DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften

Hele 79 procent af virksomhederne i undersøgelsen peger på færre administrative byrder og mindre regulering som det allervigtigste, politikerne kan gøre for at styrke virksomhedernes konkurrenceevne – endda endnu vigtigere end adgang til kvalificeret arbejdskraft.

- Danske virksomheders administrative byrder har aldrig været større – til trods for politiske løfter og på trods af årtiers debat. Nu har DI udarbejdet den  hidtil største og mest detaljerede kortlægning af, hvordan virksomhederne oplever byrderne i dagligdagen og hvor alvorligt problemet er for virksomhederne. Det er manende læsning, som politikerne umuligt kan sidde overhørig. Den virkelighed som virksomhederne oplever med regler og rapportering, nærmer sig groteske forhold.

- Med et Dansk EU-formandskab, der starter i dag, har den danske regering en enestående mulighed for at tage livtag med virksomhedernes byrder, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri.

Undersøgelsen viser, at siden 2001 er mængden af love og bekendtgørelser i Danmark vokset med næsten 70 procent.

GDPR og rapportering fylder mest
Især krævende og alt for komplekse og besværlige regler om databeskyttelse (GDPR) og rapportering til offentlige myndigheder topper listen over de byrder, der rammer virksomhederne hårdest. Hele 61 procent peger på GDPR som en væsentlig udfordring, kun overgået af indberetninger til myndighederne, som er unødigt komplekse og ukoordinerede.

Ifølge DI er det ofte udfordringer som internationale konkurrenter slet ikke har. DI’s undersøgelse sætter ikke kun tal på byrderne. Der er tale om et omfattende katalog med en række helt konkrete og groteske eksempler: Små virksomheder, der må ansætte medarbejdere blot for at veje emballage på grund af nye regler om produktansvar, og virksomheder, der bruger uforholdsmæssigt mange timer på at indhente og indberette data, som de oplever ikke bliver brugt til noget og dermed ikke har reel værdi – hverken for dem selv eller for samfundet.

- Vi ser virksomheder, hvor innovative kræfter drukner i bøvlet administration og vidt forskellig implementering af regler. Når det er lettere at oprette en webshop i udlandet end i Danmark, har udviklingen taget en forkert drejning, siger Lars Sandahl Sørensen.

Klar appel til politikerne
DI fremlægger analysen nu, hvor Danmark netop har overtaget EU-formandskabet, og hvor regeringens tværministerielle udvalg skal tage hul på arbejdet med at lette byrderne. Dokumentationen er så omfattende, at politikerne – både nationalt og i EU – ikke kan sidde den overhørig, mener DI.

- Hvis vi vil styrke Danmarks konkurrencekraft – og Europas for den sags skyld – så skal vi turde rydde op i de mange lag af regler og indberetninger, der forhindrer virksomhederne i at bruge deres tid på det, de er bedst til: at skabe vækst, innovation og arbejdspladser, siger Lars Sandahl Sørensen.

FAKTA:
Rapporten "Ikke Mere Regelvanvid" er udarbejdet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Implement Consulting Group og  bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 500 virksomheder samt dybdegående interviews med DI medlemmer inden for byggeri, produktion og handel. Den viser, hvordan uklare regler, fragmenterede digitale indberetninger og langsomme godkendelsesprocesser skaber store frustrationer i hverdagen.

Hovedpunkter fra DI’s Byrdekatalog 2025
Kraftig stigning i regulering: Antallet af love og bekendtgørelser i Danmark er steget med næsten 70 pct. siden 2001.
Administrative byrder trækker ned: 79 pct. af virksomhederne ser færre administrative byrder som det vigtigste for konkurrenceevnen – mere end for eksempel adgang til arbejdskraft.
GDPR og rapportering ligger i top: 61 pct. af DI's medlemmer peger på GDPR som en byrde for deres virksomhed, kun overgået af indberetninger til det offentlige på 64 pct.
Krav om tidsregistrering: 55 pct. af alle virksomheder – og 69 pct. af de store – oplever krav om arbejdstidsregistrering som en belastning.
Udgifter til efterlevelse: Særligt små og mellemstore virksomheder presses af omfanget og kompleksiteten i indberetninger, dokumentationskrav og tekniske reguleringer.
Manglende harmonisering i EU: Virksomheder oplever uensartet håndhævelse og fortolkning af regler på tværs af medlemslande – fx ved CE-mærkning, produktkrav og AI-regulering.
Konkret virkning for virksomheder: Virksomheder må allokere betydelige ressourcer til at leve op til bureaukratiske krav – fx at ansætte ekstra medarbejdere blot for at håndtere rapportering på emballage og miljødata.
Fire gennemgående problemer i reguleringen:
- Uklarhed og mangelfuld vejledning om reglerne
- Dobbeltarbejde og fragmenterede, digitale indberetninger
- Uens håndhævelse og manglende harmonisering på tværs af lande
- Manglende proportionalitet mellem krav og den reelle risiko eller gevinst

DI’s anbefalinger til at lette virksomhedernes byrder
Indfør et mål om 25 pct. reduktion af administrative byrder for virksomhederne frem mod 2030.
Identificer og let de 10 største administrative byrder inden for hvert ministerområde – og udarbejd konkrete handleplaner.
Brug standarder og certifikater til at specificere produktkrav i offentlige udbud – og undgå unødigt dokumentationsarbejde.
Skab større fleksibilitet i deadlines for indberetninger til Danmarks Statistik og strømlin med internationale varekoder.
Indfør et væsentlighedsprincip i skattelovgivningen, så kravene står mål med beløb og betydning.
Forenkl og harmoniser reguleringen – især for mindre og mellemstore virksomheder, så der skabes færre overlap, mindre dobbeltarbejde og tydeligere retningslinjer.
Brug mere proportionelle regler for GDPR og databeskyttelse, så lavrisikodata ikke behandles som følsomme oplysninger.
Forhandl stærkere harmonisering i EU, så danske virksomheder ikke stilles ringere end udenlandske konkurrenter på grund af forskellige håndhævelser og fortolkninger.
Digitalisér og saml indberetningssystemer, så data kun skal indrapporteres ét sted og kan genbruges på tværs af myndigheder.
Gør krav til tidsregistrering og rapportering mere målrettet, så virksomheder med enkle behov ikke overbebyrdes.
Styrk vejledning og dialog mellem myndigheder og virksomheder, så nye regler bliver mere forståelige og lettere at implementere.