Falck forventer at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister
1.7.2025 07:00:00 CEST | Falck | Pressemeddelelse
Når ferieglade danskere tager på sommerferie, resulterer det hvert år i sygdom eller uheld for tusindvis af danske turister. Den mest almindelige sygdom Falck ser er Gastroenteritis også kendt som turistmave eller bare dårlig mave og opkast. Falck forventer i år at hjælpe 7.500 danske sommerferieturister.

Sidste år hjalp Falck over 6.000 danskere, som var uheldige og blev syge, kom til skade eller på anden vis havde brug for hjælp på deres sommerferie. Danskerne er rejselystne og i år forventer Falck at hjælpe over 7.500 sommerferieturister.
Den mest almindelige sygdom Falck ser er Gastroenteritis også kendt som turistmave eller bare dårlig mave og opkast. Dette skal også ses i sammenhæng med hvor varmt der er i det enkelte land, da man hurtigt kan blive dehydreret, når man har dårlig mave og det samtidig er meget varmt. De fleste danskere som blev syge eller kom ud for et uheld på deres sommerferie sidste år, var på ferie i Spanien, Grækenland, Italien og Tyrkiet, som er populære rejsemål for danskere om sommeren.
Falck hjalp i 2024 omkring 400 danskere der i sommerferien blev indlagt på et hospital i udlandet. Omkring 25% af disse var netop i forbindelse med Gastroenteritis og følgesygdomme heraf.
Blandt børnene er den mest almindelige sygdom mellemørebetændelse, typisk på grund af de mange svømmeture i poolen, som kan indeholde bakterier og virus.
Sidste år hjalp Falck 500 danskere på rejse i USA. Grundet den geopolitiske udvikling i verden forventer Falck i år en halvering af antal rejser til USA.
Falck hjælper selvfølgelig også når uheldet virkelig er ude, og sidste år hjalp Falck omkring 1.000 danskere, som kom lettere til skade ved en faldulykke eller lettere trafikuheld på f.eks. scootere.
”Vi mærker tydeligt, at danskerne er rejselystne, og vi forventer i år at hjælpe over 7.500 uheldige danskere som bliver syge eller kommer til skade på deres sommerferie. De typiske kald vi får på vores alarmcentral, er danskere som er syge med maveinfektioner, ørebetændelse, solskader eller som er faldet eller på anden hvis har slået sig, og i de tilfælde sidder vores dygtige medarbejdere og læger klar til at hjælpe, så man kan få adgang til en lokal læge eller et hospital“ siger Sune Vibits, som er chef for Falcks rejseassistance i Danmark.
Falck er nordens største rejse- og sikkerhedsassistanceleverandør, og har et team af bl.a. læger, som på Falcks alarmcentral i Danmark sidder klar til at hjælpe forsikringsselskabernes kunder, hvis de bliver syge på deres sommerferie.
De fire mest hyppige årsager til sygdom for sommerferieturister og Falcks råd til at undgå svær sygdom:
1. Maveinfektioner
Den mest almindelige diagnose er Gastroenteritis også kendt som turistmave eller bare dårlig mave og opkast. Sidste år hjalp Falck omkring 400 danske turister, som var syge med Gastroenteritis. For at undgå at blive syg, skal man huske at vaske og spritte hænder af ofte, især i forbindelse med buffetmad på hotel og ved restaurantbesøg. Undgå evt. køb af mad og snacks fra lokale madboder. Drik vand fra flaske. Undgå isterninger i drinks og sodavand.
2. Øreinfektioner
I 2024 hjalp Falck 150 danskere med øregangsbetændelse og mellemørebetændelse som blandt andet ofte opleves hos børn, som bader meget i en pool. Hvis du eller dit barn oplever øresmerter på jeres ferie, skal I kontakte en læge gennem jeres forsikringsselskab som kan vurdere, om der er behov for lægebesøg og evt. antibiotika eller smertestillende behandling.
3. Faldulykker og lettere trafikuheld
I sommeren 2024 hjalp Falck omkring 1.000 danskere, som kom lettere til skade ved en faldulykke og lettere trafikuheld på f.eks. scootere. Faldulykkerne kan ske ved at vride om på ujævne fortove og veje eller ved at man falder og glider ved poolen.
Hvis man lejer scootere eller motorcykler skal man huske, at trafikforholdene mange steder i verden er anderledes end i Skandinavien, og man skal huske at bruge hjelm og at orientere sig godt.
De typiske skader Falck ser er på ben og arme, alt fra forstuvninger til brækkede arme og ben. Hvis du er uheldig og slår dig, skal du gennem dit forsikringsselskab kontakte en læge eller skadestue, så det kan vurderes om der f.eks. er tale om forstuvning, brud eller hjernerystelse.
4. Solforbrænding
Vi nyder solen på ferien, men mange nyder solens stråler i mange timer dagligt. Brug rigelig solcreme af høj faktor og søg skygge midt på dagen. Det er vigtigt - både for at undgå skader på huden, men også fordi det at opholde sig i solen øger risikoen for tab af væske i kroppen og dermed dehydrering. I år ser vi ekstreme varmegrader flere steder i verden. Udvikler du symptomer som svimmelhed, almen utilpashed og feber, så skal du søge lægehjælp.
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck indvier ny ambulancestation i Ringkøbing27.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerne i og omkring Ringkøbing får et styrket lokalt beredskab, når Falck den 5. februar indvier en ny ambulancestation. Stationen er designet til at sikre hurtig hjælp og giver samtidig Falcks reddere topmoderne arbejdsforhold. Pressen er velkommen til at deltage i indvielsen.
Falck går i luften med 28 fly: Nu hentes de første skadede skiturister hjem15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag 15. januar letter det første af i alt 28 fly, som Falck i de kommende uger indsætter for at hente skadede danske skiturister hjem fra alperne. Den første flyvning markerer starten på højsæsonen for skiferier – og desværre også for skiskader.
Falck vinder ambulancekontrakt i Skåne14.1.2026 08:57:23 CET | Pressemeddelelse
Region Skåne har netop offentliggjort, at Falck er blevet tildelt ambulancekørslen i ambulancedistrikt Skåne 2, der omfatter 8 ambulancestationer: Eslöv, Hörby, Löddeköpinge, Lund, Sjöbo, Ystad, Höör og Skurup.
Falck og Novo Nordisk indgår nyt samarbejde omkring varige vægttabsforløb8.1.2026 08:00:14 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk og Falck lancerer et nyt samarbejde, der introducerer en helhedsorienteret tilgang til vægttabsbehandling. Forløbene samler medicinsk behandling og digital rådgivning om kost og motivation for at hjælpe patienter med at opnå et sundt og varigt vægttab.
Små børn, stor jule-stress: Hver tredje småbørnsforælder er i risiko for stress eller depression19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er hjerternes fest, men for mange småbørnsfamilier bliver julen en tid med forventningspres og for mange aftaler. Nye tal fra Falcks Sundhedsbarometer 2025 viser, at hver tredje småbørnsforælder er i risiko for at udvikle stress eller depression.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum