Kom med dit bud på en kandidat til årets Arkitektur- og Bevaringspris
Hvis du har set et spændende nybygget hus eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus, kan du indstille dit yndlingsbyggeri på Sammen om Rudersdal.

Rudersdal Kommune er ud over de grønne områder kendetegnet ved smuk arkitektur og mange bevaringsværdige bygninger – og ved sine mange borgere, der gør sig umage, når deres huse skal ombygges eller sættes i stand, så de passer ind i lokalområdernes særlige identitet.
De særligt gode projekter vil vi gerne anerkende, og derfor uddeler kommunen hvert år Arkitektur- og Bevaringspriserne, hvor vi hylder den nytænkende arkitektur og bevaring af værdifuld arkitektur og kulturarv.
Kom med dit bidrag
Har du set et spændende nybygget hus? Eller en smuk og respektfuld renovering af et fint, gammelt hus? Kender du et velbevaret og smukt ældre hus eller bygning, eller har du selv en ejendom, som du er særlig stolt af og gerne vil vise frem som eksempel på god arkitektur og byggeskik?
Så indstil dit yndlingsbyggeri som kandidat til Arkitektur- og Bevaringspriserne 2025.
Du kan indstille bygninger i Rudersdal Kommune frem til den 14. august 2025 via kommunens samarbejdsplatform Sammen om Rudersdal.
Kom med dit bidrag på Sammen om Rudersdal
Her vil Rudersdal Kommune løbende lægge indstillede kandidater op, så alle kan følge med i, hvilke bygninger og steder der er blevet foreslået som kandidater til de to priser.
Vindere af arkitekturprisen og Bevaringsprisen 2024
Arkitekturprisen
Arkitekturprisen 2024 gik til en særlig vellykket til- og ombygning af enfamiliehuset på Marianelundsvej 4 i Birkerød, som er et eksempel på et typisk dansk parcelhus fra 1960.
I begrundelsen fremhævede juryen bl.a., at det er et fremragende eksempel på, hvordan eksisterende enfamiliehuse kan ombygges, udvides og revitaliseres på fineste vis i stedet for at blive revet ned.
Projektet er udført med stor indlevelse, fine rumligheder og er gennemført detaljeret både ude og inde, og samtidig har udearealerne fået samme høje niveau.
Bevaringsprisen
Bevaringsprisen 2024 gik til renoveringen af Biskop Svanes Vej 52 i Birkerød, som er en tidligere overlægebolig i historicistisk stil fra omkring år 1900.
Huset har undergået en gennemgående restaurering, som har bragt det tilbage til sin oprindelige funktion som villa for én familie og med enkle karakteristiske udsmykninger.
I begrundelsen for at projektet modtog Bevaringsprisen 2024, fremhævede juryen bl.a., at de nye ejere viser, at de forstår huset. De kerer sig om de originale detaljer, og de har ikke behov for at sætte deres egne behov over bygningens rammer og historiske kvaliteter.
De indtager bygningen, som bygningen ønsker, giver den nyt liv og minder os alle om, at bygninger er noget, vi låner i den periode, vi ejer dem. Vi skal passe på dem – og give dem videre til generationerne efter os.
Billeder
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Vinderprojekt for byggeri af Holte Hal 3 er fundet27.6.2025 09:18:02 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen lægger vægt på, at vinderbuddet sikrer de efterspurgte idrætskvaliteter i et bæredygtigt projekt.
Vedbæk Skole indgår partnerskab med museum27.6.2025 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Vedbæk Skole og Rudersdal Museer har indgået et tæt samarbejde, som skal bringe fortidens liv tættere på nutidens elever. Fremover vil alle skolens elever stifte bekendtskab med det unikke stenalderfund Vedbækfundene i forskellige tværfaglige sammenhænge.
Rudersdal sætter retning for en sundere hverdag26.6.2025 15:20:07 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed handler selvfølgelig om motion og kost – men det handler også om trivsel, tryghed og fællesskab i hverdagen. Det står centralt i Rudersdal Kommunes nye sundhedspolitik.
Regnskab 2024 er godkendt: Positivt resultat og ingen anmærkninger fra revision26.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab 2024 er nu revideret af revisor og godkendt af kommunalbestyrelsen. Endnu en gang er det et regnskab uden anmærkninger fra revisionen. Resultatet er positivt, da Rudersdal i 2024 brugte færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedrede sin likviditet mere end forudsat.
Borgere og politikere gør fælles front for et bedre vandmiljø24.6.2025 07:49:42 CEST | Pressemeddelelse
Alle gode kræfter skal bidrage til et samlet katalog over mulighederne for at forbedre vandmiljøet i kommunens søer – kataloget skal ved årsskiftet overdrages til den nye kommunalbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum