Stor stigning i efterspørgsel efter AI-kompetencer på det danske arbejdsmarked
2.7.2025 09:50:06 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Efterspørgslen efter AI-kompetencer på det danske jobmarked stiger kraftigt. Således er antallet af danske jobopslag med krav om AI-kompetencer steget fra blot 263 jobopslag i 2018 til 23.000 i 2024. Det viser PwC’s AI Jobs Barometer 2025, som understreger AI's hastige indtog i en bred vifte af sektorer.

PwC’s AI Jobs Barometer 2025 viser et særligt stort spring i antallet af danske AI-jobopslag fra 2019 til 2020, hvor antallet firedobledes fra 2.000 til 8.000, og til 16.000 i 2021. Siden 2022 har AI-jobopslag niveauet stabiliseret sig mellem 22.000 og 24.000, hvilket indikerer, at AI-kompetencer er blevet til en mere vedvarende del af de krav som ses i jobmarkedet.
"Udviklingen i antallet af AI-jobopslag afspejler en transformation af jobmarkedet og arbejdslivet, hvor kunstig intelligens ikke længere er en fremtidig vision, men en integreret del af det moderne arbejdsliv. AI-kompetencer er med andre ord blevet en nødvendighed i mange sektorer, og ikke blot en niche. Det kræver, at både arbejdsgivere og arbejdstagere tilpasser sig den nye virkelighed, herunder sikrer en løbende opkvalificering af kompetencer,” udtaler Nathalie Blicher Danielsen, leder af Business Transformation og partner i PwC.
Stigende andel af jobopslag indeholder krav om AI
Ifølge undersøgelsen er andelen af jobopslag, der indeholder krav om AI, steget støt fra omkring 1,4 % i 2018 til 2,9 % i 2024 - den højeste andel i perioden. Der var dog en mindre stagnering i væksten i 2021 og 2022, men andelen tog fart igen fra 2023 til 2024.
“PwC’s AI Job Barometer viser, at der både er en stigning i antallet af jobopslag med avancerede AI-kompetencer samt en stigende andel af det samlede jobmarked, hvor AI-evner efterspørges. Det viser, at AI ikke bare vokser i anvendelse, men også bliver en mere udbredt og eftertragtet kompetence på det danske arbejdsmarked. Det stiller øget krav til, at man indfører etiske retningslinjer for bruger af AI på de danske arbejdspladser,” fortæller Nathalie Blicher Danielsen.
Informations- og kommunikationsfag topper listen
AI-kompetencer er ifølge PwC AI Jobs Barometer særligt efterspurgt inden for ‘Information & communication’, som topper listen med 11 % af sektorens jobopslag, der efterspørger AI-kompetencer i 2024. Der er sket en kraftig stigning især fra 2023 til 2024. Den største stigning ses dog inden for ‘Professional, scientific and technical activities’ med en stigning fra 2,4 % i 2023 til 5 % i 2024 – en fordobling på ét år.
“AI-kompetencer er i hastig vækst, særligt inden for ‘information and communication’. Det skyldes bl.a, at AI-teknologier kan analysere forbrugerdata for at forstå adfærdsmønstre og dermed forbedre kundeoplevelsen gennem personaliserede anbefalinger og indhold,” fortæller Nathalie Blicher Danielsen og uddyber:
"AI er også særligt nyttigt inden for videnskabelige og tekniske job, fordi det bl.a. kan gøre det muligt at foretage avanceret dataanalyse, automatisere komplekse opgaver, forbedre præcisionen af forskningsresultater samt fremme udviklingen af innovative løsninger."
Øvrige sektorer som fx ‘Finance, Education, Health’ viser en langsom, men konstant vækst i AI-relaterede opslag. Dermed viser undersøgelsen, at AI-teknologier er godt på vej til at blive udbredt på tværs af arbejdsmarkedet, omend i et langsommere tempo inden for nogle sektorer.
“Væksten i AI-kompetencekrav på tværs af alle sektorer tyder på, at AI i stigende grad bliver en grundkompetence – ikke kun for IT-professionelle, men også i sundhed, finans, byggeri m.fl.,” slutter Nathalie Blicher Danielsen.
Om AI Jobs Barometer
PwC’s AI Jobs Barometer indeholder en analyse af knap en milliard jobannoncer og tusindvis af virksomheders finansielle rapporter på tværs af seks kontinenter for at afdække AI's indflydelse på job, løn, færdigheder og produktivitet. Barometeret inkluderer nogle af de nyeste tilgængelige data om AI's indvirkning, herunder de senest tilgængelige jobannoncer og virksomhedsrapporter frem til slutningen af 2024.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
Lasse Desezar Pedersen fra LEO Pharma kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma og Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Rikke Ryttergaard Andersen fra Novo Nordisk kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk, og Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Michael Ebbe fra DSV kåres som Årets CFO 202628.5.2026 19:28:48 CEST | Pressemeddelelse
For 14. gang uddeles den anerkendte pris Årets CFO, og i år går hæderen til Michael Ebbe, Group CFO i DSV, for hans centrale rolle i at skabe værdi og vækst i virksomheden – senest gennem opkøbet og integrationen af DB Schenker. Prisen blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Antallet af whistleblowerindberetninger i C25-virksomheder er fordoblet på fem år26.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af whistleblowerindberetninger blandt C25-virksomheder er steget med 110 % over en femårig periode fra 2021 til 2025 og med 29 % det seneste år. Samtidig er antallet af indberetninger pr. 100 ansatte steget blandt størstedelen af C25-virksomhederne. Det viser en ny opgørelse fra PwC.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum