
Stærk profil i spidsen for Andel Energis kundeservice
Andel Energi henter en ny stærk profil ind i ledelsen. Nikclas Tue Broberg skal fremover stå i spidsen for Kundeservice & Forretningssupport i Danmarks største energiselskab.

Med ansættelsen af Nicklas Tue Broberg henter Andel Energi en stærk profil med et kundefokuseret mindset og stor erfaring inden for både kundeservice og driftsledelse i virksomheder, der agerer på komplekse markeder med komplekse produkter, ind i ledelsen.
Nicklas Tue Broberg er 36 år og kommer senest fra en stilling i DCC Energi A/S, hvor han har været siden 2019. Tidligere har han været Kundeservicechef hos Fullrate og rekrutterings- og uddannelsesansvarlig hos Telmore.
”Andel Energi spiller en helt central rolle i danskernes hverdag – ikke kun som energiselskab, men også som en partner i den grønne omstilling. For mig handler det om at kombinere høj faglighed og stærke kundeoplevelser med teknologi og drift, der virker i praksis. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven sammen med mine nye kollegaer og sikre, at vi fortsat udvikler både forretningen og relationen til kunderne,” siger Nicklas Tue Broberg om sit nye job.
Om ansættelsen af Nicklas Tue Broberg siger adm. direktør i Andel Energi, Marlene Holmgaard Fris:
”Med Nicklas får vi tilført ledelsen i Andel Energi en stærk strategisk profil. En leder der er involverende, autentisk og med stor gennemslagskraft. Nicklas’ styrke er blandt andet hans evner til at balancere kundetilfredshed og kommercielle mål, og samtidig har han også god forståelse for at inddrage sine medarbejdere. Han er god til at motivere og skabe retning, og generelt har han en struktureret, nysgerrig og løsningsorienteret tilgang til tingene.”
Nicklas Tue Broberg starter formelt set i Andel Energi d. 1. august, men har på grund af sommerferien første arbejdsdag i Andel Energi i dag. Han afløser Martin Weber, der er stoppet i Andel Energi til fordel for nyt job udenfor Andel-koncernen. I den mellemliggende periode er den daglige ledelse i Kundeservice & Forretningssupport blevet varetaget af Anja Berg, der fortsætter i Andel Energi nu i en ny rollle.
Nicklas Tue Broberg får i Kundeservice & Forretningssupport ansvar for ca. 160 medarbejdere.
CV – Nicklas Tue Broberg (udvalgte):
2019 – 2025 DCC Energi A/S
Head of Customer & Technical Service (2024-2025)
Head of Customer Center (2019-2024)
2018 – 2019 Fullrate
Kundeservicechef
2011 – 2017 Telmore
Rekruterings- og uddannelsesansvarlig (2017-2017)
Team Manager (2011-2017)
Nøgleord
Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60 77 90 00rba@andel.dkLinks
Om Andel Energi
Andel Energi er med 1,2 millioner energikunder Danmarks største Energiselskab. Andel Energi leverer el, gas og energirådgivning til både privat- og erhvervskunder og tager i det arbejde et stort ansvar for at bidrage til den grønne omstilling.
Som energiselskab har Andel Energi fokus på at udvikle og tilbyde de mest klimavenlige og energibesparende energiløsninger til gavn for alle. Det er Andel Energis ambition at gøre fremtidens energi lettilgængelig for alle.
Det skal være nemt for Andel Energis kunder at følge deres forbrug og træffe de grønne valg.

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.