Zoologisk Have og superbrand går sammen om ansvarlig kollektion for verdens dyr og natur
4.7.2025 08:00:00 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Zoologisk Have København og outdoorbrandet Fjällräven sætter fokus på verdens dyr og natur med en særlig kollektion

Zoologisk Have København og outdoorbrandet Fjällräven er gået sammen om en ny særlig tilpasset kollektion, der ikke kun skal komme køberen til gode, men også give naturen en håndsrækning.
Igennem 165 år har Zoologisk Have haft naturbevarelse og beskyttelse af truede arter som en del af deres mission. Så længe har det svenske outdoor-brand Fjällräven ikke eksisteret, men kærlighed til naturen har været en del af Fjällrävens dna, siden virksomheden blev stiftet i 1960. Derfor er samarbejdet særdeles oplagt, lyder det fra Mai Maria Beck, Kommerciel direktør i ZOO:
- Fjällräven er kendt for sit tidløse design, slidstærke materialer og stærke miljøprofil. Vi ved, at tøj man er glad for, passer man bedre på og har lyst til at reparere, hvis det skulle blive slidt eller gå i stykker. Man ønsker at bevare det. Det ligger godt i tråd med vores værdier, nemlig, at man sætter pris på naturen, og dermed får lyst til at bevare den, lyder det.
At give tilbage til naturen står højt på både ZOO og Fjällrävens værdiliste. Netop dette er udgangspunktet for det særlige samarbejde.
- Det er vigtigt for os at kunne udstyre vores kunder med en funktionel taske eller t-shirt, som også kommer dyr og natur til gode, siger Kasper Holmboe, administrerende direktør for Fjällräven i Danmark.
- Som outdoorbrand vil vi gerne inspirere til at nyde naturen, og jo mere tid vi mennesker bruger derude, jo mere respekt og omtanke får vi for den, mener han.
Netop denne tilgang er drivkraften i værdifællesskabet, når de to virksomheder, går sammen om en customized-kollektion.
Når du køber – giver du tilbage
Ved at vælge et produkt fra "Sammen passer vi på verdens dyr"-kollektionen er man direkte med til at støtte Zoologisk Haves vigtige arbejde for naturen og alt det, der lever i den. Salget går ikke kun til at passe på Havens dyr, men også til de mange indsatser for naturbevarelse, som ZOO er involveret i. Det gælder alt fra truede padder i de danske vandhuller til beskyttelse af næsehorn på de sydafrikanske savanner.
Inspiration fra Arctic Fox Initiative
I 2019 grundlagde Fjällräven Arctic Fox Initiative, som er et initiativ, der skal bidrage med at skabe fokus og støtte forskellige miljø og naturorganisationer finansieret gennem køb af udvalgte Fjällräven produkter.
- Det giver derfor god mening og synergi at bakke op om ZOOs vigtige arbejde med at passe på verdens dyr og natur, lyder det fra Kasper Holmboe.
Det eksklusive samarbejde er en del af et øget fokus på kvalitet og bæredygtighed generelt i Zoologisk Have. Produkterne, der består af blandt andet t-shirts og tasker til børn og voksne kan købes i Zoologisk Haves butikker fra uge 28/2025
Kontakt:
Marketings- og presseansvarlig, Fjällräven Danmark: Pamela Lukunku: 26843799
Presse-og kommunikationschef i Zoologisk Have: Camilla Cornelius Sørensen: 30167373
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkBilleder
ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Ny girafkalv født den 13.03 kl. 13.03 i Zoologisk Have København13.3.2026 15:22:25 CET | Pressemeddelelse
NY GIRAFKALV FØDT D. 13.03 KLOKKEN 13.03 // 13031303 En lille ny girafunge er født i Zoologisk Have København. Den kom til verden fredag eftermiddag, hvor både gæster og personale fik sig en stor oplevelse. Mor og unge har det godt.
Nye billeder og video af hanelefantunge Zoologisk Have København12.3.2026 11:54:46 CET | Pressemeddelelse
Nye billeder og video af hanelefantunge. Højere opløsning og flere vinkler.
Ny hanelefantunge født i Zoologisk Have København til stor glæde12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sjælden fødsel – førstegangsmor Mun klarer det flot Natten til onsdag kl. 03.54 fødte elefanten Mun en hanelefantunge i Elefanthuset i Zoologisk Have København. Aisatiske elefantfødsler i zoologiske haver er relativt sjældne. På verdensplan blev der sidste år registreret omkring 14.
Zoologisk Have København indvier Europas længste leopardsti11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 18. marts kl. 10:30 kan gæsterne i Zoologisk Have København opleve leoparderne udforske den 160 meter lange vandresti, der længe har været en anlægsdrøm for Haven.
ZOO bag ny forskning: Gamle zoodyr står i vejen for truede arters langsigtede overlevelse21.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt studie med deltagelse fra Zoologisk Have i København dokumenterer, at mange pattedyrbestande i europæiske og nordamerikanske zoos er på vej mod demografisk kollaps, hvis dyr ikke får lov til at yngle, og overskydende dyr ikke i et vist omfang aflives som led i en planlagt forvaltning. Kun på den måde kan de zoologiske haver for alvor bidrage til bevarelse af truede arter, men berøringsangst for aflivning er udbredt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

