Nyt studie: Mors kost kan påvirke barnets risiko for diabetes
Dansk forskning viser, at en kost med inflammationsfremmende fødevarer under graviditeten kan øge risikoen for, at barnet udvikler type 1-diabetes.

Kost under graviditeten kan have større betydning for barnets helbred end hidtil antaget.
Et dansk studie med deltagelse af Statens Serum Institut viser, at fødevarer med inflammatorisk effekt er forbundet med øget risiko for, at barnet udvikler type 1-diabetes med op til 16 procent pr. enhedsstigning i et kostindeks, der afspejler kostens evne til at fremkalde inflammation.
Forskerne har undersøgt data fra over 67.000 mor-barn-par fra fødselskohorten Bedre Sundhed i Generationer. Her udfyldte kvinderne et kostspørgeskema midt i graviditeten, hvor forskerne beregnede en såkaldt EDII-score, der måler den inflammatoriske påvirkning.
“Vores fund tyder på, at kosten under graviditeten kan spille en rolle for udviklingen af autoimmune sygdomme som type 1-diabetes,” siger lederen af studiet, seniorforsker dr.med. Sjurdur F. Olsen fra Statens Serum Institut.
Særligt følsom midt i graviditeten
Et højt indtag af fødevarer som rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikke og raffinerede kornprodukter gav en højere EDII-score. Omvendt trak frugt, grønt, te og fuldkorn scoren ned.
I studiets opfølgningsperiode, som i gennemsnit var 17 år, udviklede knap 0,5 procent af børnene type 1-diabetes. Risikoen steg gradvist med EDII-scoren uafhængigt af blandt andet BMI og rygning.
“Det viser sig desuden, at midten af graviditeten ser ud til at være en særlig følsom periode, hvor fosteret er påvirkeligt af eksterne påvirkninger, herunder mors livsstil,” forklarer Sjurdur F. Olsen.
Det næste skridt
Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, der kræver livslang insulinbehandling. Antallet af nye tilfælde stiger i mange lande, hvilket indikerer, at miljøfaktorer spiller en væsentlig rolle.
Studiet er observationsbaseret og kan derfor ikke bevise en direkte årsagssammenhæng. Alligevel ser forskerne resultaterne som en vigtig brik i forståelsen af sygdommens udvikling.
“Der er voksende evidens for, at inflammation tidligt i livet kan præge immunforsvaret og dermed risikoen for kroniske sygdomme,” siger Sjurdur F. Olsen.
“Næste skridt i forskningen må derfor være at undersøge mulige mekanismer bag de observerede sammenhænge, så vi kan få en bedre samlet forståelse,” afslutter han.
Studiet er netop offentliggjort i The Journal of Epidemiology & Community Health, som publiceres af BMJ Group.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Stort dansk studie: Ingen sammenhæng mellem vacciner og autisme – eller 49 andre helbredstilstande15.7.2025 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie viser ingen sammenhæng mellem aluminium i børnevacciner og 50 helbredstilstande som autisme, astma og autoimmune lidelser. Studiet bekræfter dermed sikkerheden i det danske børnevaccinationsprogram.
Ny undersøgelse: Mere end hver femte dansker har homofobiske holdninger12.7.2025 08:37:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny, stor national undersøgelse ledet af Statens Serum Institut (SSI) kortlægger for første gang omfanget og karakteren af homofobi i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at over 20 procent af danskerne har homofobiske holdninger.
Færre blev ramt af farlig lungebetændelse i 20243.7.2025 13:15:42 CEST | Pressemeddelelse
Smitten med legionærsygdom i Danmark faldt en smule sidste år, men knap 300 personer fik stadig den potentielt dødelige lungebetændelse. Statens Serum Institut advarer især sårbare ældre og personer med lungesygdom.
Godt nyt for gravide: Infektioner påvirker ikke barnets intelligens26.6.2025 14:40:27 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie af over 270.000 danske børn finder ingen sammenhæng mellem almindelige infektioner under graviditeten og barnets kognitive evner.
Nyt studie om næsebakterier: Kan vi forebygge alvorlige infektioner?19.6.2025 12:56:55 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Statens Serum Institut (SSI) afslører, hvordan bakterier i næsen opfører sig, og hvordan de kan hjælpe med at holde farlige infektioner med fx stafylokokker i skak. Det kan få betydning for fremtidens infektionsforebyggelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum