Hver anden tager jobbet med på ferie

Det grænseløse arbejdsliv griber om sig for mange mennesker på arbejdsmarkedet. Og sommerferien er heller ikke hellig for flere end hver anden. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for IDA blandt 1.184 repræsentativt udvalgte erhvervsaktive danskere.

Her svarer sammenlagt 52 pct., at de i sommerferien er tilgængelige på mobil, mail eller sms i større eller mindre grad. Næsten hver femte er tilgængelig non-stop i den forstand, at de som et minimum tjekker mails, tekstbeskeder og besvarer opkald dagligt. Det svarer til, at flere end 620.000 danskere sidder parate til at gribe boldene i deres sommerferie.

47 pct. svarer, at de ikke er tilgængelige og ikke kan kontaktes af deres arbejdsplads, når de holder sommerferie. Og Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, mener, at flere bør tage ved lære af dem.

”Formålet med din sommerferie er, at du skal få fred og ro til at restituere din hjerne og krop og lave noget andet, end du laver i hverdagen. Giver vi ikke vores hjerne den pause, så risikerer vi at blive overbelastede. Du gør både dig selv og din familie en tjeneste ved at lukke ned for mails, opkald og sms’er fra arbejdspladsen. På samme måde, som vi kan nedslide kroppen, hvis vi arbejder med tunge løft til hverdag, så kan vi overbelaste hjernen, hvis vi ikke lader den få ro,” siger hun.

”Skal du lige tjekke vejret på din mobil og ser, at der ligger 10 ulæste mails, og du så af nysgerrighed klikker ind på de ulæste mails, så er din hjerne på det splitsekund gået fra være på ferie til at være tilbage på arbejde,” siger Malene Matthison-Hansen.

Derfor mener hun, at vi skal tage sommerferien mere alvorligt som et pusterum og trække stikket helt og aldeles. 

”Når vi sjatarbejder på den måde og er stand-by i vores ferie, så hjælper vi ikke os selv. Tværtimod, for så er du ikke rigtigt til stede nogen steder, og det kan skabe frustrationer både blandt familie og venner, du skulle holde ferie med, og de kolleger der passer arbejdet i dit fravær. Og du hjælper heller ikke din arbejdsplads, for du kommer tilbage uden at være restitueret, med mindre frisk energi og øget risiko for at brænde ud,” siger Malene Matthison-Hansen.

I undersøgelsen svarer sammenlagt 25 pct., at det er et direkte krav fra deres arbejdsgiver eller forventning, at de er tilgængelige i deres sommerferie. Og hele 73 pct. svarer, at de ikke får nogen kompensation for at stå til rådighed.

Og det er en farlig glidebane, mener Malene Matthison-Hansen.

”Det digitale samfund slukker aldrig. Netop derfor skal vi både selv blive bedre til at sætte grænser for, hvornår og hvordan vi stiller os til rådighed, så der ikke er tvivl om, hvornår vi arbejder, og hvornår vi holder fri. Det samme skal arbejdsgiverne. Udgangspunktet for vores sommerferie er ferieloven, som giver alle lønmodtagere ret til fem ugers ferie, og den ferie er tænkt som reel frihed fra arbejdet, netop fordi vi i Danmark er blevet enige om, at vi har brug for at restituere og slappe af i minimum fem uger om året. Ansvaret for at sikre den ro i ferien ligger på arbejdsgivernes skuldre. Det er deres pligt at understøtte ferielovens formål og sikre, at medarbejderne kan holde ferie uden forstyrrelser,” siger hun.

”Så arbejdsgiverne bør skabe en kultur, hvor ferie respekteres, og hvor ferie er ferie og ikke sjat-arbejde. Vi skal holde til et langt arbejdsliv, og selv om mange af os får et kick ud af at arbejde og har svært ved at slippe det, så vil jeg opfordre til, at man får lavet klare aftaler om forventning til tilstedeværelse og tilgængelighed inden ferien, og som en naturlig del af det også får aftalt en kompensation, hvis det er et krav eller en forventning, at man skal være til rådighed. Det har man rent faktisk krav på,” siger Malene Matthison-Hansen.