Danmarks Idrætsforbund

Medaljefest: Her er alle guldvinderne fra DIF DM-ugen

Del

35 sportsgrene, cirka 2.200 af landets bedste atleter og 117 guldmedaljer blev uddelt, da DIF DM-ugen blev afholdt for fjerde gang.

Bordtennisspiller Anders Lind vinder DM i herresingle til DIF DM-ugen. Fotokredit: Lars Møller
Bordtennisspiller Anders Lind vinder DM i herresingle til DIF DM-ugen. Fotokredit: Lars Møller

Der var fight til den store guldmedalje i haller, på kajen, i vandet, på broen, i storcentre og på gader og stræder i Nordens Paris, Aalborg, da størstedelen af den danske elite i 35 sportsgrene var samlet til medaljefest.

Onsdag blev der sat navn på den første danske mester, da speedway-køreren fra Slangerup, Michael Jepsen Jensen, gav alle konkurrenter baghjul og vandt sit første individuelle danske mesterskab foran tusindvis af begejstrede tilskuere i Brovst lidt uden for Aalborg.

Herefter gik det slag i slag i alt fra styrkeløft og billard til atletik og cykling. Og søndag aften lød DIF DM-ugens slutsignal, da beachvolleyballspillerne, Sofia Bisgaard og Frida Lyø kunne smashe guldet hjem og lade sig hylde som de 117. danske mestre i DIF DM-ugen.

”Jeg har det brede smil på efter en uge, hvor vi sammen med vores specialforbund har kåret 117 danske mestre til DIF DM-ugen. Det er som om, at det sportslige niveau løftes et nøk opad, når vi samler omkring 2.200 dygtige atleter på ét sted og lader dem konkurrere side om side foran begejstrede fans og nogle gange også i uvante rammer, når sportsgrene flyttes fra hallen og ud på havnekajen. Stort tillykke til alle guldmedaljevinderne. Det er stort at kunne kalde sig dansk mester,” siger en stolt formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp sent søndag aften.

Blandt de 117 nykårede danmarksmestre finder man bordtennisspilleren Anders Lind, der i forrygende rammer på scenen i Musikkens Hus vandt sin syvende DM-titel i herresingle.

“Det føles lige så specielt som første gang, jeg vandt DM. Det at blive national mester er jo altid specielt, og det er ligegyldigt, om det er 10. eller 20 gang, man vinder,” siger Anders Lind.

Han udtrykker ligeledes stor begejstring for det unikke set-up for finalerne:  

“Jeg elsker at ryste rammerne, det er jeg kæmpe fan af. Det er også sådan noget, jeg tror, sporten har brug for, og det bringer ny interesse, så det er jeg virkelig glad for at være en del af."

Se alle 117 danmarksmestre - inddelt efter sportsgren og efter region.

Foto: Fotos til redaktionel brug.

Om DIF DM-ugen

  • 23.-29. juni i Aalborg
  • 35 sportsgrene
  • 117 danmarksmestre
  • Cirka 2.200 atleter

Nøgleord

Kontakter

Billeder

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye