Fodlænken fylder 20 år
1.7.2025 06:00:00 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Fodlænken har i to årtier været et effektivt alternativ til fængselsstraf og et vigtigt værktøj i kriminalitetsforebyggelsen

Den danske fodlænke, der også kendes som den ”elektroniske fodlænke” kan i dag fejre 20 års jubilæum. Siden ordningen blev indført den 1. juli 2005, har tusindvis af dømte haft mulighed for at afsone deres straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol.
”Med fodlænken er det muligt at passe en uddannelse eller et arbejde, at opretholde kontakten til sine børn og i det hele taget fortsætte med de ting, vi ved kan forebygge ny kriminalitet, mens man afsoner. Derfor er det værd at markere fodlænkens 20 års fødselsdag." siger Ina Eliasen, direktør for Kriminalforsorgen.
I dag kan fodlænken bruges på to måder. Fodlænken bruges både som en fuld afsoningsform af fængselsstraffe i op til seks måneder eller som led i udslusning efter et fængselsophold. De to typer kendes også som ’front door’ og back door’. ’Front door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner hele deres straf med fodlænke. ’Back door’ er betegnelsen for, når dømte afsoner sidste del af deres straf i fodlænke efter at have afsonet i fængsel.
For at afsone hele straffen med fodlænke (front door) skal den dømte opfylde en række betingelser. Blandt andet have en bolig, der er egnet til afsoning, og som udgangspunkt være i arbejde eller under uddannelse. Med enkelte undtagelser er det muligt for de dømte, der lever op til det tidsmæssige krav, at søge om at afsone med fodlænke. Efterfølgende er det kriminalforsorgen, der vurderer, om den indsatte kan afsone med fodlænke.
Med den nye strafreform udvides brugen af fodlænke, så grænsen for fængselsstraf øges fra seks til 12 måneder for dømte, der kan afsone hele deres straf med fodlænke. Desuden sænkes grænsen for, hvornår afsoner kan overgå fra fængselsstraf til afsoning i egen bopæl med fodlænke, så det bliver muligt efter ¼ afsoning, dog tidligst 10 måneder før forventet prøveløsladelse. De nye udvidelser gælder dog ikke dømte for personfarlig kriminalitet.
Fodlænken kan bruges som alternativ til fængselsstraf, men også som sidste led, efter en del af straffen er afsonet i et fængsel. På den måde har fodlænken været med til at støtte arbejdet med kriminalitetsforebyggelse og lette trykket på kapaciteten i kriminalforsorgens institutioner.
Fakta om fodlænken
- En fodlænke er en rem med en elektronisk sender, som sættes fast om anklen på den dømte. Tages fodlænken af vil der gå en alarm. Det samme sker for eksempel hvis den dømte ikke overholder den tidsplan, der er lagt for hvor vedkommende skal befinde sig.
- Den dømtes lovovertrædelse har indflydelse om vedkommende kan få tilladelse til afsoning med fodlænke. Eksempelvis kan dømte, der har begået voldtægt ikke afsone med fodlænke.
- Dømte skal have fodlænken om anklen hele tiden. Hvis den dømte tager den af, udløses en alarm.
- Siden 2005 er en fodlænke blevet sat fast om en ankel cirka 40.000 gange i forbindelse med afsoning.
- 401 personer afsoner aktuelt i fodlænke .
- Pris på fodlænkeafsoning: En dag med fodlænke koster gennemsnitligt ca. 500 kr. for kriminalforsorgen, mens en dag i fængsel koster omkring 2.000 kr.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
Nørre Snede Fængsel får ny specialiseret visitationsafdeling for seksualdømte17.6.2026 10:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye visitationsafdeling for seksualdømte i Fængselskreds Vest skal supplere den allerede eksisterende visitationsafdeling i Herstedvester, Fængselskreds Øst.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget15.6.2026 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.
Uniformerede medarbejdere får ekstraordinær honorering på 65 millioner kroner11.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i strafreformens fastholdelsespakke på 100 millioner kroner er Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet nu enige om udmøntningen af de sidste 65 millioner kroner, som skal fordeles mellem de uniformerede medarbejdere.
Fangekorets fremtid er sikret16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler sikrer i samarbejde med Café Exit Fangekorets fremtid og ansætter samtidig en national musikkoordinator, der skal lede musikprojekter på tværs af fængsler og arresthuse i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum