Lejlighedsmarkedet i Aarhus buldrer derudad
Er du på udkig efter en ejerlejlighed i Aarhus? Så skal du være hurtig. Nye tal fra Boligsiden viser nemlig, at interessen for at købe lejlighed i Smilets By er steget kraftigt i løbet af det seneste år. Det samme gælder priserne, og det skaber lige nu en gunstig situation for dig, der overvejer at sælge din lejlighed.

Det er nærmest ikke til at forstå, at boligmarkedet kan blive ved med at levere resultater på noget nær rekordniveau. Men det er præcis, hvad der igen er sket.
Således viser Boligsidens seneste handelstal, at antallet af solgte boliger for maj måned ikke er set højere siden 2021. Det gælder på tværs af huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Og særligt i Aarhus er salget af ejerlejligheder nærmest er eksploderet.
I løbet af de seneste 12 måneder er der solgt 1.925 ejerlejligheder i Aarhus Kommune. Mest bemærkelsesværdigt er dog, at salget i maj i år nåede hele 246 lejligheder sammenlignet med 139 i samme måned sidste år – en stigning på hele 77 procent.
Til sammenligning er salget i Københavns Kommune steget med 20 procent og i Frederiksberg Kommune med 33 procent i samme periode. På landsplan blev der i maj måned handlet 1.887 ejerlejligheder, hvilket er det næsthøjeste antal handler for en maj måned nogensinde.
Priserne stiger
Når efterspørgslen stiger, følger priserne som regel med – og Aarhus Kommune er ingen undtagelse. Her har den gennemsnitlige kvadratmeterpris nu passeret 40.000 kroner – helt præcist 40.195 kroner.
Prisudviklingen bringer kvadratmeterpriserne op på det højeste niveau registreret i kommunen siden Boligsiden begyndte at føre statistik på området tilbage i 2011. Konkret betyder det, at en treværelseslejlighed på 70 kvm nu i gennemsnit koster godt 2,8 mio. kroner.
Kasper Larsen, indehaver af Nybolig Aarhus C – Bruuns Bro Lejligheder, ser flere forklaringer på den store interesse for Aarhus:
»Vi kommer fra en periode med relativt høje renter, hvor lejlighedssalget næsten stod stille her i Aarhus. Nu er renten faldet, og dem, der har ventet på det, melder sig nu på markedet. Samtidig er der høj beskæftigelse og en stor søgning mod Aarhus. Alt det betyder sammenlagt, at der kommer tryk på boligmarkedet,« forklarer Kasper Larsen.
Ulla Risager, indehaver af Nybolig Aarhus Nord, har sammenlagt mere end 20 års erfaring med salg af boliger i Aarhus. I hendes forretning på Tordenskjoldsgade er antallet af handler på et år steget med godt 75 procent:
»Det er svært at pege på én enkelt forklaring – det handler om en kombination af faktorer. Først og fremmest har mange en grundlæggende tillid til, at mursten er en mere sikker investering end for eksempel værdipapirer. Sammen med lave renter og høj beskæftigelse styrker det købelysten. Og så er Aarhus jo ganske enkelt et dejligt sted at bo – det spiller også ind,« siger Ulla Risager.

Hvem flytter til Aarhus?
Ifølge Aarhus Kommunes befolkningsprognose vil byen få knap 49.000 nye borgere i løbet af de næste ti år – en udvikling, der ventes at lægge yderligere pres på boligmarkedet. Men hvem er det egentlig, der står klar til at købe, når Nyboligs mæglere viser lejligheder frem?
Ifølge Kasper Larsen fra Nybolig Bruuns Bro Lejligheder er køberne en blandet skare, men særligt tre grupper skiller sig ud:
- Unge par og akademikere
Mange unge par – ofte med akademisk baggrund – ønsker at blive i byen og vælger at købe frem for at leje. De søger et fast ståsted og ser boligen som en investering i fremtiden. - ”Voksne mennesker”
Købere over 50 år, hvis børn er flyttet hjemmefra. De sælger huset i forstæderne og leder efter en mere vedligeholdelsesfri bolig i byen – ofte i nyere byggeri med faciliteter som elevator og parkeringsplads. - Forældrekøb
Efter en periode med lav aktivitet er forældrekøb vendt tilbage. Faldende renter og stigende friværdier gør det igen muligt for forældre at hjælpe deres børn med at finde en god bolig i studiebyen Aarhus.
Stor markedsandel
følge tal fra Boligsiden har fem ud af de seks bedst sælgende mæglerforretninger i Aarhus Kommune Nybolig stående på døren. Kædens ni forretninger i kommunen står samlet for over 30 procent af salget af ejerlejligheder – en markedsandel, der ifølge Kasper Larsen skyldes flere faktorer:
»Vi har en stor markedsandel – ikke kun her hos os i Nybolig Bruuns Bro Lejligheder, men også i Aarhus generelt og i resten af landet. Det skyldes blandt andet dygtig rekruttering og medarbejdere, der møder både købere og sælgere med ordentlighed, kompetence og professionalisme. Det giver os lige 10 procent ekstra,« siger Kasper Larsen.
Kædedirektør i Nybolig, Tina Hedegaard, bakker op om den udlægning:
»Vores lokale forretninger står rigtig stærkt, og der er ofte en Nybolig-mægler involveret, når nøgler skifter hænder i Aarhus. Det er vi rigtig stolte af. Og vi skylder en stor tak til de mange kunder, der vælger at sælge deres bolig gennem os. Det ser vi som en stor tillidserklæring og anerkendelse af vores dygtige medarbejdere,« siger hun.
Fremtiden er svær at spå om, men én ting er Ulla Risager fra Nybolig Aarhus Nord, helt sikker på:
»Vi mangler boliger! Det må du gerne skrive. Vi vil gerne have flere lejligheder til salg, men også villaer og rækkehuse for vi har mange, der står klar til at købe,« lyder det fra Ulla Risager.
Nysgerrig på din boligs værdi? |
Uanset om du går med planer om at sælge din bolig, eller du har i sinde at blive boende mange år frem, kan det være nyttigt at vide, hvad din bolig er værd. Prøv boligprisberegneren fra Nybolig og få et estimat for din boligs værdi. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste din adresse og svare på nogle få spørgsmål. Prøv den her: https://www.nybolig.dk/hvad-er-boligen-vaerd |
Nøgleord
Kontakter
PresseNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 4455 1504Billeder



Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Sommeren er højsæson for indbrud: Sådan holder du tyvene væk30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Indbrudstyve vil helst arbejde i fred og kunne komme hurtigt væk. Men med nogle enkle tiltag kan du gøre livet surt for dem og sikre dit hjem, så du kan tage på sommerferie eller stranden uden at skulle bekymre dig om ubudne gæster.
Fortsat stor interesse for forældrekøb18.6.2025 13:29:37 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de økonomiske fordele er blevet færre, er forældrekøb fortsat en populær løsning blandt forældre, der ønsker at sikre deres børn tag over hovedet i landets store studiebyer.
Er dit hjem klar til sommerens skybrud?17.6.2025 13:40:09 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er over os med sol, strandliv og is i lange baner. Men indimellem rammes vi af voldsomme skybrud, hvor himlen åbner sig, og vandet vælter ned. Risikoen er størst fra maj til september, og som boligejer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er forberedt.
Førstegangskøber? Det skal du være opmærksom på, når du køber din første bolig12.6.2025 09:52:52 CEST | Pressemeddelelse
At købe bolig for første gang er en stor beslutning – både følelsesmæssigt og økonomisk. Derfor har vi samlet en række gode råd til, hvad du som førstegangskøber skal være særligt opmærksom på for at komme bedst muligt fra start.
Trend: Nye huse skal vise personlighed10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Parcelhuset er stadig utroligt populært blandt danskerne. Men nutidens nybyggere søger ikke kun mere plads og funktionel indretning. De ønsker et personligt hjem, der fortæller, hvem de er, og som afspejler deres livsstil, værdier og måde at leve på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum