143 millioner kroner fra EUDP til innovation i energiklyngen
Geotermi, fleksibel energistyring, billigere brintproduktion og offshore-inspektion med autonome fartøjer. Fire nye innovationsprojekter i den danske energiklynge har netop fået tilsagn fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

I den aktuelle EUDP-runde er der blevet uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter. Energy Cluster Denmark har bistået medlemmer i fire nye projekter, som tilsammen repræsenterer støtte for mere end 143 mio. kr.
”Vi er utrolig glade for at kunne aktivere nye innovationsprojekter med vores medlemmer; virksomheder, forskere, forsyninger og andre aktører fra energisystemet. Projekterne spænder bredt, fra næste generations geotermi til autonome fartøjssystemer og fleksibel energistyring, og viser endnu en gang, at innovationen i den danske energisektor står stærkt,” siger Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark.
Her er et overblik over de fire nye projekter:
Heat4Ever: Næste generations geotermiske teknologi
Som Danmarks største geotermiprojekt skal Heat4Ever demonstrere et nyt og effektivt lukket brøndsystem, der kan levere stabil og bæredygtig varme fra undergrunden til fjernvarmen uden at være afhængig af geologiske forhold.
”Med støtte fra EUDP vil vi i Heat4Ever-projektet demonstrere et nyt system, der skal udbrede geotermi til varmeproduktion. Ved hjælp af vores såkaldte DualVac-teknologi vil vi lave et brøndsystem med et lukket kredsløb, der således kun er afhængigt af temperaturen i den omkringliggende undergrund,” fortæller Jørgen Peter Rasmussen, grundlægger af Green Therma.
Partnere: Green Therma (hovedansøger), GEUS, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Varme, Aalborg Service og Energy Cluster Denmark.
Totalbudget: 123.747.519 kr. / EUDP-støtte: 83.772.943 kr.
ABBA USV: Autonome fartøjer til offshore-inspektion
Projektet skal udvikle et avanceret system af ubemandede luft-, overflade- og undervandsfartøjer (UxVs), der kan udføre fjernstyret og autonom inspektion, vedligeholdelse og overvågning af offshore infrastruktur – næsten kontinuerligt og med lavere miljøaftryk.
Partnere: Aalborg Universitet (hovedansøger), Energy Cluster Denmark, Trifork, SubC Partner, Tuco, Yacht Værft, Energinet, SIMAC og SDU
Totalbudget: 41.015.141 kr. / EUDP-støtte: 28.018.026 kr.
HIPERCELL: Billigere elektrolyse til grøn brint
HIPERCELL skal reducere omkostningerne ved grøn brintproduktion gennem udvikling af effektive elektroder og separatorer til tryksat alkalisk elektrolyse. Løsningen sigter mod masseproduktion og skal bane vej for kommerciel skalering.
Partnere: Stiesdal Hydrogen (hovedansøger), DTU Energy, Danfoss og Energy Cluster Denmark.
Totalbudget: 36.000.000 kr. / EUDP-støtte: 19.912.509 kr.
HiFLEX: Fleksibel energistyring med AI
HiFLEX skal udvikle en hierarkisk energifleksibilitetsplatform, som samler fleksibelt energiforbrug fra bygninger og kommunale aktiver. AI-drevne algoritmer og en fælles dataplatform skal gøre det muligt for selv små forbrugere at deltage i elmarkeder og reducere både omkostninger og klimaaftryk.
Partnere: AAU BUILD (hovedansøger), Energy Cluster Denmark, AAU Energy, Neogrid Technologies, Center Denmark, SCANGRID og Skanderborg Kommune.
Totalbudget: 17.351.862 kr. / EUDP-støtte: 11.889.207 kr.
Læs mere om EUDP’s samlede bevillinger her: EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner | EUDP
Kontakter
Jonas Nørholm LarsenEnergy Cluster Denmark
Tlf:+4521224304jnl@energycluster.dkLinks
Om Energy Cluster Denmark:
Energy Cluster Denmark er Danmarks klyngeorganisation og innovationsplatform for den samlede energisektor. Vi hjælper med at facilitere og fundraise
innovationsprojekter, der altid involverer partnerskaber mellem små og mellemstore virksomheder, markedsledende virksomheder og førende forsknings- og videninstitutioner.
Energy Cluster Denmark har ca. 500 medlemmer blandt virksomheder og videninstitutioner. Sammen har vi en samlet portefølje af spændende innovationsprojekter på over 3 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energy Cluster Denmark
Værdi for pengene? Det mener medlemmerne om Energy Cluster Denmark i 202523.9.2025 08:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Energy Cluster Denmarks medlemsundersøgelse 2025 viser høj tilfredshed, øget fremgang i tilgængelighed og stærkere effekt af netværket. Samtidig viser undersøgelsen et stort potentiale formere aktivitet – især blandt de mindre, meget travle – medlemmer.
Fra havn til cykelsti: Dansk startup spreder solcelledrevet tryghed18.9.2025 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk startup går fra redningsstiger i havnene til solcelledrevet belysning på cykelstier og viser, hvordan innovation kan skabe både tryghed og grøn omstilling.
Derfor er den digitale forsyningssikkerhed nu en del af energiklyngens strategi15.9.2025 10:09:22 CEST | Pressemeddelelse
Af Glenda Napier, CEO i Energy Cluster Denmark og Lars Bonderup Bjørn, CEO i EWII og bestyrelsesmedlem i Energy Cluster Denmark.
Fra affald til energi: Gridturn giver elbilbatterier nyt grønt efterliv3.9.2025 10:26:55 CEST | Pressemeddelelse
Hos Gridturn i Kastrup genbruger de udtjente el-bilbatterier som decentralt lager.
Engineers from India’s leading university receive post graduate courses from the Danish energy sector2.9.2025 11:32:25 CEST | Pressemeddelelse
Two Danish companies have made an agreement with IIT Madras to provide energy courses to Indian graduates. The partnership aims to strengthen climate-friendly competencies in India as well as in the global energy sector.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum