmark28.11.2025 10:06:07 CET | Pressemeddelelse
Danmark har de seneste år lagt veje, haller og stadioner til store internationale events, herunder Tour de France-starten i 2022, EURO 2020 i 2021, World Pride i 2021, VM i ishockey 2025 og VM i banecykling i 2025. Derudover er det bl.a. lykkedes Danmark at sikre værtskaber for Copenhagen Sprint i 2025-2027, EM i Håndbold for kvinder i 2028 og VM i landevejscykling i 2029. Det skyldes, at Danmark er internationalt kendt for sine stærke værtskaber og professionelle afvikling. Derudover er internationale events med til at skabe folkefester på tværs af hele landet.
Nyt rådgivende udvalg skal styrke og fremtidssikre dansk mad- og gastroturisme24.11.2025 11:09:51 CET | Pressemeddelelse
Når det kommer til lokale råvarer, store madoplevelser med stærke, nationale fortællinger og gastronomi i topklasse, kan Danmark noget helt særligt. Dansk gastronomi er hvert år med til at tiltrække mange danske og udenlandske turister til hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum