Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet
2.11.2026 06:30:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.

Kulturlivet i Esbjerg Kommune byder på mange forskellige oplevelser og aktiviteter. Men hvordan bruger borgerne egentlig de muligheder, der er? Og er der noget, de kunne tænke sig mindre eller mere af?
Det skal en ny undersøgelse være med til at give svar på. Undersøgelsen bliver gennemført af Kulturens Analyseinstitut og skal tegne et samlet billede af kulturlivet i hele Esbjerg Kommune.
”Kulturlivet lever alene i kraft af alle dem, der bruger tilbuddene, og alle dem, der selv er med til at skabe oplevelserne. Derfor spørger vi selvfølgelig borgerne, når vi skal se på, hvordan kulturlivet kan udvikle sig. Hvad er de glade for, og hvad savner de måske? Vi vil også rigtig gerne høre fra dem, der ikke benytter kulturtilbuddene så tit. Deres erfaringer er også vigtige, og jeg håber, at mange vil tage sig tid til at svare,” siger Susanne Dyreborg, formand for Kultur & Fritidsudvalget.
Hold øje med din digitale post
Knap 17.000 borgere er tilfældigt udvalgt til at deltage i undersøgelsen. Udvælgelsen er sket, så borgerne tilsammen afspejler kommunens befolkning med hensyn til køn, alder og bopæl. De udvalgte borgere vil snart modtage et brev via Digital Post med et personligt link til spørgeskemaet.
Undersøgelsen skal både kortlægge kommunens kulturtilbud, borgernes brug af dem og det frivillige engagement i kulturlivet. Resultaterne skal være med til at danne grundlag for arbejdet med en ny kulturpolitik i Esbjerg Kommune.
Kontakter
Susanne DyreborgFormand for Kultur & Fritidsudvalget
Tlf:23 13 18 83susdy@esbjerg.dkOm Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens9.10.2026 12:00:16 CEST | Pressemeddelelse
19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.
Vandets magt og mystik: Fantasyfestival afslører næste års tema8.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunkne riger, havuhyrer, forheksede søer og magiske kræfter. Den 18. og 19. september 2027 dykker Fantasyfestival ned i temaet Vandets magt og mystik og lader for første gang Esbjergs særlige forhold til havet danne afsæt for festivalens univers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum