Huskøberne har fået færre valgmuligheder: Her er faldet størst
Boligsidens nye udbudstal viser, at antallet af huse til salg er blevet færre det seneste år i langt de fleste landsdele. Størst er faldet i hovedstadsområdet og flere andre steder på Sjælland.

Jagten på nyt hus er gået ind hos mange boligkøbere, og i flere landsdele har boligsøgningen fået lidt vanskeligere vilkår.
Boligsidens nye udbudstal gældende for primo juli viser nemlig et generelt faldende udbud af villaer og rækkehuse. I det seneste år er antallet af huse til salg faldet med 2,7 procent svarende til knap 1.000 færre huse til salg.
Men bag den generelle udvikling på landsplan gemmer der sig geografiske forskelle.
For i landsdelene Byen København, Nordsjælland og Østsjælland er udbuddet af huse alle steder reduceret med mere end 10 procent siden samme tidspunkt sidste år.
”Det er resultatet af den stigende efterspørgsel, som vi har set i netop disse områder igennem længere tid. Isoleret set er der kommet mange boliger til salg, men køberne har været flere, og det har gjort et indhug i antal huse til salg særligt i hovedstadsområdet og andre steder på Sjælland,” konstaterer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden og tilføjer:
”Samtidig ser vi også, at salgstiderne for huse falder, hvilket betyder, at boligerne befinder sig kortere tid på boligmarkedet, og det påvirker også udbudssituationen.”
Udvikling i udbud af villaer og rækkehuse i landsdele
Område |
Antal til salg primo juli 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Bornholm |
331 |
-1,2% |
-3,5% |
Byen København |
577 |
-1,7% |
-13,0% |
Københavns Omegn |
1.463 |
-1,7% |
-7,4% |
Nordsjælland |
2.375 |
-4,2% |
-14,0% |
Østjylland |
6.323 |
-1,0% |
-2,5% |
Vestjylland |
4.183 |
-0,1% |
0,2% |
Nordjylland |
6.208 |
1,4% |
5,1% |
Østsjælland |
1.200 |
-3,6% |
-12,8% |
Vest- og Sydsjælland |
4.051 |
-1,0% |
-5,8% |
Fyn |
3.777 |
0,2% |
-2,4% |
Sydjylland |
5.301 |
-0,5% |
-0,4% |
Kilde: Boligsiden
Provinslivet er populært
Nordsjælland er den landsdel, der har oplevet det største fald i udbuddet af huse sammenlignet med primo juli sidste år. Her er der aktuelt 14 procent færre huse til salg.
Særligt udpræget er tendensen i Egedal, Hillerød og Furesø kommuner, hvor husudbuddet er reduceret med mellem 40 og 29 procent det seneste år.
”Det er alle populære omegnskommuner til København, hvor børnefamilier kan realisere drømmen om eget hus med have og samtidig bevare nærheden til hovedstaden og dermed også overkommelig transporttid til job,” forklarer Birgit Daetz.
Samme tendens gør sig gældende i landsdelen Østsjælland, der med et fald på knap 13 procent også hører til landsdelene med størst fald i udbuddet det seneste år.
”Her er det særligt kommunerne Roskilde og Lejre, der bidrager til det samlede fald i udbuddet for landsdelen. Lejre står for en reducering i antal huse til salg på 36 procent, imens Roskilde tegner sig for at årligt fald på 29 procent, og igen skal forklaringen findes i et stigende antal købere. Der er ganske enkelt mange købere om buddet, og de er villige til at handle, når de finder det rette hus,” konstaterer Birgit Daetz.
Se udviklingen i udbuddet af huse det seneste år i alle kommuner
Færre ejerlejligheder til salg
Det faldende antal boliger til salg gælder også for ejerlejlighederne. Boligsidens nye udbudstal viser nemlig, at udbuddet af ejerlejligheder på landsplan er faldet med 1,9 procent den seneste måned og nu ligger 11,7 procent lavere end på samme tidspunkt sidste år.
”Ikke overraskende er det især i København, at køberne har færre valgmuligheder. Alene i løbet af den seneste måned, er udbuddet faldet med 3,8 procent i hovedstaden, og der er nu 29,5 procent færre ejerlejligheder til salg i forhold til sidste år. Det svarer til knap 550 færre lejligheder i udbud på et år,” forklarer Birgit Daetz.
Tendensen gælder dog også for flere af landets øvrige storbyer. I Aarhus er lejlighedsudbuddet faldet med 7,4 procent den seneste måned og ligger nu 27,7 procent lavere end sidste år.
I Odense er det månedlige fald i udbuddet på 2,2 procent, imens der er 10,8 procent færre lejligheder til salg end ved indgangen til juli sidste år. I Aalborg er udbuddet omvendt steget 3,0 procent den seneste måned og 16,1 procent siden samme tidspunkt sidste år.
Sommerhusene i plus
For sommerhusene er der også sket et fald i udbuddet den seneste måned på landsplan og i fire ud af landets fem regioner. Kun i Region Hovedstaden er der sket en lille stigning på 0,7 procent.
”Til gengæld er udbuddet af sommerhuse større nu end på samme tidspunkt sidste år både på landsplan og i alle landets regioner. Det skyldes både en stor tilgang af sælgere samt knap så meget tryk på antallet af handler som for de øvrige to boligtyper,” siger Birgit Daetz.
Udvikling i udbud primo juli 2025
Boligtype |
Antal til salg primo juli 2025 |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Villaer/rækkehuse |
35.789 |
-0,6 % |
-2,7 % |
Ejerlejligheder |
6.974 |
-1,9 % |
-11,7 % |
Sommerhuse |
7.310 |
-2,2 % |
6,5 % |
Kilde: Boligsiden
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
Vi har købt boliger for 148 milliarder kroner i første halvår31.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligmarkedet har været tæt på rødglødende i første halvår af 2025. I årets første seks måneder er der handlet boliger for over 148 milliarder kroner. Kun i 2021 er der omsat for så højt et beløb i første halvår. Det viser ny opgørelse fra Boligsiden.
Danskerne køber bolig i stor stil: Næstflest handler i 1. halvår 202517.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
49.464 boliger har skiftet ejer i første halvår 2025, viser Boligsidens nye handelstal for juni. Det er det næsthøjeste resultat for antal boligsalg i perioden i hele Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum