Center for Børnenes Hovedstad

Elevrådet giver naturfagslokaler en overhaling

Del

Elevrådet på Vorbasse Skole samarbejder med Center for Børnenes Hovedstad og Billund Kommune om at redesigne naturfagslokalerne, så de inspirerer til læring i biologi, fysik og kemi. Projektet kombinerer praktisk undervisning og naturinspiration, og de nye faciliteter forventes at være klar i efteråret. 

Malika, Simon og Lasse fra elevrådet. De glæder sig til at resultatet snart kan tages i brug.
Malika, Simon og Lasse fra elevrådet. De glæder sig til at resultatet snart kan tages i brug. Center for Børnenes Hovedstad

Hvad er de bedste rammer til at lære om Ohms lov, planters fotosyntese og opmåling af lydbølgefrekvenser?  

Det har elevrådet på Vorbasse Skole arbejdet med at sætte sig ind i siden december sidste år. Skolen har nemlig iværksat et redesign af naturfagslokalerne, så de indbyder til elevernes undervisning i biologi, fysik og kemi.  

Sammen med Center for Børnenes Hovedstad har eleverne grublet, undersøgt, idégenereret og været på inspirerende studieture for at skabe de bedste rammer for læring i skolens naturfagsfløj. 

Den klassiske indretning får en overhaling  

- Det bedste sted at lære om naturen er jo i naturen, konstaterer en af drengene i elevrådet, der er udvalgt til at deltage i designprocessen.  

Betyder det så et farvel til den klassiske lærerpult, de mange plakater og praktiske skabe til opbevaring? Ikke helt, var eleverne enige om. For i mødet mellem praktik og natur findes de mest ideelle rammer til at lære.  

Sammen med Center for Børnenes Hovedstads fagkonsulenter har eleverne arbejdet med at skabe bæredygtige rum, der både imødekommer funktionsbehov og inventar. 

- Eleverne har fået nye perspektiver på det at arbejde i dybden med at skabe vellykkede rum. Vi har blandt andet arbejdet med omvendt problemstilling for at opdage flere nuancer og følelser forbundet med det at være i et rum, siger chefkonsulent Helle Neigaard fra Center for Børnenes Hovedstad.   

I uge 42 forventes de nyindrettede rammer at stå parat – med akvarie, mikroskoper, lyngplantagefarver, auditorieopsætning og masser af ”skov” inspireret af naturen omkring Vorbasse.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Elevrådet har sammen med skoleleder, Center for Børnenes Hovedstad og Billund Kommune stået for redesign
Elevrådet har sammen med skoleleder, Center for Børnenes Hovedstad og Billund Kommune stået for redesign
Download
Der er nok at tage fat på for håndværkerne, der forventer at være helt færdige i rummet til uge 42.
Der er nok at tage fat på for håndværkerne, der forventer at være helt færdige i rummet til uge 42.
Download
Både fysik og biologilokalet får en større overhaling, så det fremstår indbydende for eleverne på Vorbasse Skole.
Både fysik og biologilokalet får en større overhaling, så det fremstår indbydende for eleverne på Vorbasse Skole.
Download
Elevrådet på Vorbasse skole har blandt andet været på inspirationsbesøg på skoler i Vejle for at blive klogere på en optimal indretning af deres lokaler til naturfag
Elevrådet på Vorbasse skole har blandt andet været på inspirationsbesøg på skoler i Vejle for at blive klogere på en optimal indretning af deres lokaler til naturfag
Download
Undervejs er der blevet produceret moodboards på baggrund af elevernes opdagelser
Undervejs er der blevet produceret moodboards på baggrund af elevernes opdagelser
Download

Center for Børnenes Hovedstad

I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet. 

I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.  

Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside https://boerneneshovedstad.dk/

Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye