Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre
2.7.2025 09:42:45 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!

Vi arbejder allerede nu på at gøre Esbjerg Festuge 2026 endnu bedre, og derfor sender vi et spørgeskema ud, som vi håber, at alle der har deltaget i årets festuge, vil udfylde.
Det gælder, uanset om du kun har været med til én koncert, spist med til langbordsmiddag, strikket i tipien, løbet Vognsbølparken fuld af farver til ColorFun, danset med på Torvet, nydt gadeteater med børnene, set opera, nydt kunsten i containerne på havnen, rørt lattermusklerne til comedy night på Street Food, drønet på cykel i IC Møllerparken til Kids Tour, er blæst omkuld til Blæstival på Dokken City Beach eller har været med til det hele.
Dine input er vigtige for os, for det er jer – publikum, deltagere, borgere og besøgende – der gør festugen levende. Med din hjælp kan vi fortsætte med at udvikle en uge, der favner bredt, overrasker, rører og samler.
"Vi er enormt glade for den store opbakning, vi har mødt i år – og nu håber vi, at mange vil være med til at gøre Esbjerg Festuge endnu stærkere i fremtiden. Din mening gør en forskel, og vi læser alle kommentarer med stor interesse," siger eventchef Kirsten Bisgaard Kirchner.
Spørgeskemaet tager omkring fem minutter at udfylde, og dine svar bliver brugt direkte i arbejdet med at planlægge næste års program, aktiviteter og rammer.
Klik her for at deltage i evalueringen.
Tak fordi du var med – og tak fordi du hjælper os videre!
Læs mere om Esbjerg Festuge på www.esbjergfestuge.dk
Kontakter
Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef i Esbjerg Kommune, mail: kikir@esbjerg.dk, mobil: 20 33 62 66
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Unges hverdag er i fokus, når elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune samles til workshop om det gode ungeliv4.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er vigtigt i unges hverdag? Det skal mere end 50 elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune drøfte på en workshop den 5. november som et led i programmet Fælles om ungelivet. De unges perspektiver skal indgå i arbejdet med at skabe de bedste rammer for ungelivet i Esbjerg Kommune.
Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet2.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum