”Det er det vilde vesten”: Ny rapport viser store problemer med kommunale døgntilbud
Der er enorm forskel på kvaliteten og ofte er der ikke styr på medicinen i de midlertidige døgnophold, som ældre og skrøbelige borgere ofte henvises til, når de udskrives fra hospitalet. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og derfor håber forskerne bag ny rapport, at der rettes op på det, når der forhandles om de nye sundhedsråd.

En vigtig del af vores sundhedsvæsen er overset, mangler retning og lider under massive problemer. Det konkluderer en ny rapport fra DTU og SDU om de midlertidige døgnophold, der giver et kritisk opråb til de igangværende forhandlinger om de nye sundhedsråd.
Midlertidige døgnophold er sengepladser, der skal få overgangen mellem hospital og kommune til at glide nemmere. Det er her de patienter ender, der er for raske til at være indlagt på hospitalet, men for syge til at komme hjem. Typisk er det ældre og ganske svage borgere, der har mange følgesygdomme, kroniske lidelser og komplikationer og derfor har brug for pleje, monitorering eller genoptræning.
”Vi har jo en forventning om, at der er lige sundhed for alle i vores sundhedsvæsen – men sådan er det ikke på de midlertidige døgnophold,” siger Kasper Edwards, lektor på DTU.
Ingen styring og retning
Alligevel er det et tilbud, der er vokset drastisk – fra ganske få pladser for 20 år siden til 3.800 sengepladser i dag fordelt på samtlige kommuner. Ikke desto mindre er der meget begrænset viden om området og derfor har forskerne gennem fire forskellige forskningsprojekter gransket de midlertidige døgnophold i 16 kommuner. Og de afslører store forskelle.
Nogle steder kan de midlertidige døgnophold minde om et hospital, mens det andre steder kan være en fløj på et nedlagt plejehjem uden medicinsk udstyr og ikke meget andet end en seng.
”Problemet er, at vi har en kæmpe del af sundhedsvæsnet, som lever i skyggen og udvikler sig uden nogen form for central styring og retning. Konsekvensen er, at det lidt er det vilde vesten, hvor der er enorm forskel på kvaliteten,” siger Kasper Edwards.
Ser man på liggetiden og på hvor mange borgere, der bliver genindlagt på hospitalet, er der også store udsving. Derudover dør næsten 40% af patienterne inden for et år efter de har haft et midlertidigt døgnophold og derfor bliver det i praksis en form for hospice.
”Det er tænkt som et rehabiliteringssted, der er midlertidigt og så skal folk hjem. Men det strider imod, at borgerne ofte er så syge, at rehabiliteringspotentialet for dem er ikke-eksisterende,” siger Kasper Edwards.
Får ikke den rette medicin
Rapporten afslører også alvorlige problemer med håndteringen af patienternes medicin. I 83% af tilfældene stemmer oplysningerne i patientens medicinjournal (Det Fælles Medicinkort) ikke overens med den medicin, de har fået med fra hospitalet, og det øger risikoen for fejl.
”Når patienterne bliver udskrevet fra hospitalet, er det et tidspunkt, hvor der ofte er pres på og derfor får hospitalet ikke altid ajourført medicinen med det samme. Det betyder, at personalet i de midlertidige døgnophold skal bruge lang tid på at dobbelttjekke oplysningerne og det kan nogle gange tage flere dage at skabe klarhed. Konsekvensen kan være, at borgeren ikke får den rette medicin eller får for meget medicin og derfor bliver genindlagt,” siger Anton Pottegård, professor på SDU.
Brug for fælles standarder
Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Palliativ Medicin modtager rapporten med bekymring.
”Rapporten understreger de alvorlige udfordringer, vi står overfor i forhold til de midlertidige døgnophold. Der er alt for stor variation, ingen faglig konsensus og en lovgivning, som på ingen måde er tidssvarende eller dækkende. Vi er simpelthen nødt til at gøre det bedre, så vores ældre medmennesker får den bedst mulige pleje baseret på, hvad den enkelte har af ønsker og behov – ellers er konsekvensen under- og overbehandling,” siger Martin Schultz, forperson i Dansk Selskab for Geriatri.
I dag drives de midlertidige døgnophold af kommunerne, men det kommer til at ændre sig med sundhedsreformen, hvor der skal etableres sundhedsråd, som regioner og kommuner i fællesskab skal udvikle. Forskerne håber, at rapporten vil være et indspark i forhandlingerne, der kan føre til standardisering af de midlertidige døgnophold og investering i medarbejderkompetencer for at sikre ensartet og høj kvalitet i plejen.
”Hvis man laver en kvalitetsstandard på de midlertidige døgnophold, så er det også nemmere at uddanne personale og lave processer der sikrer, at man lever op til den standard,” siger Kasper Edwards.
Læs hele rapporten her.
Kontakter
Kasper EdwardsLektorDTU Engineering Technology
Tlf:22256320kaed@dtu.dkAnton PottegårdProfessorSyddansk Universitet
Tlf:28913340apottegaard@health.sdu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU topper igen listen som Europas bedste tekniske universitet1.12.2025 09:11:58 CET | Pressemeddelelse
Ranglisten EngiRank har udvidet med en række lande, men DTU ligger stadig nummer et på den seneste udgave.
DTU’s innovations-DNA bliver en national ramme13.11.2025 13:24:24 CET | Pressemeddelelse
Nye anbefalinger skal sikre, at dansk forskning kommer ud og gør gavn som kommercielle markedsløsninger i nye startup-virksomheder. DTU’s rektor Anders Bjarklev finder det positivt, at DTU’s mangeårige arbejde med innovation nu afspejler sig i en national ramme.
Ny rapport: Tre konkrete initiativer kan forløse Europas deep tech-potentiale10.11.2025 11:26:10 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport peges på tre strategiske initiativer, som skal skabe forskningsbaserede vækstvirksomheder på tværs af Europa. DTU’s rektor ser de europæiske universiteter som centrale spillere i bevægelsen henimod teknologisk suverænitet.
Ny modgift er effektiv mod 17 afrikanske slangearter29.10.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
DTU-forskere står bag potentielt banebrydende modgift, der kan revolutionere behandlingen af giftige slangebid i Afrika.
Ny iværksætterhub skal gøre hver tiende DTU-startup til en vækstvirksomhed9.10.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DTU vil tage innovationssucces til nyt niveau med øget fokus på startups med skaleringspotentiale. For at støtte op i længere tid skabes DTU SkyFactory, hvor startups kan udvikle sig og styrke Europas konkurrenceevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum