Mere cykelglæde til børn i Tønder
30.6.2025 06:00:00 CEST | GF Fonden | Pressemeddelelse
BILLEDREPORTAGE/TØNDER: Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat kunne Tønder BMX Klub torsdag den 26. juni indvie deres nye pumptrack. Banen skal styrke balance, cykelglæde og ikke mindst trafiksikkerheden hos de yngste cyklister i byen.

Giv den gas! Der blev heppet og rost, da både børn fra Digevejens Børnehus og fra 3 private dagplejere torsdag den 26. juni troppede op hos Tønder BMX Klub for at afprøve og indvie klubbens nyindkøbte pumptrack.
Det er GF Fonden, som sammen med 390.000 medlemmer ejer GF Forsikring, der med sit trafiklegat har doneret penge til klubben. Den nye pumptrackbane betyder, at klubben fremover kan invitere vuggestuer, dagplejere og børnehaver ind på klubbens område for at øve motorik og balance.
- Vi ved, at det at øve cykelbalance fra en tidlig alder betyder meget i forhold til at blive en sikker cyklist. Samtidig kan vi se, at cykeløvelser booster selvtilliden og styrker modet til at bruge cyklen i dagligdagen, fortæller formand for Tønder BMX Klub, Nanna Schack, der selv mindes, hvor svært det var at slippe sine egne børn fri i trafikken.
Til gavn for hele lokalområdet
Pumptrackbanen er åben for alle byens børn hver tirsdag og torsdag mellem kl. 16.30 og 18. Den giver først og fremmest mulighed for en masse sjov og leg på cykel, men den er også et godt alternativ til en tur på legepladsen, fordi banen tilbyder en anden måde at bevæge sig på.
- Hos GF Fonden ønsker vi at støtte initiativer, der får flere til at vælge cyklen. Vi håber, at den nye bane vil bidrage til større cykelglæde og mere trafiksikkerhed blandt børnene i Tønder. Og når flere cykler, styrker det både den mentale og fysiske trivsel. Tønder BMX Klub fortjener stor ros for deres indsats, og jeg håber, at det kan inspirere til lignende projekter andre steder i landet, siger Svend Erik Danielsen fra GF Fonden.
Fakta om GF Fondens Trafiklegat
GF Fonden, der sammen med 390.000 medlemmer ejer GF forsikring, har en årrække uddelt midler til ildsjæle, institutioner og foreninger rundt om i landet, som gør noget for den lokale trafiksikkerhed og trafikadfærd.
I år uddeles i alt 600.000 kroner, og GF Fonden har haft særligt fokus på at finde initiativer, der direkte eller indirekte kan få flere børn, unge og voksne til at cykle mere.
Projekterne udvælges af GF Fondens Trafikkomité, der består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:
- Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomitéen, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital og medlem af Havarikommissionen
- Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
- Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
- Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
- Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
- Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.
Næste mulighed for at søge GF Fondens Trafiklegat er i januar og februar 2026. Læs mere på GF Fondens hjemmesiden.
Nøgleord
Kontakter
Rikke LundvaldKommunkation og presseGF Fonden
Kommunikationsmedarbejder
Billeder




Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Flere børn mangler cykelfærdigheder: Nu får Børnehuset Haarby sit eget cykelunivers21.8.2026 11:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu tager Børnehuset Haarby sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
Vejvrede: Hver fjerde dansker kan finde på at råbe ad andre i trafikken24.6.2026 11:05:32 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden viser, at vrede og irritation over andres adfærd fylder i trafikken – og niveauet har stort set ikke ændret sig de seneste år (OBS: tal for Øst- og Vestdanmark).
Husk cykelhjelmen: Forældre er de bedste rollemodeller13.5.2026 09:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Hvis forældrene husker cykelhjelmen, så gør både børnene og teenagerne det også. Det viser en undersøgelse fra GF Fonden om brugen af cykelhjelm i Danmark.
Nyt formandskab i GF Fonden25.4.2026 14:06:22 CEST | Pressemeddelelse
GF Fondens bestyrelse har konstitueret sig med Knud Nielsen som ny formand og Iben Lindhardt Fechtenburg som ny næstformand.
Stof til eftertanke: Skoleelever mødte Martin, der brækkede nakken i en trafikulykke24.4.2026 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
I april havde alle skoleelever i Frederikssund Kommune en meget anderledes skoledag, da kommunen satte trafiksikkerhed på skoleskemaet. Særligt 8. klasserne fik stof til eftertanke, da de mødte personer, der har været ude for alvorlige trafikulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum