Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet
30.6.2025 11:15:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.

Dansk Metal glæder sig over den politiske aftale om en ny certificeringsordning for udenlandsk arbejdskraft. Med aftalen bliver det en klar konkurrencefordel for virksomheder at have overenskomst.
”De virksomheder, som har velordnede forhold med overenskomst bliver belønnet og får lettere adgang til arbejdskraft. Det er overenskomsterne, der sætter standarden for løn- og arbejdsvilkår i Danmark, og politikerne fortjener stor ros for at bakke op om det,” siger Kasper Palm, der forbundssekretær og forhandlingschef i Dansk Metal.
Den nye ordning er en anerkendelse af, at det er overenskomsterne under hovedorganisationerne FH og DA, der sætter rammerne for løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
”Industrien mangler hænder, og behovet for kvalificeret arbejdskraft vokser. Men det skal ske på ordentlige, danske vilkår. Nu bliver det helt tydeligt: Har du overenskomst, så får du adgang. Har du ikke, må du stille dig bagerst i køen. Det er godt nyt for både danske virksomheder og lønmodtagere,” siger Kasper Palm.
Det er Dansk Metals opfattelse, at virksomhederne med den nye aftale skal indplacere udenlandske medarbejdere på samme løn- og arbejdsvilkår som de danske medarbejdere på virksomheden.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Godt med løft af Arne-pensionen – men seniorpensionen skal ikke forringes9.10.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal glæder sig over regeringens forslag om at forbedre tidlig pension, men advarer mod at stramme reglerne for seniorpension. Samtidig understreger Dansk Metal, at de historisk store investeringer i materiel til Forsvaret også skal føre til arbejdspladser i Danmark.
Dansk Metal efter nye robottal: Afsæt 200 mio. kr. til robotter i forskningsreserven24.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra IFR – International Federation of Robotics – viser, at verdens virksomheder investerer i robotter som aldrig før. Det står dog sløjt til med nyinstallationer af robotter i Europa. Danmark halter ikke lige så meget bagefter som mange af landene i Europa, mens Kina løber forrest.
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum