Familien i dag: Kvinde + kvinde har samme chance for baby som kvinde + mand

Fertiliteten i ægtepar med to kvinder er i dag omtrent den samme som i ægtepar med en mand og en kvinde.  Det viser tal fra en ny bog udgivet af Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Med nye data viser forskeren nemlig, at 60% af par bestående af to kvinder, der er blevet gift siden 2007, har fået et barn indenfor de første fem år af deres ægteskab. Altså tæt på den samme sandsynlighed for at blive mor, som kvinder, der er gift med en mand, har.

”Vi kan se, at ægteskab og beslutningen om at få et barn stadig i høj grad hænger sammen. Og med de meget effektive fertilitetsbehandlinger, som lægerne i dag kan tilbyde, er oddsene for at kvinden bliver gravid, altså lige så gode som ved hjælp af ”naturmetoden,” siger forskningsprofessor Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden.

I par med en mand og en kvinde er der i snit 0,6 barn allerede i hjemmet, inden de gifter sig. For par med to kvinder er det barn, der bliver født indenfor ægteskabets første fem år, lidt oftere det første barn.  

Da storken kom
Frem til midten af 1990´erne var det kun omkring 10% af ægtepar bestående af to kvinder, der fik et barn indenfor de første fem år efter, de indgik registreret partnerskab.  Men snart efter begyndte antallet af børn i regnbuefamilierne at stige.

Stigningen sker især fra det tidspunkt, hvor jordemoder Nina Stork åbner en privat fertilitetsklinik i København i 1999. Her kunne kvinder få fertilitetsbehandlinger uden at have en mand med.

Først i 2007 fik kvinder uden mænd adgang til fertilitetsbehandling i offentligt regi, og Peter Fallesens analyser viser, at den mulighed tog kvinderne i den grad til sig. 

”Vi ser jo hele vejen op gennem nullerne en jævn stigning i antallet af børn, der kommer til verden i familier, hvor de voksne er to kvinder. Men tallene tyder på, at det alligevel stadig i den periode var for de udvalgte få, som selv ville investere i fertilitetsbehandling. Det er først, da behandlingerne bliver tilbudt i det offentlige sygehusvæsen, at antallet af børn i denne familietype kommer på niveau med par af forskelligt køn. Med den juridiske ligestilling af kvinder med og uden mænd, kommer nok også en større accept af regnbuefamilieformer, som også kan være medvirkende til den markante stigning, vi ser i de år,” siger Peter Fallesen.

12% af alle børn undfanges med assistance
Medicinsk assisteret fertilitet er i det hele taget blevet langt mere udbredt, viser andre data i bogen ”Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel” – også i par med mænd og kvinder:

I 2021 var ca. 12% af alle børn i Danmark undfanget ved hjælp af en eller anden form for fertilitetsbehandling, som enten bestod af insemination med sæd fra partner eller donor eller andre mere invasive former for assisteret reproduktiv teknologi (ART). Det kan fx inkludere fertilitetsbehandling med æg-sortering, IVF og mikroinsemination.

FAKTA: om bogen: ”Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel

Bogen kortlægger ved hjælp af en lang række forskningsresultater familiens udvikling gennem knap 200 år: 

Fra tidligere tiders produktionsfællesskaber, hvor børnearbejde var en legitim og nødvendig del af storfamiliens økonomiske fundament, over velfærdssamfundets opståen og udbygning i anden halvdel af 1900-tallet, der skabte plads til kernefamilier med barndommen og teenagelivet i centrum - og i stigende grad også to forældre på arbejdsmarkedet, til nutidens mangfoldige familiemønstre, hvor fertilitetsbehandling spiller en stigende rolle.

• Bogens forfattere er:
  Peter Fallesen, ph.d. og forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden
  og konsulent Bent Jensen, cand.mag.
  
  
• ”Hvad vi ved om familien og dens betydning for samfund og trivsel” kan hentes gratis som pdf på ROCKWOOL Fondens hjemmeside