Sommeren er højsæson for spiritusulykker
3.7.2025 06:05:00 CEST | Rådet for Sikker Trafik | Pressemeddelelse
3 ud af 10 alvorlige spritulykker sker i sommermånederne juni, juli og august. Lad bilen stå, hvis du skal nyde alkohol, særligt hvis du er ny bag rattet.

Sommerens festlige stemning og spontane arrangementer i solen ender for ofte med alvorlige konsekvenser i trafikken. 30 procent af alle spritulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne sker nemlig i sommermånederne juni, juli og august.
I alt er 985 personer blevet dræbt eller alvorligt kvæstet i spritulykker i perioden 2020 til 2024. Hele 297 af dem – knap en tredjedel – kom til skade i juni, juli og august. Det viser tal fra Vejdirektoratet.
Der er altså en overrepræsentation i spritulykker om sommeren sammenlignet med resten af året, og det skyldes formentlig den måde, vi mødes på, når solen skinner og aftnerne er lune.
Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Se kampagnen mod spritkørsel ”Klar til et pust?”
Ny lavere promillegrænse
1. juli blev promillegrænsen for nye bilister, som har haft kørekort i mindre end tre år, sænket til 0,2. Det betyder i praksis nul alkohol, hvis man skal køre, for ellers er man over 0,2 promille, som er en slags bagatelgrænse.
Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel, siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Se reglerne for 0,2 promille til nye bilister
Fest, sol og kørsel – en farlig cocktail
Politiet sigter flere for spritkørsel i sommermånederne end i årets øvrige måneder. Juli måned stod for næsten 10 procent af de sigtede for spritkørsel fra 2022 til 2024 på trods af, at en del danskere tilbringer tid uden for Danmarks grænser.
Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Gode råd til dig, der vil gribe ind
Husk på, at hver gang du forhindrer en anden i at blive spritbilist, gør du vedkommende og trafiksikkerheden en tjeneste. Sådan gør du:
- Fortæl vedkommende, at du har det skidt med, at vedkommende kører
- Forsøg at tale ham/hende fra at køre
- Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden
- Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen
- Tilbyd overnatning
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114
Fakta om spritulykker og sigtelser for spirituskørsel
Dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusulykker (hvor mindst en trafikant var spirituspåvirket).
|
Måned |
Antal dræbte + alvorligt tilskadekomne |
Andel |
|
Jan |
68 |
7% |
|
Feb |
62 |
6% |
|
Mar |
65 |
7% |
|
Apr |
78 |
8% |
|
Maj |
91 |
9% |
|
Jun |
111 |
11% |
|
Jul |
91 |
9% |
|
Aug |
95 |
10% |
|
Sep |
98 |
10% |
|
Okt |
74 |
8% |
|
Nov |
80 |
8% |
|
Dec |
72 |
7% |
|
Hovedtotal |
985 |
100% |
Kilde: Vejdirektoratet, 2020-2024.
Sigtelser for spritkørsel, 2022 til 2024.
|
Antal sigtelser for spirituskørsel 2022-2024 |
||||||
|
Måned |
2022 |
2022 i procent |
2023 |
2023 i procent |
2024 |
2024 i procent |
|
Januar |
375 |
7,1 |
367 |
7,7 |
318 |
6,9 |
|
Februar |
407 |
7,7 |
347 |
7,2 |
356 |
7,7 |
|
Marts |
410 |
7,8 |
378 |
7,9 |
399 |
8,7 |
|
April |
464 |
8,8 |
459 |
9,6 |
344 |
7,5 |
|
Maj |
421 |
8,0 |
423 |
8,8 |
445 |
9,7 |
|
Juni |
497 |
9,4 |
454 |
9,5 |
421 |
9,1 |
|
Juli |
485 |
9,2 |
480 |
10,0 |
484 |
10,5 |
|
August |
422 |
8,0 |
365 |
7,6 |
411 |
8,9 |
|
September |
427 |
8,1 |
400 |
8,3 |
373 |
8,1 |
|
Oktober |
523 |
9,9 |
393 |
8,2 |
385 |
8,4 |
|
November |
413 |
7,8 |
333 |
6,9 |
338 |
7,3 |
|
December |
432 |
8,2 |
396 |
8,3 |
335 |
7,3 |
|
I alt |
5.276 |
100,0 |
4.795 |
100,0 |
4.609 |
100,0 |
Kilde: Rigspolitiet
Kontaktinformation:
Rådet for Sikker Trafik: 39163969
Rigspolitiet: 41740440
Rådet for Sikker Trafik er en privat sammenslutning af offentlige myndigheder og private organisationer, der arbejder for at øge trafiksikkerheden. Medlemmerne af Rådet er dels offentlige myndigheder og dels private organisationer.
Rådet for Sikker Trafiks arbejde omfatter bl.a. kampagner, undervisningsmaterialer og rådgivning. Administrerende direktør for Rådet for Sikker Trafik er Jakob Bøving Arendt.
Se mere på www.sikkertrafik.dk
Følg pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rådet for Sikker Trafik
Forældrene ønsker selvtransporterende børn, men hver fjerde bliver kørt i skole10.8.2026 05:10:00 CEST | Pressemeddelelse
82 % af forældrene synes, at det er vigtigt, at børn går eller cykler til skole. Alligevel er det kun 58 % af børnene, der oftest gør det i sommerhalvåret, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik (OBS: regionale tal).
Rådet for Sikker Trafik: Træn skolevejen med dit barn og skab tryggere trafik ved skolen4.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende uger bliver skolevejene igen fyldt med hundredtusindvis af børn, og det er en god anledning til at lære børnene at gå og cykle på egen hånd, lyder det fra Rådet for Sikker Trafik. Træningen giver børnene vigtige trafikale erfaringer, gør dem mere selvstændige og skaber også mindre trafik og større tryghed ved skolerne.
Alt for mange på motorcykel tager chancer med alkohol i trafikken26.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for at køre motorcykel, men det er også her, der sker flest spritulykker. Nye tal viser, at alt for mange tager chancer med alkohol på motorcykel. Netop nu sætter 64 kommuner og Rådet for Sikker Trafik fokus på spritkørsel på vejene.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Danmark vinder europæisk trafiksikkerhedspris23.6.2026 15:07:32 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er et af de mest trafiksikre folkefærd i Europa, viser netop offentliggjorte ulykkestal. Derfor modtog Danmark i dag en europæisk pris i Bruxelles for mange års målrettet og fælles arbejde med at gøre trafikken på de danske veje mere sikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum