Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå

To-voksenundervisning, lektioner efter frokost og lærere med linjefagskompetence. Det er nogle af de faktorer, der øger folkeskoleelevers sandsynlighed for at bestå dansk og matematik. Omvendt reducerer det sandsynligheden for at bestå, når mange fagligt udfordrede elever er samlet i en klasse.

Det er blandt konklusionerne i en landsdækkende analyse, Københavns Kommune netop har lavet. I analysen har kommunen set nærmere på, hvordan en lang række forhold i skolerne påvirker elevers sandsynlighed for at bestå. Det er vigtigt viden, lyder det fra Københavns overborgmester Lars Weiss og børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager:

”Alt for mange elever består ikke folkeskolens afgangseksamen. Det er ikke kun et problem for det enkelte barn – det er et kæmpe samfundsproblem. Derfor har vi som kommune et stort ansvar for at rette kikkerten mod os selv og se på, hvad vi selv kan gøre. Analysen peger ikke på én knap, vi kan trykke på, og så er problemet løst - det er samfundsproblemet for komplekst til. Men vi kan se, at to-voksenundervisning helt åbenlyst er en god idé, så det er der klart et potentiale i, at vi kigger nærmere på,” siger Lars Weiss.

”Folkeskolen skal være et springbræt – ikke en stopklods. Derfor er jeg meget optaget af at forstå, hvad der virker, og hvordan vi bedst støtter alle elever frem mod at bestå dansk og matematik. At mestre disse to fag er af afgørende betydning for, at vores unge får en god start på voksenlivet. Jeg er derfor meget nysgerrig på, hvordan to voksne i klassen kan løfte elevernes faglige niveau og trivsel. Vi ved, at for eksempel mere voksenkontakt har stor betydning. Analysen er givtig, fordi den tilføjer endnu flere lag til den viden, vi allerede har. Jeg ser frem til at læse ekspertgruppens endelige anbefalinger,” siger Jakob Næsager.

Analysen peger på, at særligt to-voksenundervisning har betydning for elevernes chance for at bestå. Det er især elever med faglige udfordringer, som har gavn af to-voksenundervisning, mens det har mindre betydning for resten af klassen.

Samtidig viser analysen, at det påvirker hele klassen, når der er flere fagligt udfordrede elever. Sandsynligheden for at bestå er nemlig lavere for alle i en klasse, hvis der er to-tre fagligt udfordrede elever sammenlignet med klasser, hvor der er ingen eller kun én fagligt udfordret elev.

Analysen er lavet på baggrund af, at andelen af skoleelever i København, der ikke består dansk eller matematik, har været stigende. I 2024 dumpede hele 10,9 procent af eleverne i folkeskolen. Til sammenligning dumpede 6,9 procent af eleverne i 2019 før corona.

Det kan få store følger ikke at bestå dansk og matematik. Det ikke at bestå grundskolen er en af de mest udslagsgivne faktorer i forhold til, at unge ender uden uddannelse og beskæftigelse - den såkaldte NEET-gruppe.

Udover analysen har Københavns Kommune også nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan kommunen styrker sin indsats for, at flere elever består folkeskolens afgangsprøve. Sammenfatning af ekspertgruppens drøftelser offentliggøres i midten af august.

Læs hele analysen her eller en pixi-udgave af analysen her. 

Fakta om analysen

• Det er et nyt register fra Danmarks Statistik, der gør det muligt at undersøge sammenhængen mellem forhold på klasseniveau og sandsynligheden for at bestå folkeskolen. Selvom analysen tager højde for faktorer på både elev-, klasse-, skole og kommuneniveau, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at der er tale om kausale sammenhænge.
  
  

• Generelt er det elevens egen baggrund, opvækstbetingelser, socioøkonomi mv., som har størst betydning for, om eleven består.
  
  

• På klasseniveau viser resultaterne bl.a. at:
  • To-voksenundervisning i 9. klasse kan bidrage til at løfte de fagligt mest udfordrede elever til at bestå. Det ser dog ikke ud til at have betydning for den øvrige elevgruppe.
    
    
  • Klassekammerater, der er fagligt udfordrede, har en betydelig negativ påvirkning på den enkelte elevs sandsynlighed for at bestå dansk og matematik.
    
    
  • Det øger elevens sandsynlighed for at bestå dansk og matematik, når undervisningen afholdes mellem kl. 12 og kl. 14, fremfor tidligere på dagen.
    
    
  • Elever med lav socioøkonomisk baggrund påvirkes negativt af sammenhængende undervisning i mindst 90 minutter i form af dobbeltlektioner. Færre dobbeltlektioner kan således være med til at understøtte, at flere elever med lav socioøkonomisk baggrund består.
    
    
  • Et højt antal vikartimer i dansk og matematik i 9. klasse (mindst 12 pct. af timerne) reducerer elevernes sandsynlighed for at bestå de to fag. Et mindre antal vikartimer (under 4 pct. af timerne) påvirker dog ikke elevernes muligheder for at bestå negativt.
    
    
  • Det øger eleverne i 9. klasses sandsynlighed for at bestå dansk og matematik, når klassen har haft de samme undervisere i de to fag året forinden.
    
    
  • Hvis én af lærerne i dansk- eller matematik har linjefagskompetence (dvs. har haft faget som linjefag på læreruddannelsen), har eleverne større sandsynlighed for at bestå.