Tænketanken Hav

Tænketanken Hav: Ny ambitiøs fiskeriaftale giver håb for havet

Del

Den nye politiske aftale om fremtidens fiskeri markerer et historisk kursskifte i dansk fiskeripolitik. De store trawlfrie områder er det mest ambitiøse tiltag på fiskeriområdet til dato.

Bomtrawler Søndervig.
Bomtrawler Søndervig. Foto: Karsten Larsen, Colourbox

Den nye fiskeriaftale fastslår, at Danmark skal gå forrest med et fiskeri, der bygger på sunde fiskebestande og mindre aftryk på havnaturen. Frem mod 2040 skal fiskeriets bundpåvirkning reduceres markant.

Ifølge Tænketanken Hav er ambitionen afgørende for at sikre et fremtidigt fiskeri med mindre miljøpåvirkning, og er rigtig positivt set fra havets perspektiv. Aftalen rummer dog stadig mulighed for forbedring, som skal følges op, så de gode intentioner i aftalen ikke udvandes.

"Det er rigtigt glædeligt, at den her aftale sikrer markant bedre beskyttelse af havmiljøet med f.eks. store trawlfri områder. Det giver havnaturen den ro og plads, den har manglet i årtier. Nu skal ambitionerne i aftalen omsættes til konkret handling, så fiskeriet trinvist reducerer sin miljøpåvirkning”, siger Liselotte Hohwy Stokholm, adm. direktør i Tænketanken Hav.

Tre fremskridt set fra Tænketanken Hav

1. Historisk store trawlfri områder
Aftalen udpeger store trawlfri zoner i hele Bælthavet, flere områder i Kattegat, området udfor Djursland og ”Kilen” nord for Sjælland. Aldrig før er så store havområder i dansk farvand blevet beskyttet mod bundslæbende redskaber som bundtrawl. Det er en historisk sejr for livet i havet.

2. Fuldt dokumenteret fiskeri på vej i hele fiskeriet
Aftalen har et mål om, at hele fiskeriet senest i 2033 skal være fuldt dokumenteret med kamera, sensorer og GPS. Desuden skal fiskefartøjer over 18 meter med høj risiko for bifangst have elektronisk monitorering med kamera senest i 2028. Nøjagtige og troværdige oplysninger om fangster er afgørende for bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og havmiljøet - og kan bane vejen for mere effektiv og gennemsigtig regulering af fiskeriet. Nu er det vigtigt, at der ikke kommer forsinkelser.

3. Styrket Kystfiskerordning og NaturSkånsom-mærke
Aftalen udlægger klare, stabile rammer for kystfiskeriet med en tidsubegrænset kystfiskerordning – som sikrer kvoter i kystfiskeriet nu og i fremtiden - og en opdateret størrelsesbegrænsning for fartøjer i ordningen. Afgrænsningen og bindingerne i ordningen vil understøtte dansk kystfiskeri og tilskynde til skånsomt fiskeri. Samtidig er NaturSkånsom-mærket blevet styrket. Det sætter en ny og styrket retning for et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri.

Tre kritikpunkter fra Tænketanken Hav

1. Ingen beskyttelse af Vadehavet – endnu
Det er skuffende, at det unikke Vadehavet med otte forskellige naturudpegninger står uden konkret beskyttelse i den her aftale. Det er dog positivt, at der igangsættes en proces med videnopbygning og mulige fremtidige tiltag. Men det må ikke ende som en syltekrukke uden reelle beskyttelsestiltag.

2. Mulighed for skrab i trawlfri områder, Natura 2000-områder og ålegræsområder
Det er kritisabelt og underminerer havbeskyttelsen og indsatserne i Grøn Trepart, at skrab af havbunden efter opdrættede muslinger stadig vil være muligt i en del af de trawlfrie områder, og at man holder muligheden åben for at skrabe i Natura 2000-områder og ålegræsområder i Limfjorden.

3. CO₂-afgift udskudt til 2029
Fiskeriets CO₂-afgift udskydes indtil 2029, hvilket forsinker den nødvendige grønne omstilling mod et fiskeri med lavere påvirkning af klima og havmiljø. En afgift vil mindske presset på havmiljøet, fordi det øger incitamenter til at omstille til redskaber med mindre bundpåvirkning, bl.a. de semi-pelagiske trawldøre og generelt energieffektivisering af fiskeriet.

Nøgleord

Kontakter

Om Tænketanken Hav

Tænketanken Hav er omdrejningspunkt i arbejdet for et rent, sundt hav og en bæredygtig brug af havet. Tænketanken samler viden og skaber samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at sikre en genopretning af havet og en omstilling af alle sektorer og aktiviteter, der påvirker havet.

Tænketanken Hav er stiftet på initiativ af VELUX FONDEN.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Hav

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Hav

Tænketank med ny vision for et fremsynet fiskeri med mindre miljøpåvirkning – første skridt koster 23 mio. kr. om året5.9.2024 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Tænketanken Hav præsenterer i ny rapport en handlingsplan, der vil mindske miljøpåvirkningen fra fiskeri med bundslæbende redskaber. Det indebærer bl.a. at indføre store trawlfri områder, at implementere fuldt monitoreret fiskeri og bruge nye løsninger for at udfase fiskeri med bundtrawl. Samtidig præsenteres en analyse, som viser, at første trin mod et fiskeri med mindre miljøpåvirkning kun koster op til 23 mio. kr. om året.

Ny analyse skaber klarhed over havarealer med forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber22.8.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny fælles arealanalyse fra Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav giver for første gang et samlet overblik over, hvor det er forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i danske farvande. Det er håbet, at analysen kan bruges til at beskytte flere havområder og i de politiske forhandlinger om fremtidens fiskeri.

Ny analyse viser, hvor udtag af landbrugsjord vil have størst positiv effekt for havmiljøet7.6.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Tænketanken Hav præsenterer i ny analyse en model for, hvordan man kan udtage landbrugsjord mest effektivt i forhold til at reducere udledningerne af kvælstof til havmiljøet. Tænketanken anbefaler at udtage mindst 200.000-300.000 hektar landbrugsjord som en del af en samlet værktøjskasse for at bringe danske kystområder i god økologisk tilstand og leve op til EU’s krav.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye